Det Kongelige Teater
Rock-ikonet, Elvis Costello skriver ny Andersen-opera til opførsel på det ny operahus i sæsonen 2006/07. Konceptet er en opera, der udfordrer opfattelsen af traditionel opera og som samtidig bearbejder H.C. Andersens liv og værk i en nutidig musikdramatisk ramme, mens tematikken vil blive båret af Andersens forelskelse i operasangerinden Jenny Lind. I anledning af H.C. Andersen-året, vil Costello selv opføre de nye sange, The Secret Arias, på operahusets store scene 8. og 9. oktober 2005, foruden kendte Costello-sange der tematisk knytter sig til den nye sang-cyklus.
Elvis Costello udtaler: "I was pleased to be asked to contribute to the Hans Christian Andersen celebrations and have decided that I should do so with a series of specially composed songs that I hope may be developed into a full-length production at a later date. The songs will tell a story that I have imagined existing between the lines of Andersen's biography and some of his most famous tales. They speak of a misfit's love for an unattainable woman and a struggle between a huckster and someone who composes music in secret."
Der sigtes endvidere efter en cd-udgivelse, måske efterfulgt af en DVD.
www.kgl-teater.dk 

HCA Operafestival Odense
I august-september 2005 bliver der i Odense afholdt en operafestival, der byder på tre forskellige opsætninger.

J.P.E. Hartmann: "Liden Kirsten"
Projektansvarlige: Teaterleder Lars Waage, Den Fynske Opera; Orkesterchef Per Holst, Odense Symfoniorkester; Teaterchef Kasper Wilton, Odense Teater.
Den romantiske opera med middelaldermotiv, "Liden Kirsten", opføres som samproduktion mellem Den Fynske Opera, Odense Symfoniorkester og Odense Teater, og produktionen indgår i alle tre institutioners abonnement. Operaen, hvis libretto er skrevet af H.C. Andersen og musik komponeret af J.P.E. Hartmann, placeres i et utraditionelt scenerum, der indrettes til lejligheden.

Dirigent: Giordano Bellincampi
Instruktør: Kasper Wilton
Scenograf: Stine Lundgreen
Odense Symfoniorkester
Medvirkende: Gisela Stille, Michael Kristensen, Mette Ejsing, Gert Henning Jensen, Kirsten Dolberg og Pia Hansen.
Premiere 2. september 2005 i Odense Koncerthus.
Forestillinger 3., 5. og 6. september.

Igor Stravinsky: "Nattergalen"
Projektansvarlig: Rektor Bertel Krarup, Det Fynske Musikkonservatorium.
Igor Stravinskijs klassiske opera-enakter "Nattergalen" er baseret på H.C. Andersens eventyr af samme navn. Det Fynske Musikkonservatoriums samarbejde med Den Fynske Opera og netværket the Association of Baltic Academies of Music, ABAM (16 konservatorier fra Østersø-regionen), danner grundlag for den store opførelse af operaklassikeren Nattergalen med ca. 85 unge udenlandske studerende i tæt samarbejde med ca. 50 fynske kolleger.
Konservatoriet og de samarbejdende ABAM-konservatorier står for sangsolister, kor, stort symfoniorkester og dirigent, mens Den Fynske Opera står for selve den sceniske produktion med instruktør, scenograf, lysdesigner og øvrigt teknisk personale.

Dirigent: Markus Lehtinen
Instruktør: Kit Eichler
Scenograf: Sarawati Lundgreen
ABAM orkestret fra musikakademier fra landene omkring Østersøen, Hamburg og Jerusalem.
Produktion: Den Fynske Opera og Det Fynske Musikkonservatorium.
Premiere 27. august 2005 på Bramstrup Gods.
Forestillinger 28.-29. og 30. august.

Bo Jæger/ Kit Eichler: "Fyrtøjet"
Bo Jæger har skrevet en række herlige melodier til Kit Eichlers morsomme tekst og kædet de enkelte scener sammen i et moderne, men let tilgængeligt tonesprog. Resultatet er børneoperaen "Fyrtøjet".

Instruktør: Kit Eichler
Scenograf: Riko Lundquist
Medvirkende: Kiki Brandt, Naja Månsson og Morten Andersen.
Produktion: Den Fynske Opera.
Spiller i Teaterhuset 28.august ? 6. september 2005.

www.dfm.dk / www.denfynskeopera.dk / www.odenseteater.dk / www.teaterhuset.dk

Teatermuseet i Hofteatret
Projektansvarlig: Ulla Strømberg
Teatermuseet i Hofteatret har i 2005 arrangeret en række oplæsningsaftener. Kendte danske skuespillere vil, akkompagneret af musik, læse Andersens eventyr, breve og erindringer højt. Desuden iværksættes oplæsningsprogram for skoleelever samt for turister (engelsksproget).

Program


Søndag den 20. marts
: Henning Moritzen læer bl.a. "Moster", og pianisten Julian Thurber spiller musik fra 1800-tallet.

Søndag den 24. april:
Søren Spanning læser rejsetekster med musiakkompagnement af cellisten Michaela Fukacova.

Søndag den 1. maj:
Karen-Lise Mynster læser "De vilde svaner" med musik arrangeret af Nicolai Engström.

Søndag den 8. maj:
Susse Wold læser "Snedronningen"

Søndag den 2. juni:
Ghita Nørby og Svenn Skippers trio. Musik og eventyr.

Entré 90 kr.
www.teatermuseet.dk

Dimpho di Kopane (tidl. Broomhill Opera) (Sydafrika)
"The Snow Queen". Musikteater-kompagniet har taget verden med storm med deres roste fortolkninger af blandt andet Carmen, The Mysteries og Tiggeroperaen - umiddelbart og følelsesladet teater i bedste forstand med ikke-trænede sangere på scenen. Under ledelse af den britisk fødte instruktør Mark Dornford-May, genfortæller det Sydafrikanske operakompagni  H.C. Andersens eventyr "Snedronningen".
Stilen er enkel, humoristisk, umiddelbar og musikalsk overvældende - groftskåret, "primitivt" teater i ordets bedste forstand. De medvirkende er fundet ved auditions rundt omkring i hele Sydafrika - og kun en lille håndfuld af de i alt ca. 50 på scenen er professionelt uddannede sangere.
Selv om det måske kan forekomme ejendommeligt, at et sydafrikansk kompagni vælger at fortolke et eventyr, hvor is og sne er scenografien, er valget dog indlysende. Historiens smukke kærlighedsbudskab ligger godt for kompagniet, der tidligere har høstet stor succes med blandt andet "Carmen", der for ganske nylig, i februar 05, vandt Guldbjørnen ved Filmfestivalen i Berlin, og de middelalderlige "Mysteriespillene"  (overført til tv af BBC). Forestillingen havde, som led i et sydafrikansk kulturfremstød, premiere i november 2004 i New York, og spiller i Sydafrika marts 2005. Stykket vil blive opført i Danmark i Musikhuset, Århus, 22. og 23. maj.
www.africanart.org/html/dimpho_di_kopane.html

Noh ensemblet Ryokusenkai / Multisounds (Danmark/ Japan)
Projektansvarlig: Jakob Draminsky Højmark.
"Aru haha no monogatari". Med udgangspunkt i H.C. Andersens fortælling "Historien om en moder" skabes en eksperimentel opera, hvor vestlige operasangere, den japanske noh-tradition og moderne elektro-akustisk computermusik mødes. "Aru haha no monogatari" - som stykket hedder på japansk - er et samarbejde mellem Noh ensemblet Ryokusenkai og Multisounds. Forestillingen får premiere d. 7. april i Tokyo og vises efterfølgende i Danmark i efteråret 2005. 
 

Logo-samarbejder

Staatsoper Stuttgart (Tyskland)
Ernst Tochs eventyropera "Prinzessin  auf der Erbse" fra 1927 genopsættes på Junge Oper der Staatsoper Stuttgart. Tochs originale, kontrapunktiske tonesprog er udgangspunktet for en humoristisk musikfortælling for børn fra seksårs-alderen.. Musik: Ernst Toch. Libretto: Benno Elkan efter H.C. Andersens eventyr. Premiere: 18. november 2004.
www.staatstheater.stuttgart.de

Opera i Rebild Bakker
I samarbejde med Ålborg Symfoniorkester og Den Jyske Opera, præsenterer foreningen ?Opera i Rebild? i år en enestående udendørs operakoncert. Koncerten afholdes i traditionsrige omgivelser i Rebild Bakker, søndag den 14. august 2005. Ghita Nørby er konferencier og programmet byder på blandt andet Michala Petri og Lars Hannibal samt kammerkoret Coro Misto. Tilsammen vil de præsentere både velkendte og nye musikalske sider af H.C. Andersen. Derudover vil der være populær italiensk operamusik med Ålborg Symfoniorkester og Den Jyske Opera.
Information: Rebild-Skørping Turistbureau, telefon: 9982 8440
www.operairebild.dk