|
 |
|
|
|
|
|
|
2. februar HCAs forældre bliver gift.
2. april Forældre Halvsøster
Januar
HCAs forældre flytter sammen i en bolig i Holsedore (dengang nr. 330). Maj
Maj
HCAs forældre flytter ind i Klingenberg nr. 646, nu kendt som barndomshjemmet i Munkemøllestræde. Det lille udlejningshus deltes af tre familier (i alt 12 personer). HCAs forældre rådede her over en lille stue og køkken. September
20. februar
Som led i Danmarks engagement på Napoleons side erklærer Danmark Sverige krig. Marts Fortællinger, HCA har hørt som barn om spanierne på Fyn, har senere givet ham stof til skuespil (Spanierne i Odense, 1833/36 og Da Spanierne var her, 1865). Lokale traditioner, folkeliv og leg med dukketeater kommer allerede tidligt til at præge udviklingen af HCAs fantasi.
1809 var et et stille år.
I 1810 gik HCA i kort tid i pogeskole hos en "læremor", (efter en familietradition skulle det være en Marie Raaschou).
Samme år gik HCA i en anden pogeskole, drevet af Fedder Carstens. Denne skole var især for jødiske børn. HCA har hér lært en lille jødisk pige, Sara Heimann, at kende, som antagelig er forbilledet for Naomi i romanen Kun en Spillemand. Denne skole blev opløst allerede i 1811. Sandsynligvis kom HCA i en periode herefter i Fattigskolen, men det foreligger der ikke sikre vidnesbyrd om. Hjemme udbygger HCA sin læsefærdighed og giver sig i de kommende år i kast med bl.a. Holbergs komedier, som faderen først har læst op for ham. Senere tager han også fat på Shakespeare (uden at det dog kan fastslås, hvor meget af Shakespeare han har læst i sin barndom). I det hele taget er det faderen, der stimulerer HCAs teaterinteresse og intellektuelle udvikling. I HCAs opvækst afbalanceres moderens almueovertro af faderens religiøse rationalisme og intellektuelle nysgerrighed.
1811: Et af de stille år i H.C. Andersens liv
I 1812 lader HCAs far sig hverve som musketer i stedet for en bondesøn, der betalte sig fri. Han fik antagelig ca. 1.000 rdl for det, en stor formue for friskomageren. Pengene skulle have sikret familien økonomisk, men ved statsbankerotten i januar 1813 blev pengenes værdi nedskrevet til 1/6 af pålydende værdi og kun 1/10 af deres reelle værdi.
HCAs tidligste kontakter med det rigtige teater stammer fra ca. 1812 og frem. Han ser af og til forestillinger på Odense Teater, bl.a. - antagelig i første halvdel af 1813 - Ferdinand Kauers romantisk-komiske trylleopera (Zauberposse) Das Donauweibchen. HCA giver sig da til at spille stykket derhjemme, "- skjøndt jeg ikke vidste flere end de to tydske Ord "Schwester" og "Bruder". - Dette Stykke behagede mig især, jeg skabte i Kragemaal, selv noget Tydsk, tog min Moders Forklæde om Skuldrene, og var nu Ridder Albrect, snart svømmede jeg paa en Skammel som Donaupigen. Alle disse Scener gjorte ellers min Moder forskrækket, hun forbød mig det, thi hun troede tidt at jeg maatte være gal". (Levnedsbogen) Det er HCAs første møde med en havfrue og dermed hans allertidligste inspirationskilde til "Den lille Havfrue".
1813: Endnu et stille år i H. C, Andersens liv.
I 1814 sluttes der fred efter napoleonskrigene. Danmark mister nu Norge, som efter først at have fået en fri forfatning under den senere Chr. VIII kommer ind under Sverige, hvor marskal Bernadotte i mellemtiden er blevet tronfølger og har vendt Napoleon ryggen.
I januar kommer HCAs far, der kun var nået til Holsten, syg og nedbrudt tilbage.
1815: Et stille år i H.C Andersens liv.
26. april
HCAs far dør. Omkring denne tid går H.C. Andersen ikke i skole. Da moderen ikke kunne have ham til at gå hjemme, mens hun nu, drevet af stor fattigdom, selv skulle ud at vaske for folk, kommer drengen ud at tjene. Først ganske kort på Kochs og Hirschfeldts klædefabrik i Klaregade, dernæst på Laurids Ørnstrups tobaksfabrik i Vestergade. Herefter går han igen nogen tid hjemme, men anbringes enten senere på året eller i begyndelsen af 1817 igen på Fattigskolen (hvor han undervises i religion, skrivning og regning) for at være af vejen, mens moderen er ude på arbejde. H.C. Andersen knytter i disse år kontakter, der bliver af betydning for ham fremover, bl.a. via biskop Plum til oberst Christian Høegh-Guldberg.
1817: Et stille år i HCAs liv.
8. juli
HCAs mor gifter sig på ny (med friskomager Niels Jørgensen Gundersø, f. 1787, d. 1822). Det kan antages, at moderens nye ægteskab og den deraf følgende fortrængning af drengen fra at være moderens altdominerende interesse har været afgørende for HCAs opbrud fra barndommens by. Under de snævre boligforhold har oplevelsen af moderen som seksuelt væsen med en fremmed mand måske været en af de faktorer, som har grundlagt H.C. Andersens senere vægring ved egentlig seksuel kontakt med kvinder.
