Økonomisk støttet af HCA2005

JVB Odense
Projektansvarlig: Hans Thomsen.
"Andersens Drømme - Live på Brandts". Med udgangspunkt i Nikolaj Nørlunds cd-udgivelse "Andersens Drømme" (læs mere på denne side), som udkommer 23. maj 2005, arrangeres en række sommerkoncerter på Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik, Odense C. Deltagende kunstnere fra albummet gæster Odense hen over sommeren, og også andre kendte danske kunstnere får spilletid, når "Andersens Drømme - Live på Brandts" skydes igang lørdag den 21. maj 2005.
Sidste koncert finder sted fredag den 12. august 2005.
Se hele programmet på:
www.jvb.dk/hca05.htm

Åh Abe! / Muskelsvindfonden
Kontakt: Muskelsvindfonden.
Årets børnevenlige koncertprogram, der i anledning af Åh Abes 10 års fødselsdag er en hel time længere end normalt, er pakket med den sejeste musik for de større børn, den bedste underholdning for de allermindste og en række gensyn med tidligere optrædende på Åh Abe.
Igen i år kan man møde Sigurd Barrett og selvfølgelig også Bjørnen Bjørn på Åh Abe koncerterne. Og så får Sigurd fint besøg!
Kaj og Andrea vil nemlig også være med på årets koncerter, hvor de vil assistere Sigurd Barrett i fejringen af HC Andersens 200 års jubilæum. Som nyudnævnt HC Andersens ambassadør vil Sigurd Barret ligeledes kunne opleves som konferencier, hvor han sammen med TV's egen Vera vil guide publikum gennem dagens eventyrlige program.
Med på scenen er også B Boys, Anne Gadegaard, Mek Pek og Habbasutterne, Alberte, Maria Bramsen, Martyin Brygmann, Morten Remar, Line, Cozy, g-beat, Amalie og Frederikke.
I anledningen af HC Andersens 200 års jubilæum er der på Åh Abe en ekstra scene på koncertpladsen.
Her kan opleves sjove og eventyrlige indslag dagen igennem med blandt andre Dr. Pjuskebusk, Lotte, Bulder og Fie fra "Fredagsbio" samt HC Andersen Eventyrteater.

Koncertdatoer 2005
Århus d.4 juni
Odense d.5. juni
København d. 11. juni
Børkop d. 12. juni

Alle dage kl. 10.30 - 17.30
www.aahabe.dk

Den 46. Sangerdyst fra kyst til kyst
Afslutningskoncerten i den 46. sangerdyst vil være inspireret af H. C. Andersens liv og værk, heriblandt eventyret "Hvad fatter gør, det er altid det rigtige". Værket komponeres af Jens Johansen og det er hensigten, at eventyret skal bearbejdes, så det kan bruges som korværk. Til afslutningskoncerten skal værket akkompagneres af Fyns Amt Ungdoms Bigband. Herudover vil der medvirke en professionel skuespiller/sanger som solist foruden elleve danske børnekor og to ungdomskor, der har kvalificeret sig gennem Sangerdystens to runder. Sammenlagt vil mere end 350 sangere deltage i fremførelsen af værket, som finder sted i Odense Koncerthus, Carl Nielsen Salen, lørdag den 9. april 2005.
www.sangerdyst.dk

Tiger Lillies (Storbritannien)
Kontakt: Karin Dix.
"The Little Matchgirl". Den rablende gale, musikalske trio Tiger Lillies fra England inviterer til en victoriansk vaudeville-forestilling i selskab med H.C. Andersens "Den lille pige med svovlstikkerne". Den sørgelige historie om Andersens lille, tragiske heltinde, passer perfekt til et band, der allerhelst synger om livets skyggesider i deres foruroligende og obskure salon macabre.
En aften med London-orkestret Tiger Lillies er som at blive transporteret tilbage til en af 1920'ernes cabareter. Deres historier er fulde af excentricitet, poesi, magi - og kulsort, engelsk humor. De lyder som en victoriansk music hall og minder os om røgfyldte smugkroer. Martin Jacques, gruppens sanger og sangskriver, kan give et publikum gåsehud med sin lyse stemme, akkompagneret af en djævelsk harmonika, en slidt bas og resterne af et trommesæt. Med sort britisk humor fører Tiger Lillies publikum gennem shows, der er både makabre, excentriske, blasfemiske, men også fyldt med fantasi, poesi, magi og kærlighed. Fra og være en velbevaret kult-hemmelighed er Tiger Lillies blevet en voldsomt populært gæst i en lang række lande, ikke mindst efter gruppens overvældende succes med deres helt egen uhyggelige - og uhyggeligt skægge - version af "Den store Bastian".
20., 22. og 23. august 2005 - Betty Nansen Teatret, København.
25. august - Magasinet, Odense.
27. og 28. august - Musikhuset Århus.
www.tigerlillies.com

