USA






























Sandi Toksvig
Sandi Toksvig er født i København. Som datter af den første danske udlandsreporter voksede hun op rundt om i verden, heriblandt New York og forskellige dele af Afrika. Sandi tog sin uddannelse på Girton College, Cambridge, og ville være "broadcaster" og forfatter som sin far. Sandi har skrevet 12 bøger, der bevæger sig fra skønlitteratur for børn og voksne, fra rejsebeskrivelser til noveller. Hun er kendt både på tv og i radioen og optræder jævnligt i egne radioprogrammer på "London Broadcasting Corporation"-radio og Radio 4. Hendes seneste roman, som udkommer til næste år, finder sted under besættelsen i Danmark i Anden Verdenskrig.

Sandi har forbindelse til H.C. Andersen fra langt tilbage i tiden. I 1934 udgav hendes tante, Signe Toksvig, en afgørende biografi om den store forfatter - "The Life of Hans Christian Andersen" (udgivet af Macmillan). Signe lod en kopi af bogen gå videre i 1966, da Sandi var otte år gammel, og den er blevet læst flittigt. Andersens fortællinger var blandt de første, Sandi læste som barn. Den tradition er gået videre til hendes børn. Da de blev født, broderede Sandi scener fra fortællingerne, og de hænger stadigvæk i hendes børns soveværelser.