4. september
HCA forlader Odense med et anbefalingsbrev fra avisudgiveren bogtrykker Iversen til balletdanserinden Anne Margrethe Schall ved Det kgl. Teater i København. Rejser som blind passager, dvs. stiger på og af vognen uden for hhv. Odenses og Københavns byport. Medbringer sin opsparing på 13 rdl., hvoraf de 3 skal være betaling for rejsen som blind passager. 6. september HCA ankommer til København og ser jødeforfølgelserne, som - i kølvandet på lignende jødeforfølgelser i Tyskland - netop var brudt ud d. 4. september i København. Han henvender sig med sit anbefalingsbrev til md. Schall, som han danser en løjerlig "ballet" for, og bliver smidt ud. Går derefter til teaterchefen kammerherre Holstein m.fl., men med negativt resultat. En "kjøbenhavnsk Madame", Sophie Charlotte Hermansen, hjælper HCA med husly og mad og med at finde en plads, så han kan tjene til livets ophold og blive i København trods det skuffende resultat af hans første forsøg på at komme ind ved teatret. HCA tager plads hos snedkermester Madsen i Borgergade, men opgiver det igen samme dag. 18. september (antagelig)
Maj
H.C. Andersen går til Weyse igen. Han skriver til oberst Høegh-Guldbergs bror, digteren og professoren Fr. Høegh-Guldberg. Denne samler penge ind hos nogle venner, bl.a. komponisten Fr. Kuhlau, til H.C. Andersen. Pengene udbetales med 10 rigsdaler om måneden. Guldberg lover H.C. Andersen at give ham timer i at læse og skrive dansk ordentligt, desuden undervisning i tysk. Høegh-Guldberg sørger også for, at H.C. Andersen får nogen undervisning i latin. Juni Opsøger solodanser C. Dahlén, der lader H.C. Andersen komme ind for at lære at danse ballet på Hofteatrets danseskole i sæsonen 1820/21. September Oktober
25. januar
HCA får sin egentlige statistdebut (som "musikant" i Galeottis ballet Nina). Bliver korelev uden fast gage. I løbet af et år kunne han oparbejde et samlet honorar på 25 rdl. for sin tjeneste ved teatret. Skuespiller F. Lindgreen læser privat med ham, men råder ham til at opgive skuespillerdrømmene. Marts (antagelig) HCA aflægger på Høegh-Guldbergs opfordring et besøg hos den nyudnævnte teaterdirektør, Jonas Collin, men uden resultat. 2. april sender HCA Collin et versificeret bønskrift. 12. april HCA får for første gang sit navn på en teaterplakat. I balletten Armida, komponeret af Carl Dahln, får han en lille rolle som "trold". På samme plakat optræder Johanne Luise Ptges (på plakaten stavet Johanne Petcher) for første gang (som "amorin"). Det er den senere Johanne Luise Heiberg, i årtier Danmarks største skuespillerinde, gift med digteren, kritikeren og teaterdirektøren Johan Ludvig Heiberg. Hun kom ligesom HCA fra samfundets bund. 4. juni HCA antages af syngemester P.C. Krossing på Det kgl. Teaters syngeskole. Skriver en tragedie i rimfri vers med titlen Skovkapellet, som Høegh-Gulberg retter sprog i. Henlagt, efter at den først har været vist til Kamma Rahbek, Oehlenschlger og Ingemann. 1. september (ca.) HCA flytter ind hos styrmandskone mad. Caroline Henckel på 2. sal i Ulkegade 108. Her får han kun morgen- og aftensmad (aftensmaden bestod i et fast antal stykker smørrebrød). Midt på dagen havde han kun et tørt stykke brød, som han satte sig og spiste på en bænk i Kongens Have, ellers drev han forfrossen rundt i byens gader. September Afbryder Guldberg sin undervisning af HCA p.g.a. dennes manglende flid.
Marts
HCA indleverer en "fædrelandsk tragedie" kaldet Røverne i Vissenberg til teatret. Forkastet 16. juni. Men HCA skrev, allerede inden han kendte teatrets dom om Røverne i Vissenberg, en tragedie i 5. akter, Alfsol. Provst C. Gutfeldt ved Holmens Kirke opfordrede HCA til at indsende Alfsol til teatret. Juni (foromtale i avisen Dagen d. 12) HCA udgiver sin første bog Ungdoms-Forsøg under pseudonymet Villiam Christian Walter (efter Shakespeare, ham selv og Walter Scott). Bogen solgtes ikke og størstedelen af oplaget blev makuleret. 9. august En scene af Røverne i Vissenberg i Fyen. Et dramatisk digt trykkes i det æstetiske tidsskrift Harpen, udgivet af A. P. Liunge. Første gang, HCA fik sit navn trykt som forfatter. 3. september: Alfsol forkastes. Men i afslaget anbefales det, at HCA burde sendes til en latinskole. Den 13. september indkaldes HCA til direktionens møde, hvor han får forelagt et tilbud om at komme på latinskole. Han modtager det med taknemmelighed. Det overlades til Jonas Collin at tage vare på sagen. Pengene bevilges fra fonden "ad usus publicos", der sorterer direkte under kongen og hvis sekretær er Jonas Collin. Det bestemmes, at HCA skal sendes til den velrenommerede latinskole i Slagelse. Simon Meisling var kort forinden udnævnt til rektor her. Inden afrejsen besøger HCA Jonas Collin privat. Collin skulle være hans formynder, og HCA aflægger løfte om at skrive regelmæssigt til ham. 26. oktober HCA ankommer til Slagelse. Bliver i skolen anbragt i 2. klasse mellem 11-12 årige drenge, da han manglede kundskaber i de fleste fag. Samme år er Ingemann blevet ansat som lektor ved Sorø Akademi, der nu genopbygges og åbnes på ny. Selv om skolegangen hos Meisling udvikler sig katastrofalt for HCA, har den nære kontakt til Sorø og Ingemann været af uvurderlig betydning for HCA i hans Slagelse-år.
Meisling og Collin enes om at forbyde H.C. Andersen at bruge sin tid på digteri. H.C. Andersen skriver dog et mindedigt ved sin velgører provst Gutfeldts død.
Søndage/småferier: Om søndagen og i småferier vandrer H.C. Andersen ofte til Sorø, hvor han indleder et egentligt bekendtskab og venskab med den 16 år ældre digter B.S. Ingemann. Som nyudnævnt lektor ved Sorø Akademi boede Ingemann i rokokopavillonen øst for den nedbrændte hovedbygning, der i disse år var under genopførelse (om besøgene hos Ingemanns, se H.C. Andersens posthumt udgivne Levnedsbog). Lærte i Sorø også blandt alumnerne ved Akademiet den senere digter, bohmeforfatter og redaktør Carl Bagger og Fritz Petit (der 1829 flyttede til Tyskland og blev en af H.C. Andersens oversættere) at kende. De tre blev nære venner i ungdomsårene. Julen: Atter i København. På feriens sidste dag, en lørdag, vil H.C. Andersen i teatret, men bliver så nødt til næste morgen d. 5. januar at gå hele vejen til Slagelse, hvor han ankommer kl. 1 om natten. H.C. Andersens bekendt Mathias Winther udgiver en samling Danske Folkeeventyr, hvori findes forlægget til Andersens eventyr "De vilde Svaner" (1838).
Et stille år for H.C. Andersen.
April
HCA og hele skolens øverste klasse overværer henrettelsen af tre mordere på en bakke mellem Slagelse og Skælskør. Hændelsen gør dybt indtryk på HCAs følsomme sind. Sommerferien På ny i Odense, hvor hans mor netop havde fået friplads i fattigstiftelsen Doctors Boder. 16. september Fra og med denne tid stammer de ældste bevarede brudstykker af HCAs dagbøger. 27. oktober Flytter HCA efter Meislings forslag ind hos denne. Det groteske leben i det meislingske hjem bliver stof til bl.a. skildringer af Peers skoleliv i Lykke-Peer. 19. december: Til København for efter indbydelse at tilbringe julen hos Wulffs (Wulff var nu blevet chef for søkadetakademiet og flytter ind (i den senere som Fr. VIIIs palæ benævnte fløj) på Amalienborg. I Levnedsbogen citerer HCA fra sine tidligste dagbogsblade indtryk fra dette besøg. Her dukker i hans tanker slutscenen fra Oehlenschlgers Aladdin op, som model for hans opfattelse af sig selv og hele sin situation: "Der ude paa den store Plads (HCA har hos Wulffs fået et soveværelse, der vender ud mod slotspladsen) gik jeg for 5 a 6 Aar siden; ingen kjendte mig i den hele By, og nu kan jeg hos en kjær, agtet Familie ret gotte mig med min Schackspear, - O gud, det er jo ligesom Aladdin, jeg sidder ogsaa paa Slottet og seer ned. Du gode Gud! nei Du vil ikke forlade mig. Jeg kunde kysse Dig!"