Auditorium / Nikolaj Nørlund / "Andersens Drømme"
Projektansvarlig: Nikolaj Nørlund
Nikolaj Nørlund var sidste år producer på succes'en "På danske læber - 16 Leonard Cohen-sange i danske fortolkninger". I år står han bag cd-udgivelsen "Andersens Drømme" - 7 musikere og mere end 11 fremtrædende danske og nordiske solister bidrager til pladen (heriblandt Alberte, Claus Hempler, Mikael Simpson, Henriette Sennenwaldt og Signe Høirup, Niels Skousen, Maria Friis, Peter Sommer, Povl Dissing, Teitur og Thomas Öberg). Teksterne på "Andersens Drømme", der er gendigtninger af en række af de drømme Andersen selv skrev ned, er skrevet af bl.a.: Ursula Andkjær Olsen, Lone Hørslev, Peter Laugesen, Pia Juul, Naja Marie Aidt, Katrine Marie Guldager, Jørgen Leth, Lars Skinnebach, Håkan Sandell og Thomas Öberg.
Cd'en "Andersens Drømme" udkommer medio maj.
I forbindelse med åbningen 2. april i Odense, afholdtes på Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik en gratis koncert.
Mandag den 11. og tirsdag den 12. april spillede "Andersens Drømme" i Musikhuset Aarhus' Store sal. "Andersens drømme" indgår desuden i Red Barnets 60 års fødselsdagskoncert "Rock på Rosenborg" lørdag den 27. august.
Pladen udkom 23. maj 2005.

Pressen skrev:

***** GAFFA, Jan Opstrup Poulsen
Et fantastisk vellykket projekt. Nikolaj Nørlund er simply the best.

**** Fyens Stiftstidende, Danni Travn
...de får fat i Andersens famlende ånd og fører den ind i et univers, hvor tonerne står så spillevende som digterens ord.

***** Berlingske Tidende, Thomas Søie Hansen
Nikolaj Nørlund og Co. står bag et fantastisk vellykket musikalsk Andersen-projekt med digtere og musikere, som kysser H.C. Andersens drømme og mareridt.

www.norlund.com / http://users.cybercity.dk/~dsl39821/


Logo-samarbejder

H.C. Anderledes

Projektansvarlig: Henrik Fiig.
"H.C. Anderledes". CD for børn, hvor danske skuespillere og sangere fremfører nykomponerede sange baseret på et stort udvalg af Andersens eventyr. Medvirkende: Henrik Fiig, Frits Helmuth, Kirsten Siggaard, Pernille Schrøder, John Martinus, Marianne Mortensen, Peter Jorde, Christian Bjørg Nielsen, Karsten Jansfort og Caspar Phillipson. Tekst og musik: Henrik Fiig. Desuden medvirker musikerne Nils Kaufmanas, Hans Fagt, Troels Skovgaard og Jon Bruland.
Udkom 4. november 2004.
www.hcanderledes.dk

Fredericia Jernbaneorkester
Kontaktperson: Gert Jensen.
Jernbaneorkestret i Fredericia, Danmarks største af slagsen, blev stiftet helt tilbage i 1953, og har rejst rundt i det meste af Europa. I forbindelse med H.C. Andersen-året opfører orkestret, lørdag den 19. marts kl. 19.00, på Fredericia Teater, "En eventyrlig aften": En HCA-koncert blandet med digte, historier, sang og musik. Medvirkende, udover Fredericia Jernbaneorkester med dirigent Erik Hammerbak, er sopransangerinden Lise Nees, sanger og skuespiller Jesper Buhl, samt skuespiller v/ Odense Teater Peder Dahlgaard, som vil indtage rollen som konferencier og fortæller.
Billetsalget starter 1. marts og billetter kan købes i følgende butikker i Fredericia: "Butikken" Erritsø, Vestcentrets Herretøj (Merkurvænget), Profiloptik (Danmarksgade) og DSB Billetsalg.    
http://home0.inet.tele.dk/gje

Groove Lily (USA)
Kontaktperson: Ben Carrizzo, Command Performance Entertainment

"Striking 12". "Striking 12" hedder det amerikanske ensemble Groove Lilys teaterkoncert, der er baseret på H.C. Andersens eventyr om "Den lille pige med svovlstikkerne". 
Manuskriptet er skrevet af dramatikeren Rachel Sheinkin, mens iscenesættelsen er lagt i hænderne på den instruktøren Ted Sperling.Begge modtog en Tony, amerikansk teaters højeste udmærkelse ved dette års prisoverrækkelse.
Groove Lilys medlemmer er Gene Lewin , Valerie Vigoda og Brendan Milburn. H.C. Andersen 2005 har indgået logosamarbejde i forbindelse med, at "Striking 12" produceres Off Broadway i New York i november / december 2005. Showet er desuden udsendt på CD.
Forestillingen havde urpremiere i San Francisco i december 2003 og forestillingen har nydt stor succes:
"They created "Striking" ... to escape the strains of one-night-stand gigs and be able to settle in one place for the holidays. Their success in achieving that goal is a holiday gift for all of us. (San Francisco Chronicle, 12/2004).
"In the quest for an ideal holiday entertainment for adults, "Striking 12" strikes gold. (Los Angeles Times, 12/2003)
Mere information: www.goovelily.com