USA































Suzanne Vega. Født i 1959 i Californien. Hun startede med at studere dans på High School of the performing Arts, men det var guitaren og sangskriveriet, som havde den største interesse. Hun har lært sig selv at spille guitar, og hun har skrevet sine egne sange efter inspiration af Leonard Cohen og Lou Reed. I april 1985 blev hendes debutalbum "Suzanne Vega" udgivet. Dette var produceret af Lenny Kaye og Steve Abdabo. Albummet opnåede en 11.plads på The UK Album Chart, og den indeholdt også hendes første store singlehit "Marlene on the Wall".

Den næste cd fra Suzanne Vega hed "Solitude Standing", og på den var singlen "Luca" at finde. "Luca" opnåede kæmpe succes, og den fik både en grammy nominering samt en MTV pris. Inspireret af den britiske gruppe DNAs remix af "Tom's Diner" fra "Solitude Standing", udgav hun i 1992 sit tredje album: "99.9f", denne vandt en pris som bedste rock album ved New York Music Award. Hun har ydermere medvirket på soundtracks for filmene "Dead Man Walking" og "The Truth about Cats and Dogs". I 1999 udgav hun bogen "The Passionate Eye: The Collected Writings of Suzanne Vega", og I 2001 blev hendes seneste album "Songs in Red and Gray" udgivet.