1. maj
Flytter HCA sammen med Meislings til Helsingør, hvor Meisling skulle være rektor for latinskolen. August Bevillingen til HCAs understøttelse fra fonden ad usus publicos forlænges med to år. September: Skriver HCA digtet "Det døende Barn" under indtryk af hans egne sørgelige forhold hos Meislings. HCA deklamerer digtet for den tyskfødte Ludolph Schley, der dette år var i Helsingør. Schley var købmand og oversætter af svensk litteratur til tysk (han havde rejst en del i Sverige). Schley rejste fra Helsingør videre til Libau, hvor han grundlagde sit eget handelsfirma. Schley oversatte og offentliggjorde digtet i Tyskland uden HCAs vidende (jvf. tidstavlen 1827).
April
Collin tager HCA ud af Meislings skole og HCA flytter til København d. 18. Bliver privat manuduceret til studentereksamen hos teologen og historikeren Ludvig Christian Møller. 17. august ff.: Får flere digte trykt i Johan Ludvig Heibergs tidsskrift Kjøbenhavns flyvende Post. HCA havde truffet Heiberg ved en af sine ugentlige fredagsmiddage hos H.C. Ørsteds. 25. september: Digtet "Det døende Barn" - et af HCAs berømteste digte - trykkes i A. P. Liunges avis Kjøbenhavnsposten med en tysk oversættelse ved HCAs bekendt fra Helsingør, Ludolph Schley (jvf. 1826) ved siden, (senere - i december 1828 - optrykt i Heibergs tidsskrift Kjøbenhavns flyvende Post. Oversættelsen havde først været trykt - anonymt - uden HCAs vidende i en avis i Libau i Østpreussen (sommeren 1827), hvortil Schley var kommet som svensk konsulatssekretær efter at have forladt Helsingør 1826).
22. april
Flytter HCA til Store Kongensgade 33, gadenr. 9, 3. sal. Omgås meget med Carl Bagger, der var flyttet til København i foråret. 22. oktober HCA aflægger studentereksamen ved Københavns Universitet (prøverne fandt sted i "det store auditorium" i Eilers Kollegium i St. Kannikestræde). Dekanen, der modtog ham, var digteren Adam Oehlenschlger - den danske romantiks store digternavn og et forbillede for HCA. Ved immatrikulationen valgte HCA Oehlenschlger som sin privatpræceptor ved universitetet. 23. oktober Aflægger HCA faneed ved 2. kompagni af Kongens Livkorps. 14. november ff. Kapitler af Fodreise trykkes i Heibergs Kjøbenhavns flyvende Post (HCA havde dermed fået adgang til det toneangivende litterære miljø og havde forud sikret sig gunstig omtale af sin kommende bog).
2. januar
Fodreise udkommer på eget forlag. Oplaget på 500 blev hurtigt udsolgt. 25. april Førsteopføres Kjærlighed paa Nicolai Taarn på Det kgl. Teater. Efter HCAs egen beretning med succes, men stykket gik dog kun 3 gange. 12. oktober I Kjøbenhavnsposten offentliggøres en grønlandsk oversættelse af "Det døende Barn" ved missionær Knud Kjer. HCA spøger med det i et brev til Edvard Collin af 15. juni 1830, hvor han skriver om en jomfru Scheel, "der sværmer for mine Digte", men at det ikke er noget, der er så mærkeligt, for: "det er noget jeg er saa vant til baade i Sjælland, Jylland og Fyen, ja muelig har jeg vundet manget grønlandsk Hjerte for mit døende Barn".
31. maj - 29. august
HCA rejser til Århus med dampskibet Dania. Det er starten på en rejse, hvor HCA bl.a. vil samle stof til den historiske roman Christian den Andens Dværg i Jylland. Rejsen fører ham også til bl.a. Randers og Viborg og på Fyn til Middelfart, Odense, Svendborg, Fåborg, Assens og Odense igen, hvor han besøger sin moder. 6. august Ankomst til Fåborg. Besøger her studenterkammeraten Christian Voigt og forelsker sig i dennes søster, Riborg, der dog allerede var forlovet. Skriver senere "Hjertets Melodier" (bl.a. "To brune Øine") til hende. Forelskelsen er hverken optegnet i dagbøgerne eller omtalt i breve fra tiden umiddelbart omkring begivenhederne. Dagbogen har kun 2 optegnelser fra 1830, dateret 4. og 5. august, lige før ankomsten til Fåborg. Optegnelsen for 5. august slutter: "Almægtige Gud! dig alene har jeg, du styrer min Skjæbne, jeg maa hengive mig dig! Giv mig Udkomme! Giv mig en Brud! mit Blod vil Kjærlighed, som mit Hjerte vil det!" Som vidnesbyrd om sin forelskelse afskrev HCA i Levnedsbogen (1832) et brev til Riborg, dateret 30. oktober 1830 (næsten 3 måneder efter hans ankomst til Fåborg og skrevet efter deres møde i København samme efterår). På samme tid, som han her åbenbarer sine følelser og siger, at "Alt kan jeg blive ved Dem" og "jeg drømmer mig et Haab, uden hvilket mit Liv er tabt", er han på retræte: "Nu har Deres Broder sagt mig [fortalt mig om] Deres Forlovelse, jeg burde altsaa resignerende træde tilbage" og "glem et Væsen, som aldrig, aldrig kan glemme Dem". I efterskriften til brevet hedder det: "Tro, for Guds Skyld ikke, at det Hele er en Digterdrøm af mig!"
16. maj - 24. juni
Af sted på første udlandsrejse, der er en flugt fra den fatale forelskelse i Riborg Voigt. 19. maj HCA skriver til Edvard Collin fra Hamborg og foreslår, at de skal være dus. 28. maj sender Edvard Collin HCA et afslag på ønsket. Denne fatale dus-historie nagede HCA i mange år og spiller også en rolle i eventyret "Skyggen". 3. juni Ankomst til Dresden. Her modtages HCA af den tyske romantiks store navn, Ludwig Tieck. Tieck giver HCA "digterkysset" og dermed indvielsen til at være digter. 19. september Udkommer "Skyggebilleder af en Reise til Harzen", det sachsiske Schweitz etc. etc., i Sommeren 1831. HCA har i et brev til Sorø-vennen Lorenzen bebudet bogen som en "Hjertets laterna magica" (28. juni). December HCA har ordnet det sådan, at hans mor på hans regning kan hente mad på bespisnings-anstalten. Men moderen ville hellere have pengene. HCA blev dog ved sit.
