 .
Christines Billedbog, der blev udarbejdet af H.C. Andersen og Adolph Drewsen i 1859, udgives nu af Det Kongelige Bibliotek som del af en længere række af udgivelser og dokumenter til belysning af H C. Andersens liv og virke i anledning af hans 200-års dag i 2005.
Denne første online-udgave af billedbogen har kun været mulig takket være stor velvilje fra lederen af Silkeborg Kunstmuseum, Troels Andersen, der udlånte den originale billedbog til Det Kongelige Bibliotek, så den kunne scannes, og gav tilladelse til dens publicering på nettet.
Bogen blev i 1984 udgivet af dr.phil. Erik Dal, der til netudgaven har skrevet en ny introduktion, der nedenfor bringes i uddrag:
Hvad er det her for en bog?
Christines Billedbog er et smukt indbundet album fra 1859 med 122 blade, lidt bredere end A4-format. På højresiderne og enkelte venstresider er indklæbet langt over 1000 billeder af meget forskellig art, de fleste farvetrykte eller håndkolorerede. På mange af siderne er indføjet korte, ofte spøgefulde billedunderskrifter, småvers etc.
Hvem har lavet bogen?
Det har digteren H.C. Andersen og hans ven, juristen Adolph Drewsen, der på det første blad er angivet som morfar til Christine, og anledningen var hendes treårs fødselsdag 30.10.1859.
Hvem var Christine, og hvor er bogen nu?
Hun var oldebarn af embedsmanden Jonas Collin, der havde været den unge H.C. Andersens store støtte, og til hvis familie digteren forblev tæt knyttet. Datteren Ingeborg Collin blev i 1826 gift med juristen Adolph Drewsen (1809-85), deres datter Jonna i 1850 med baron Henrik Stampe. De havde seks børn, deriblandt baronesse Christine Stampe (1856-84). En sønnesøn af hende var gift med komtesse Alette Bardenfleth, hofdame hos dronningen (1925-86). I 1983 traf hun bestemmelse om at få udgivet bogen og stiftede fondet Christine Stampes Billedbog, hvis midler i en årrække skulle støtte arbejde med dansk historie, sprog, litteratur og musik. Bogen skulle gives til Silkeborg Kunstmuseum, fordi familien Drewsens og Silkeborgs historie er tæt knyttet til hinanden. Bogen udkom på dansk, tysk, engelsk og italiensk i 1984 og på svensk i 1985.
Hvad forestiller billederne?
Man kan snarere spørge efter, hvad de ikke forestiller. Den nære og fjerne natur, alle arter af tamme og vilde dyr i eller oftere uden deres omgivelser, mennesker fra alle tider, samfundslag og erhverv, ligeledes som enkeltfigurer eller i de forskelligste situationer, endvidere alskens pynte- og brugsgenstande eller rent dekorative detaljer. En del er portrætter, som har fået deres underskrift med ? andre formentlig portrætter, hvis navne har manglet eller er klippet af. Meget ofte kombineres billeder til en situation eller blot til pynt ? måske lovlig mange småfigurer er brugt til staffage om væsentlige og store billeder. Mange af billederne er illustrationer, herunder scenebilleder, men som regel angives ikke teatrets eller bogens navn, der jo ikke kan interessere et barn meget.
Planche 14
Hvad ville de med bøgerne?
Ordet står i flertal, for Christine Stampe var den yngste af tre søstre, og morfar Drewsen og husvennen Andersen står for en bog til hver.
Rigmors er fra 1852 og er nu i norsk eje. Astrids er fra 1853, da hun kun var ét år, og den vendte hjem, da godsejer Peter Stampe-Holst på familiegodset Nysø ved Præstø i 1958 erhvervede den på en af tidens største auktioner. Senere - i 1998 - blev bogen erhvervet af Odense Bys Museer.
Foruden arbejdet med billederne delte de også teksterne. Det er let at se, om skriften er Andersens store, lidt løse, eller Drewsens mindre og fastere (se f.eks. planche 99 og 98). Om Andersen har forfattet nogle af de vers, Drewsen skriver ind, er uklart. Man må imidlertid antage, at arbejdet som helhed overvejende er morfars, som i et brev til digtervennen 1857 skriver om den voksende glæde ved at se billeder og lave billedbøger for de små.
Fælles for de tre bøger er den totale uorden, der endda kan medføre splittelse af store sammenhørende ark (som planche 34 og 107). Man har givetvis snarere villet fornøje end gavne. Og stedvis røbes ganske ubarnlige holdninger. 'Deltagerne' i den kongelige menu (planche 105) og, værre, behandlingen af en dybt alvorlig historisk scene (planche 81) er indforstået - og for voksne!
Planche 81
Hvad med silhuetterne?
De er få, men væsentlige. Planche 11 med en hel samling af digterens yndlingsfigurer: havfruer og svaner. Planche 18 med en trold, lidt overflødigt bevogtet af fire soldater. Planche 59 med det måske fornemste af mange danserinde-klip, dog desværre også bebyrdet med diverse udsmykninger. Planche 80 med det lette og fine landskab og igen to af ophavsmandens yndlinger, svanen og storken. Og endelig planche 91 med dansere, beregnet til at foldes, så de kunne stå op.
H.C. Andersen klippede mange silhuetter, ofte til underholdning for andre og måske med en fortælling om, hvilket billede der nu var undervejs. Billedbogen indeholder derimod ingen af de tegninger, han også udførte, og hvoraf vi kender ca. 300, indtil ca. 1830 forskellige fantasivæsener, senere kun af bygninger og egne, mens fantasien fik udløb netop i papirklip.
Planche 11
|
Print
