At rejse er at leve - Lyngby-Taarbæk
Projektansvarlig: Projektleder Jan Kierulf

Projektets kernehistorie er en fortælling og visualisering af H.C. Andersens rejselyst og rejsebeskrivelser, kombineret med temaerne tolerance og selvfølelse, bearbejdet i forhold til H.C. Anderens ego, nysgerrighed og religion.

Forestil dig, at du står foran hovedindgangen til Frilandsmuseet på Kongevejen i Lyngby med et H.C. Andersen-turkort i hånden og foran dig sidder en festlig guide fra 1700 tallet, placeret på en hestevogn. Umiddelbart indenfor hovedindgangen stifter du for første gang bekendtskab med et de seks H.C. Andersen-tableauer/dramatiske situationer, tilrettelagt som en føljeton, præsenteret i et tidsmæssigt miljø af professionelle skuespillere, fortællere, dansere, samt børn, unge, foreninger og organisationer i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Forfatterne Martin Miehe Renard, Thorstein Thomsen og Kåre Bluitgen har skrevet de seks dramatiske optrin/situationer der skal være udgangspunktet for projektets videre forløb på Frilandsmuseet.

H.C. Andersen tapetet - Odense Centralbibliotek
Børn og unge tilknyttet fynske biblioteker illustrerer H.C. Andersens liv i en moderne udgave af Bayeaux-tapetet. Tapetet vil blive udstillet i de deltagende byer. H.C. Andersen 2005 Fonden støtter den kunstneriske og organisatoriske styring af projektet.


Kulturhavn opfører "Den Lille Havfrue"
Projektansvarlig: Projektleder Nanna Sørensen

Kulturhavn har i løbet af de sidste fire år etableret sig som landets største havnefestival, med 120 gratis aktiviteter og over 100.000 besøgende gæster i sommeren 2004. Kulturhavn markerer H.C. Andersen 2005 med en kæmpe udendørs H.C. Andersen-teaterforestilling, en musicaludgave af "Den Lille Havfrue", som får premiere i sommeren 2005 og bliver opført på et spektakulært sted i Københavns Havn.

Deltagerne i forestillingen er fundet blandt Københavns egne borgere på en stor audition på Københavns Rådhus i april. Bag scenen står professionelle kræfter, jf. instruktør Per Sohl, dramatiker Niels Brunse, koreograf Birgitte Næss-Schmidt og en kendt og folkekær komponist, hvis navn lanceres i løbet af efteråret 2004.

Der er etableret et omfattende samarbejde med hovedstadens aftenskoler, hvori deltagerne dygtiggøres indtil forestillingens prøveforløb og endelige premiere den 4. august 2005.

Billetter kan senere bestilles på Politikens website. www.kulturhavn.dk/havfruen


Beklædningsfagskolen, Odense Kommune
Årets Eventyrkjole. En international designkonkurrence, hvor deltagerne skal skabe en H.C. Andersen-inspireret kjole. De 16 konkurrencedeltagere vælges fra hele verden og får stillet lokaler og materialer til rådighed af Beklædningsfagskolen i juni 2005. Kjolerne udstilles derefter - inden det afsluttende show 23. september 2005, hvor vinderen kåres. Kjolerne bortauktioneres til fordel for næste års konkurrence.