Foråret/sommeren
HCA forelsker sig i Louise Collin. Sommeren Prins Christian (den senere Chr. VIII) besøger fattigstiftelsen Doctors Boder i Odense og beder om at hilse på HCAs mor. Siger til hende, at hun har stor ære af sin søn. 2. - 17. juli er HCA i Odense og besøger sin moder for sidste gang. Oktober Skriver på sidste del af det - ufuldførte - erindringsmanuskript, der først kom til forskningens og offentlighedens kendskab, da litteraturprofessoren og HCA-forskeren Hans Brix i 1926 opdagede det på Det kgl. Bibliotek og udgav det under titlen Levnedsbogen. 7. december Søger rejsestipendium hos fonden ad usus publicos (den kongelige kasse til understøttelse af kunst og videnskab). 18. december Udkommer digtsamlingen Aarets tolv Maaneder, tegnede med Blæk og Pen, som HCA overrækker til Fr. VI, idet han samtidig gør kongen opmærksom på sit behov for at komme ud på en stor dannelsesrejse.
1. januar
Louise Collin forlover sig med auditør W. Lind (de bliver gift 1840). HCA er inde i en depressionsperiode. Han venter utålmodigt på afgørelsen på ansøgningen om rejsestipendie. 13. marts HCA får bevilget rejsestipendium ved kgl. resolution fra fonden ad usus publicos (600 rdl. årligt i to år, får desuden senere en ekstrabevilling på 200 rdl.). 22. april Rejsen til Tyskland, Frankrig, Schweiz og Italien starter fra København og fører over bl.a. Hamborg, Celle, Hannover, Kassel, Frankfurt a. M., Mainz, Metz og Verdun til Paris, hvor HCA opholder sig fra 10. maj - 15. august og bl.a. besøgte Victor Hugo. Fra Paris rejste HCA til Genve. 15. september gik rejsen videre til Milano, Genua, Rapallo, Pisa, Livorno og Pisa igen (7. oktober). 7. oktober HCAs mor dør. HCA hører først om det i et brev fra Edvard Collin, der kommer frem d. 16. december. HCA skriver herom til Henriette Wulff: "Hendes Stilling var ublid, og jeg kunde næsten Intet gjøre for hende; det har tidt bedrøvet mig hjemme; men tale derom kunde jeg aldrig! Nu har vor Herre taget sig af hende, jeg takker ogsaa sønligt derfor; men det har dog grebet mig dybt. Nu er jeg da virkelig ganske ene, - intet Væsen er af Naturen bundet til at elske mig". 8. oktober Videre til Firenze, Perugia, Terni og til Rom, hvor HCA ankommer 18. oktober og bliver til 12. februar 1834. I Mit Livs Eventyr kalder han Rom "den By af alle Byer i Verden, hvor jeg snart følte mig som født og hjemme". I Rom møder HCA straks Thorvaldsen, der siden 1797 boede i Rom og nu var en af de førende billedhuggere i Europa.
16. februar
Ankomst til Neapel, hvor HCA ofte på gaden fristes af tilbud om prostituerede drenge og piger, men ikke tør give efter for sanseligheden. 24. februar I Herculanum, bestigning af Vesuv. Rider op til den næstøverste kegle og går så sammen med Hertz opad en times tid gennem aske til knæene. For at se den nye ildstrøm må de ud på skorpen over ildstrømmen fra dagen før: "Det var rædselsfuldt dvs. gruopvækkende. Skorpen brændte os gjennem Støvlerne, saa vi knap kunde holde det ud, og flere Steder var der Spalter, uhyre lange, som vi maatte over, og i disse saae vi kun den røde Ild; var Skorpen bristet, vare vi sunkne i et Ildhav. En Alen fra os bruste som et Vandfald den røde Lava ned ad Bjerget. Ild og store Stene fløi fra Krateret og rislede ned ad Keglen. Svovldampen faldt qvælende for Brystet, og da Jorden brændte under os, kunde vi kun staae der 2 Minutter; jeg følte, mit Liv var i Guds Haand, og svimlede af Henrykkelse". 20. marts Rejsen hjemad begynder: Fra Neapel tilbage til Rom, hvor HCA er i påsken. 1. april afrejse fra Rom over Firenze, Bologna, Padova til Venedig, hvor han er 20.-22. april. Videre over Padova og Verona til Trient. Over Brenner til Innsbruck, herfra til München, hvor han opholder sig 1. - 31. maj. 31. maj videre fra München over Salzburg og Linz til Wien, hvor han bliver 10. juni - 8. juli og bl.a. hører Johann Strauss d. Æ.s orkester d. 6. juli. Afrejse d. 8. juli fra Wien til Prag (11.-14. juli). Herfra over Teplitz, Dresden og Potsdam til Berlin (24.-26. juli). Afrejse d. 26. juli fra Berlin. Over Hamborg og Kiel og herfra med dampskibet Fr. VI tilbage til København (ankomst 3. august). November Søger om ansættelse ved Det kgl. Bibliotek. Ansøgningen findes stadig på biblioteket.
9. april
Improvisatoren udkommer hos HCAs faste danske forlægger, C.A. Reitzel, og på tysk allerede samme måned: Jugendleben und Träume eines italienischen Dichters. Med denne og de tre følgende romaner placerer HCA sig i front som forfatter inden for den nye, moderne genre, romanen, endda samtidsromanen. Det var romanerne, der i første omgang grundlagde HCAs europæiske berømmelse. 8. maj Eventyr, fortalte for Børn. Første Hefte udkommer. ("Fyrtøiet", "Lille Claus og store Claus", "Prindsessen paa Ærten", "Den lille Idas Blomster"). Om eventyrene siger HCA i brev af 10. februar 1835 til Ingemann: "Jeg har givet et Par af de Eventyr, jeg selv som Lille var lykkelig ved, og som jeg ikke troer ere kjendte; jeg har ganske skrevet dem saaledes, som jeg vilde fortælle et Barn dem". I sine "Bemærkninger" til eventyrene (i udgaven illustreret af Vilhelm Pedersen, bd. 2, 1863) skriver HCA om disse første eventyr: "Man skulde i Stilen høre Fortælleren, Sproget maatte derfor nærme sig det mundtlige Foredrag; der fortaltes for Børn, men ogsaa den Ældre skulde kunne høre derpaa. De tre førstnævnte Eventyr havde jeg i min Barndom hørt i Spindestuen og ved Humleplukningen; "Lille Idas Blomster" var derimod blevet til, ved at jeg en Dag hos Digteren Thiele fortalte hans lille Datter Ida om Blomsterne inde i den botaniske Have; et Par af Barnets Bemærkninger beholdt og gjengav jeg, da Eventyret senere blev nedskrevet". 16. december Udkommer Eventyr, fortalte for Børn. Andet Hefte ("Tommelise", "Den uartige Dreng", "Reisekammeraten"). 2. oplag 1843.
