USA






























Anne Provoost er forfatter og født I Belgien i 1964. Hun har studeret litteratur og pædagogik ved Leuven Universitet i Belgien. Efter studierne tilbragte hn halvandet år i Minneapolis i USA, hvor hun skrev sin første roman, "My aunt is a Pilot Whale". Bogen blev udgivet på nederlandsk i 1991 og oversat til engelsk tre år senere. Hendes anden roman, "Falling", blev udgivet på nederlandsk i 1994.

I 1997 blev den oversat til engelsk af John Nieuwenhuizen og blev siden filmatiseret på engelsk. Provoost har desuden genfortalt historien om skønheden og udyret i "The Rose and the Swine" (1997), der laver den kendte historie om til en saga om skyld og bod, nåde og retfærdighed. Der sker en lignende forvandling i "In the Shadow of the Ark", der er udgivet på nederlandsk som "De Arkvaarders" i 2001. Den genfortæller historien set med øjnene af en ung pige, der ikke var udvalgt til at komme med i arken. "In the Shadow of the Ark" udgives i USA, Storbritannien, Canada og Australien i 2004.

Anne Provoosts fire bøger er blevet oversat til engelsk, tysk, dansk, svensk, norsk, finsk, fransk, spansk, katalansk og portugisisk, og de har modtaget stort set alle littrære priser for bøger skrevet på nederlandsk som f.eks. "Book Lion 1991", "Interprovincial Prize for Children's and Youth Literature 1991", den hollandske "The Golden Kiss", "Luchs-award" fra det tyske "Die Zeit", den østrigske "Award of Young Readers", og "Lavki Award".

De har også modtaget adskillige internationale æresbevisninger som f.eks. at komme på IBBYs æresliste. Med deres komplekse temaer og af og til kritiske synspunkter synes hendes bøger at ville udbrede et serøst budskab. Dette benægtes dog af forfatteren, der tilføjer:

"Hvis der er et budskab, så er det kun at udvide læserens evner til at sætte sig ind i en andens verden". Provoost blev medlem af det kongelige akademi for Nederlandsk sprog og litteratur i 2003.



Foto: