Bogsamlingen i H. C. Andersens Hus rummer mange bøger, som H.C. Andersen har foræret til venner og bekendte, og hvori han egenhændigt har skrevet en hilsen til modtageren.

Ved hjælp af Odense Bys Museers særlige Andersen-website er det muligt at "åbne" museets bogskabe og se de mange bøger med dedikation.

Man får desuden information om modtagerne af H.C. Andersens boggaver, ligesom man selv kan søge efter mulige modtagere.