21. april
Udkommer romanen O.T. (Bogstaverne står for Odense Tugthus, hvor hovedpersonen, Otto Thostrup, fødes). Bogen er udsolgt allerede i begyndelsen af juni. August Træffer i København den franske forfatter Xavier Marmier, der skriver en biografisk skitse over HCA: "Une vie de poéte", trykt første gang i Revue de Paris oktober 1837. Mødet med Marmier kommer til at få stor betydning for introduktionen af HCA i Europa, idet hans biografiske skitse eftertrykkes og citeres adskillige gange i såvel Frankrig som Tyskland og dermed er med til at samle interesse omkring HCAs bemærkelsesværdige skæbne. 10. august Henriette Thybergs og Edvard Collins bryllup. I et dagbogsnotat (som efter alt at dømme skal dateres hertil og ikke som tidligere antaget til 1830) fra begyndelsen af august - antagelig inspireret af vennens forestående bryllup - skriver HCA: "Almægtige Gud dig alene har jeg, Du styre min Skjæbne, jeg maa hengive mig Dig! Giv mig Udkomme! Giv mig en Brud! mit Blod vil Kjærlighed, som mit Hjerte vil det".
7. april
Udkommer Eventyr, fortalte for Børn. Tredie Hefte ("Den lille Havfrue" og "Keiserens nye Klæder"). 2. oplag 1846. 20. juni - 19. juli HCAs første Sverigesrejse. Møder forfatteren Fredrika Bremer. 22. november Udkommer romanen Kun en Spillemand. De tre første romaner danner - også set med udlandets øjne - en afrundet cyklus som skildringer af "life in Italy" (et yndet emne for malere og forfattere fra romantikken og frem) og "life in Denmark" (HCAs bidrag til det eksotiske i tidens litteratur). Samtidig er romanerne moderne psykologiske og sociale skildringer i grænseområdet mellem romantik og begyndende realisme. Om sin nye roman skrev HCA allerede i maj 1836 til Henriette Hanck, at den ville rumme "Poesien i vor Tidsalder her i Danmark, kun det Poetiske, intet Hverdags det er der ellers en del af, men HCA tænker sikkert her polemisk på fru Gyllembourgs Hverdagshistorier og dog Sandhed ... Jeg vil være den første dvs. bedste Romandigter i Danmark". 11. december Sophie Ørsted forloves med cand. jur. Fritz Dahlstrøm (HCA havde en tid lang været forelsket i hende).
26. maj:
Ved kongelig resolution (takket være en begejstret læsers, gehejmestatsminister grev Conrad Rantzau-Breitenburgs mellemkomst, til hvem HCA havde klaget sin nød) tildeles HCA en årlig understøttelse på 400 rdl. (200 species) Mens HCA endnu i spænding ventede på sagens udfald, skrev han (25. november 1837) til Henriette Hanck, at i fald han fik de 400 rdl. "det var jo et glimrende Held! og dog - det er ikke nok til at blive ret lykkelig ved, jeg maa have 1000 aarlig før jeg tør kan tillade mig at blive forelsket og 1500 før jeg tør gifte mig, og før dette halv umuelige skeer, erden unge Pige borte, kappret af en anden og jeg en gammel, tør Pebersvend; det er sørgelige Udsigter ... Nei, jeg bliver aldrig riig, aldrig tilfreds og aldrig - forelsket! Omkring juni Kun en Spillemand udkommer på tysk (Nur ein Geiger) med en indledende biografi over HCA ved major og postmester G.F. von Jenssen. Omkring samme tid kommer en artikel om HCA i Brockhaus' Conversationslexikon der Gegenwart (baseret på Marmier). Juni Til Jette Wulff, der er taget på ferieophold på Nysø, fortæller HCA i et brev af 22. juni: "Min Kjærlighed til Havet er nu gaaet saa vidt, at jeg paa min gamle Alder har taget en Svømmelærer." Svømmeundervisningen foregik på Holmen. 6. september Søren Kierkegaards debutbog Af en endnu Levendes Papirer, en lang og indgående kritik af Kun en Spillemand og af HCA som romanforfatter overhovedet, udkommer. Bogen skulle blot have været en anmeldelse af Kun en Spillemand. Kierkegaard frakender HCA evner som romanforfatter og anklager ham for ikke at have "Livsanskuelse". HCA havde allerede hørt rygter om bogen d. 30. august og følt sig martret ved tanken om, hvad der ventede. 2. oktober Udkommer Eventyr, fortalte for Børn. Ny Samling. Første Hefte ("Gaaseurten", "Den standhaftige Tinsoldat", "De vilde Svaner"). 2. oplag 1846.
22. juni
Rejse til Skåne. Tager over Malmø til godset Hyby, hvor han besøger friherre Carl Gustaf Wrangel von Brehmer fra d. 23. til d. 29., dog med besøg en række andre steder: d. 23. er han til midsommerfest på Heckeberga, d. 24. på besøg hos baron Julius Coyet på Torup, hvor HCA møder komtesserne Lovisa og Matilda Bark og forelsker sig lidt; d.25. hos komtesserne Barks onkel grev Corfitz Beck-Friis på Brringe, d. 27. i Lund, hvor HCA ser domkirken og universitetet og besøger den unge grev Bark, d. 28. besøg hos grev Tage Kjell Thott på Skabersj. Hjemme i København igen d. 1. juli: 19. oktober Udkommer Eventyr fortalte for Børn. Ny Samling.Andet Hefte ("Paradisets Have", "Den flyvende Koffert" og "Storkene"). 2. oplag 1847. 20. december Billedbog uden Billeder udkommer (indeholder de første 20 "aftener").
31. oktober:
Rejser HCA ud på en næsten etårig rejse (er hjemme i Danmark igen d. 13. juli 1841), som skulle danne baggrund for En Digters Bazar. Havde forinden under sit ophold på Hyby, juni 1839, læst Lamartines Voyage en l'Orient. Det er indtægterne fra dramaet Mulatten, der skal finansiere rejsen, i hvert fald dens første del. HCA håbede på lignende indtægter (800-1.000 rdl.) fra dramaet Maurerpigen, og det var for disse forventede ekstra indtægter, han ville kunne nå helt til "orienten". 6. november Besøger digteren K.F. Gutzkow (der hører til det radikale "unge Tyskland") i Hamburg og hører Franz Liszt spille ved en koncert. 11. november opsøger han Mendelssohn-Bartholdy under en prøve på Beethovens 7. symfoni i Gewandhaus. 10. november Kører for første gang med tog. Strækningen var de godt 15 mil (ca. 110 km.) fra Magdeburg til Leipzig, og turen varede fra kl. 7 morgen til godt halv elleve. Det er denne togrejse, HCA beskriver i sit berømte stykke i En Digters Bazar, kapitlet "Jernbanen", hvor han kalder den "et Aandens Storværk" og siger, at han her "med al min Tanke har ligesom skuet Gud Ansigt til Ansigt ... I Poesiens Rige ere ikke Følelsen og Phantasien de eneste, der herske, de have en Broder, der er ligesaa mægtig, han kaldes Forstanden". 2. december Afrejse fra München. Over Innsbruck og Brenner via Bolzano, Verona, Mantova, Bologna til Firenze (12.-13. december); videre bl.a. over Perugia, Assisi, Foligno, Terni, Civita Castellana og Nepi til Rom, hvor han opholdt sig fra 19. december - 24. februar 1841.
