Bolivia
Bosnien-Hercegovina
Bulgarien
Canada
Frankrig
Grækenland
Grønland
Israel

Litauen
Skotland
Thailand
USA
Vietnam
Østrig



























ZHANG JINLAI

Kunstnernavn: Liu Xiao Ling Tong
Skuespiller på CCTV (nationale kinesiske tv) og "The Actors Troupe of China TV Dramas Production Center".
Født 12. april 1959 i Shanghai

Zhang Jinlai er den repræsentative figur bag den mest elskede kinesiske scene-karakter, Abekongen, som har været Kinas absolutte favorit-superhelt de sidste fem århundreder. Abekongen, som er hovedperson i "Rejsen til Vesten", en episk komedie-fantasi fra det 16. århundrede, er overraskende stærk, kan flyve og har en hel del tricks, som de andre superhelte aldrig har hørt om.

Hans popularitet i Kina kan sammenlignes med den Mickey Mouse har i USA, og af de fire klassiske kinesiske romaner med Abekongen som hovedperson er "Rejsen til Vesten" den mest populære og kendte. Det storslåede eventyr bliver hjulpet på vej af en TV-version, der har sikret historiens popularitet på tværs af generationerne. Zhang Jinlai er en del af den anerkendte fire-generationers kunstner-familie, i hvilken alle de mandlige medlemmer har arvet både stunts og berømmelse fra hans tip-oldefar, Zhang Tingchun. Det var ham, der i sin tid klarede live-optrædener som Abekongen.

Zhang Jinlai blev født ind i en kunstner-familie i Shanghai og begyndte som seks-årig at lære kampkunst af sin far Liu Ling Tong ? en mester ud i "abekunsten." Efter at have taget eksamen fra gymnasiet blev Zhang optaget i "Zhejiang Kun Drama Troupe School" og specialiserede sig i kampkunst-roller med sin abe-optræden i en række forskellige dramaer.

I 1989 toppede hans karriere for første gang, da TV-versionen af "Rejsen til Vesten" blev sendt på CCTV (nationale kinesiske TV). Zhangs utrolige optræden hjalp ham med at vinde prisen for bedste skuespiller ved "Sixth Golden Eagle Prize" (en anerkendt kinesiske TV-drama-pris).

"Rejsen til Vesten" blev også vist internationalt i henholdsvis USA, Australien, Japan, Tyskland, Frankrig og enkelte sydøst-asiatiske regioner. En "abekonge-mani" fulgte i kølvandet på seriens popularitet, hvilket gav ham det folkelige prædikat som "Abekonge nummer 1".

I november 1998 blev han inviteret til Vancouver i Canada af byens borgmester for at opræde gratis til fordel for et nyt børnehospital. Handlinger som denne førte til, at han modtog en særlig kinesisk kunst-pris med udmærkelse. Samtidig er Zhang Jinlai den første kinesiske entertainer, der er blevet optaget i Guinness Rekordbog.