13. - 23. februar
HCA oplever karnevallet i Rom. Rejser fra Rom d. 25. februar over bl.a. Cisterna, Terracina, Mola di Gata og Sant' Agata til Napoli., hvor han opholder sig 28. februar - 15. marts. 15. marts sejler han fra Napoli med dampskibet Leonidas med slutdestination Athen. 17. marts ankommer han til Malta, hvorfra han d. 18. rejser videre over Syra og Piræus til Athen, hvor han ankommer d. 24. marts: 20. april: Fra Athen til Piræus, hvorfra HCA d. 21. april sejler med dampskibet Eorotas til Syra. D. 22. april rejser HCA fra Syra over Smyrna med dampskibet Rhamses. Sejlturen foregår i et stormvejr så voldsomt, at HCA tror, hans sidste time er nær: "Qvinderne hylede, Skibet knagede og jeg tænkte paa mine danske Venner, dem jeg ventede aldrig mere at see" 25. april Ankomst til rejsens fjerneste mål: Konstantinopel, som han forlader igen 5. maj. Sejler gennem Bosporus over Sortehavet til Kstendje (Constanta), 7. maj over Tartariet i Bulgarien og ombord på Donauskibet Argo. Passerer Rustchuk (8. maj) og andre bulgarske byer, gennem Jernporten (Rumænien, 11.-12. maj) til Orsova. 24. maj fra Orsova i vogn til Drenkova og derfra videre med dampskibet Galathea (med passage af Moldavia, Belgrad, ophold i Semlin) til Budapest (Pesth), hvor han bliver fra 31. maj - 2. juni. 22. juli Retur til København. 20. december: Eventyr fortalte for Børn. Ny samling. Tredie Hefte udkommer. Indeholder "Ole Lukøie", "Rosen-Alfen", "Svinedrengen" og "Boghveden". 2. oplag 1847.
8. februar
HCA får brev fra sin halvsøster, Karen. Sender brev til hende d. 11. og får besøg af hendes samlever, Kaufmann, d. 12. Giver ham 4 rdl. 30. april Udkommer En Digters Bazar, bogen om hans store rejse gennem Europa til Orienten. Det er HCAs største rejsebog, i enhver henseende anlagt efter en europæisk målestok. Et brilliant journalistisk billede af kultur, teknik (jernbanerejsen) og folkeliv. 30. september Besøg af halvsøsteren Karen, som han giver 1 rdl.
30. januar - 15. juni
Europa-rejse; til Tyskland, Belgien og Frankrig, opholder sig bl.a. sammen med Alexandre Dumas d. æ., Heinrich Heine og Victor Hugo. 9. juli HCA træffer Riborg Voigt med mand og børn ved en folkefest ved Holstenshus. Mødet med den gamle kærlighed (HCA var ulykkeligt forelsket i Riborg Voigt i 1830) menes at være inspirationen til eventyret "Kærestefolkene", der udkom 11. november. 15. august Til Tivolis åbning. Inspireret af kineserierne her går HCA - ved et senere besøg d. 11. oktober - hjem og skriver "Nattergalen" (i løbet af to dage). 9. - 20. august Den svenske operasanger Jenny Lind i København. HCA sammen med hende næsten daglig privat og til hendes optræden. Stærkt forelsket i hende. 11. november Udkommer Nye Eventyr, 1. Samling. ("Engelen", "Nattergalen", "Kjærestefolkene", "Den grimme Ælling"). Om eventyrheftet siger HCA i et brev af 10. december 1843: "Disse Eventyr ere blevne optagne med udeelt Bifald, ingen af alle mine Bøger have hjemme gjort en saadan Lykke, alle Blade rose dem, alle Folk læse dem og det ikke laant hos Naboens Naboe, men de kjøbes! jeg bliver erkjendt, som den første bedste Eventyr Fortæller - kort, jeg har denne Gang Grund til at være meget tilfreds med Publicum! Det fornøier mig, det er godt at have lidt Renome at slide paa, thi der kommer nok en Leilighed, hvor jeg kommer i slem Sø igjen, saa har man dog en Bræt at holde sig ved". Og han tager temaet op igen d. 18. dec. i brev til samme: "Bogen er som røget af! alle Blade rose den, Alle læse den! ingen af mine Bøger synes saaledes at skattes, som disse Eventyr!
25. - 31. juli
I Berlin. Opsøger d. 26. eventyrudgiveren og filologen Jacob Grimm, der aldrig havde hørt om HCA! 12. - 27. august På Glorup, hvor HCA inviteres af dronning Caroline Amalie til at opholde sig hos hende og Christian VIII på Føhr. 29. august Ankomst til Føhr. Fortæller eventyr for hhv. dronningen, kongen og hoffet. Er med på udflugter til Oland og Amrom. 5. september Dagen fejres som 25-års dag for HCAs ankomst til København. Chr. VIII lykønsker ham og taler med ham om hans berømmelse i Tyskland. 9. september Rejser fra Føhr til Augustenborg, hvor han ankommer 11. september. Under sit ophold her føler HCA sig indimellem ubehageligt berørt af politiske diskussioner (om det Slesvig-Holstenske spørgsmål) og hører om politiske/nationale optøjer. 21. december Nye Eventyr, 2. Samling udkommet ("Grantræet" og "Sneedronningen"). Samme dag udkommer Billedbog uden Billeder. Anden forøgede Udgave (31 aftener).
Dette år udkommer større udgaver af HCAs eventyr i Tyskland, og flere udgivere tilbyder at udgive hans samlede værker. I september
udkommer en ny, udvidet udgave af Bilderbuch ohne Bilder, den 6. udgave siden 1841. Denne bog, der aldrig har vakt den store opmærksomhed i Danmark, er en af HCAs helt store successer på det tyske bogmarked. I England udkommer Mary Howitts oversættelse af Improvisatoren, der udkom på russisk i starten af året, under titlen The Improvisatore, or, Life in Italy. 7. april Udkommer Nye Eventyr. Tredie Samling ("Elverhøi", "De røde Skoe", "Springfyrene", "Hyrdinden og Skorsteensfeieren", "Holger Danske"). HCA tager mod til sig og beder kongen om en forøgelse af sin årlige ydelse, der er på 400 rdl. Allerede d. 8. hører han, at kongen har bevilget ham yderligere 100 Specier (200 rdl.) årligt. 31. oktober: Rejser HCA af sted på en næsten et-årig udenlandsrejse. Han er det store trækplaster i det berlinske selskabsliv. Malerinden Caroline Barduas søster, Wilhelmine, har i sin dagbog noteret: "Digteren Andersens Nærværelse sætter hele Selskabet fra Hoffet og nedefter i Bevægelse - han er Dagens Løve". Wilhelmine Bardua har i dagbogen beskrevet HCA som "overordentlig talende og ledsagede sin Tale med livlige Fagter" og siger, at han "ser temmelig godt ud".
Januar
HCA fortsætter rejsen, han påbegyndte efteråret 1845: Videre d. 7. fra Berlin til Weimar, hvor han omfavnes og kysses af arvestorhertugen, der vil have HCA til at blive i Weimar altid, som en ny Goethe. Februar 2. marts 23. juni 18. september
Januar - februar
Selvbiografien Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung I-II (Mit eget eventyr uden digtning, udgivet på dansk 1947) udkommer som indledende bind af Gesammelte Werke (hos Lorck i Leipzig). Det er HCAs første officielle selvbiografi, der lanceres internationalt - den oversættes til engelsk af Mary Howitt og udkommer her under HCAs besøg i England sommeren 1847 - 8 år før, der kommer en officiel dansk selvbiografi. 6. april 13. maj 23. juni 10. august 29. august
20. januar
Christian VIII dør. Frederik VII er den ny konge. Kongens død berører HCA meget. 4. marts 10. marts 23. marts 13. april 28. september
2. april
Våbenstilstanden hæves og krigen begynder igen. Skærtorsdag, d. 5. april springer linieskibet Chr. VIII i luften. Flere, som HCA kender af navn, er blandt de døde. 12. maj 17. maj 5. juni "og hun var lykkelig, lidt efter hørte jeg udenfor en Jubel og jeg kunde ikke lade være at lure, hele Huset var i Henrykkelse. Nu bankede det paa Døren og gamle Bedstemoder bragte mig sine Peberkager, men med den Bøn om jeg ikke vilde iaften klippe hende nogle nye Faconer til Peberkager, for det kunde jeg; og nu har jeg en heel Time siddet og klippet Mænd, Koner, Svaner og Dandserinder, og saaledes skulle nu de tilkommende Peberkager vise sig i den Stad Leksand, om de komme til at hedde Andersens Peberkager tvivler jeg paa, men Vertinden vil nok fortælle Een og Anden at der var "en Fremmed, som forstod det"; saaledes bliver man udødelig paa mange Maader! - Hvo skulde nu have troet det, at medens Europa omformes, skulde jeg komme til Dalerne og gjøre Revolution i Peberkagernes Skikkelser! -" (brev af 24. juni til Jette Wulff). 16. august
20. januar
Oehlenschläger dør om aftenen kl. 11, "omtrent samme Tid (og Dag) som Chr. VIII" (jvf. almanakken). HCAs sørgesang "Farvel, Du største Skjald i Norden" afsynges d. 26. januar, da sørgetoget gør holdt ved Oehlenschlägers fødehus på Vesterbrogade. Sangen trykkes samme dag i Berlingske Tidende, Fædrelandet og Kjøbenhavnsposten. 1. marts
2. - 20. februar
Deltager i festlighederne for de hjemvendende soldater. Digtet "Landsoldatens Hjemkomst" trykkes i Fædrelandet 10. februar og HCA finansierer selv 2.000 eks. til uddeling ved et arrangement i Ridehuset. Henter visebøger, som Reitzel spenderer, og deler ud blandt soldaterne. 18. februar udkommer Fædrelandske Vers og Sange under Krigen. Ideen til det lille hæfte fik HCA ugen før, d. 13.: at samle sine nationale vers fra krigen og udgive dem med henblik på, at indtægten skulle tilfalde "de Saarede og Faldnes Efterladte". Reitzel var med på ideen og påtog sig opgaven. 19. maj 17. juli 6. oktober
5. april
Udkommer Historier ("Aarets Historie", "Verdens deiligste Rose", "Et Billede fra Castelsvolden", "Paa den yderste Dag", "Det er ganske vist", "Svanereden", "Et godt Humeur"). Betegnelsen "historier" i stedet for "eventyr" er noget nyt og signalerer det gradvise skift fra eventyrgenren til en mere eksperimenterende form for kortprosa. 16. maj 28. juni 30. november
Både i et brev til Henriette Wulff (5. juni) og i et brev til Carsten Hauch (3. juni) fortæller HCA om, hvordan digteren og telegrafdirektøren Peter Faber (forfatteren til "Høit fra Træets grønne Top") for nylig inde i København har demonstreret telegraferingen for ham. Telegraflinien Helsingør - København - Fredericia - Hamborg blev anlagt 1852-1853 og åbnet for offentlig brug 1. februar 1854. HCA fik altså demonstreret telegrafen, mens det endnu kun var personalet, der øvede sig på linien. Peter Faber telegraferede til personalet i Helsingør og fortalte dem, at HCA stod ved siden af ham. Fra Helsingør svarede personalet med at citere "Hver Skipper har en Hustru", eller som HCA skriver i brevet af 3. juni til Hauch:
[...] hele det første Vers af et af mine egne ældste Digte, som jeg har skrevet, troer jeg, i min Skoletid i Helsingør. Jeg følte mig saa underligt overvældet af Opfindelsens Storhed; det var, som stod jeg under Vingeslaget af en uendeligt mægtig Aand [...] Jeg føler og seer en uendelig Kjærlighed hos Gud ogsaa i hvert nyt Indblik, han forunder os i Naturlovene og Naturkræfterne, og den høie Magt han derved skjænker Menneskeheden [...] 7. november
8. maj
Rejser sammen med Adolph Drewsens og Ingeborg Collins næstyngste søn, den 21-årige Einar, til Tyskland og Italien. Ankommer til Triest d. 31. 2. juni 24. juni 6. juli:
2. april
HCAs 50-års fødselsdag. Fejres kun med gaver fra vennekredsen og med en middag henne hos Adolph Drewsens. Om aftenen sidder han hjemme hos sig selv og læser korrektur på historierne og selvbiografien. 30. april 28. juni "dette hører til de mindre, Hjernen heller ikke af de store, men meget udviklet Phantasie og Følelse, i den grad at jeg kunde blive vanvittig, havde Gud ikke givet mig en overveiende Villie og Energi" (dagbogen d. 21. juli). 2. september
17. januar
Operaen Klein Karin (Liden Kirsten) opføres i Weimar som lovet af Liszt. 6. juni "Taarer kom mig i Øinene; jeg tænkte paa at jeg den fattige Skomagers og Vaskekonens Søn, blev kysset af Keiseren af Ruslands Søstersøn; hvorledes Endepunkterne berøres" (dagbogen d. 23.). 29. juni
17. - 20. maj
Hos enkedronningen på Sorgenfri Slot, hvor han læser højt af sin nye roman At være eller ikke være, hvis slutning rører dronningen til tårer. Romanen udkom d. 20. på dansk, engelsk og tysk. 30. maj 15. juli 2. marts 30. marts 15. juni til 23. august Oktober eller november "Det var paa en uhyggelig, bevæget Tid i Kjøbenhavn. Der strømmede langt flere Folk til, end der var Plads til i den store Sal; udenfor trængde Mængden sig tæt op til Vinduerne og forlangte, at disse skulde aabnes; det var for et nerveust, frygtsomt Gemyt som mit ganske overvældende. Dog, saasnart jeg stod paa Talerstolen forsvandt al Frygt" 20. juni 30. juli 10. august "Gaderne ere indhegnede med Snore bagved ligge smaa Kartoffel Agre, eller Pletter med Korn; Espalie af tørrede Fisk udenfor Husene, paa disse Skibstømmer benyttet, hist og her et lille Skuur, hvis Tag er Skroget af en Baad. Gaden med dybt Sand, Byen uendelig lang; med Klitter, Kartoffelager og Kornager, Børn sove i Sandet". Fra Skagen igen d. 19. over Frederikshavn og Sæby til Ålborg (ankomst d. 21.). 25. august: Fra Ålborg om natten over Hobro til Randers, videre herfra d. 28. til Hjermind præstegård nær Bjerringbro (undervejs skriver han digtet "Jylland mellem tvende Have"). Møder her bl.a. biskop Otto Laubs datter, Louise Magdalene, som han bliver indtaget i. Videre herfra d. 2. september til Asmildkloster ved Viborg. Besøger domkirken i Viborg. Videre 8. september, hvor Hjalmar Collin kører HCA til Silkeborg. HCA ængstelig over koleraudbrud i de østjyske byer. Videre d. 10. med vogn over Vejle til Kolding. Over Korsør til Sorø 12. september. Tilbage i København d. 13. september. 16. januar I Mandags læste jeg i Arbeider-Foreningen, som deres Naade vel har læst om i Berlings Tidende; det er vist af uberegnelig Gavn at flere af Professores og unge Politeknikere ere traadte sammen saaledes at der 3 Gange om Ugen holdes Foredrag i alle Fag for Arbeidsklassen, man vilde nu ogsaa forsøge med at give disse Mennesker lidt Poesi og den slog an i den mærkeligste Grad; der var aldeles opfyldt, vist 700 Mennesker [...] 21. maj 2. marts 4. april 28. august 25. november Februar 23. juli - 21. oktober 21. oktober 23. - 27. december 1. januar - 20. marts 6 Spaniens-digte trykkes i Illustreret Tidende d. 5. april. HCA afslutter 1. gennemskrivning af Spaniens-bogen på Basnæs, hvor han er d. 8. til d. 20. maj. Bogen udkommer 9. november med titlen I Spanien. Dens digte chokerer hans bekendte ved deres sanselighed. 10. august December "det seer uendeligt mørkt ud. Det er som mod Danmarks sidste Tider, jeg har kun Tanke om Krig eller Oprør, mit Sind er nedkuet; tomme politiske Taler hører man. Jeg seer min smule Sammensparede, veiret hen, seer mig som Tigger paa min gamle Alder [...] Med Danmark er det forbi, og med min Lykkes Levetid - nu kommer Dødens Nat" 1. februar Ultimo maj Det er næsten sørgeligt hvorledes jeg driver og dovner; Intet bliver bestilt. Veiret er meget koldt, de Fleste have i Kakkelovnen. Jeg seer Dagen gaae, ønsker at det var Aften og jeg kom iseng, Intet glæder jeg mig til, Intet fylder mig hvad skal det føre til. 31. december 2. april 5. april 10. maj 14. september 17. november 31. januar 6. maj - 14. august 14. august Jeg har nu paa hele denne Reise været hidset paa at besøge Fruentimmer hvor træt jeg var besluttede jeg dog at see denne Slags; gik op i et Huus; der kom en Dame som solgte Menneske Kjød, fire Fruentimmer traadte op for mig, den yngste var sagde de atten Aar; jeg bad hende blive; hun var saa godt som i bare Særk; jeg havde saa ondt af hende. Jeg betalte Madammen 5 Frank, gav hende, da hun bad mig derom 5 Frank, men gjorte ikke Noget; saae kun paa det stakkels Barn der aldeles blottede sig og syntes forundret over at jeg kun saae paa hende 6. september 11. december 11. april "gik uden at have syndet i Gjerning, men nok i Tanke" 26. maj - 7. juni 1. - 30. september 6. december 26. april - 4. juli "hvor jeg dog kun sad og talte med Fernanda, den lille Tyrkinde mens E morede sig. Hun var ellers den smukkeste, vi talte om Constantinopel, hendes Fødeby, om Illuminationen der paa Mahomeds Fødselsdag, hun var meget paatrængende "pour fair l'Amour", men jeg sagde jeg var kun kommet for at tale ikke videre. Kom snart sagde hun, men ikke imorgen, da er det min Fridag. Stakkels Qvinde" Afrejse fra Paris d. 19. maj over Schweiz og Tyskland. Ankomst til København 4. juli. 28. oktober 19. november 4. september 6. september 22. september 17. december 31. januar - 11. marts 26. juni - 19. juli 18. august det er som skrevet af en gal Digter, man bliver selv forstyrret ved at vilde leve i denne Bog; Versene ere heller ikke gode, der er noget sygeligt vildt i det Hele. Kjed over at jeg havde læst den da Ibsen kommer her første Gang i Aften, jeg har aldrig seet ham, han gjelder for ordknap og mørk. Efter Bordet kom han med Bloch han gjordte et godt Indtryk. Han talte venligt og godt, vi syntes Alle om ham 25. juli - 2. august 5. - 25. august 25. august 4. oktober 30. marts 12. april November og december 23. november 24. december "igrunden en smuk Juleaften, den jeg slet ikke ventede" 26. februar 14. april - 25. juli 28. juli 2. april 23. maj pleiet, passet, hygget om, som et kjært Barn af Familien. De kan ikke tænke Dem Nogen mere elskværdig, omhyggelig Vertinde bedre end Grevinde Holstein. Jeg følte mig saa glad, saa tilfreds og det gik hver Dag fremad med mit bedre Befindende 18. juni Her paa "Rolighed" ere de Alle, lige til min Barbeer, (der i Dag sagde at da han ifjor saae mig sidst vilde han ikke give en Pibetobak for mig, han var vis paa han da barberede mig sidste Gang), forbauset over hvor godt jeg bevæger mig og seer ud. Alligevel lider jeg en Deel af Gigt, i Hænder, Albuer og Knæ, hvert Øieblik raaber jeg "av!" 18. september 1. april 2. april 12. juni 4. august 11. august |
|
