'Dagbogsgenren, som Andersen udfyldte den, er en art dokumentarisk digtning, ikke bare gengivelse eller referat. Udvalget, sammenstillingen af begivenheder, personer, oplevelser og indtryk, er af artistisk karakter. Al berøring med verden kom på prent og blev eventyr. Vores aktuelle viden om digteren suppleres af samtidens vidnesbyrd om hans offentlige virke, folks karakteristikker og erindringer om digteren for ikke at tale om eftertidens monografier, der har sat tænderne i hans liv og værk og har haft stor appetit på Dagbøgernes intimitet.'
Denne karakteristik af H.C. Andersen som dagbogsskriver kan læses i Torben Brostrøms essay med titlen "Ilden i papiret", der er skrevet til Det Kongelige Biblioteks online-udgivelse af H.C. Andersens dagbøger I-XII.
H.C. Andersens dagbøger I-X samt de to registerbind XI og XII blev udgivet i årene 1971-77 af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på G.E.C. Gads Forlag. Et fotografisk genoptryk blev udgivet som paperback i 1995-96. Det store og vanskelige arbejde med transskription af de originale dagbogsmanuskripter, der opbevares på Det Kongelige Bibliotek, og udarbejdelsen af noter m.m. blev foretaget af nogle få håndskrift- og Andersen-specialister på Det Kongelige Bibliotek.
Det er derfor på én gang naturligt og en stor glæde for biblioteket nu at kunne stille den trykte udgave af et hovedværk i H.C. Andersens forfatterskab til rådighed - og altså i et medium, der både reproducerer den trykte udgave og giver nye muligheder for anvendelsen af dens indhold.
H.C. Andersens tegninger i dagbøgerne er i online-udgaven gengivet som de fremstår på den originale manuskriptside. Her fra den originale dagbog fra rejsen til Tyskland i 1831 (udsnit).
Online-udgaven medtager den trykte udgaves 12 bind, 'genoptrykt' som digital faksimile. Derudover er de 10 egentlige dagbogsbind udgivet som 'tekst', således at der - som noget nyt - er mulighed for at søge på enkeltord og tekststrenge. Endvidere giver udgaven mulighed for en datosøgning, der gør det let at navigere mellem de tusindvis af optegnelser.
Selv om de 2 omfattende registerbind, der er udarbejdet af H. Topsøe-Jensen, fortsat er en uvurderlig hjælp ved anvendelsen og studiet af de næsten 5.000 tryksider, så kan de naturligvis ikke indbefatte alt. Den nye udgave gør det ikke blot let at anvende de udarbejdede registre. Nu er det også muligt relativt let at undersøge, eksempelvis hvornår Andersen havde tandpine, hvornår han blev malet og fotograferet, var elendig til mode eller jublende lykkelig - og altså hvad sådanne hændelser og tilstande gav anledning til af formuleringer og refleksioner.
Illustrationer
H.C. Andersens tegning af Ponte Vecchio i Firenze, som han besøgte første gang på sin store udenlandsrejse 1833-34. Odense Bys Museer.
I modsætning til den trykte udgave, der blot reproducerer de forholdsvis få tegninger i selve dagbøgerne, er online-udgaven beriget med mere end 340 illustrationer.
For det første de tegninger, der findes i dagbøgerne. For det andet er der medtaget et meget fyldigt udvalg af H.C. Andersens andre tegninger, hvoraf langt hovedparten er fra hans første store udenlandsrejser. Disse tegninger optræder så vidt muligt - og for første gang - i deres naturlige kontekst, altså i sammenhæng med de konkrete dagbogsoptegnelser. For det tredje er der medtaget en lang række H.C. Andersen-portrætter: malerier og skitser, men især de kendte og mindre kendte fotografier af ham. Også disse portrætter er i videst mulig omfang knyttet til de enkelte optegnelser. For det fjerde bringes der et udvalg af portrætter af de personer, H.C. Andersen kendte og havde tilknytning til. Endelig for det femte er der en række andre illustrationer, herunder billeder af de opholdssteder, som H.C. Andersen ofte frekventerede, og eksempler på hans breve og papirklip.
Lystlæsning og forskning
De trykte udgaver af dagbøgerne blev hurtigt udsolgt, hvilket afspejler også en bredere offentligheds interesse for det umådelige kildemateriale til belysningen af sammenhængen mellem liv og værk, som de indeholder. Og H.C. Andersens spontane formuleringsevne gør det samtidig til ren lyst at læse de 'intime' betroelser, som han dog selv gjorde sig stor umage for at bevare for eftertiden.
Gode bøger læses muligvis bedst i hånden, og her kan online-udgaven naturligvis ikke hamle op med de trykte udgaver, som hverken kan eller skal erstattes. Men dels er der nu mulighed for at downloade og udprinte dele af eller hele værket, dels tilbydes der en række nye muligheder ikke mindst til brug for studie- og forskningsformål - og vigtigst af alt: vi er så heldige at de er bevarede og - som det pointeres i Torben Brostrøms ovennævnte essay - 'tilgængelige for alle med elektronisk forbindelse':
'Vi er heldige den dag i dag godt at kunne tåle det danske fra Andersens mund og pen, også når det flammer, selv om han ikke brød sig om den tanke i 1. maj-notatet fra 1856: "Drømt at jeg skrev og Bogstaverne stak Ild i Papiret."
Det gjorde bogstaverne ikke bogstaveligt. Dagbøgerne findes og er nu velbevarede - og tilgængelige for alle med elektronisk forbindelse!'
Dette daguerreotypi af ukendt fotograf fra 1846 er det tidligst eksisterende fotografiske portræt af H.C. Andersen. Illustration fra online-udgaven af H.C. Andersens dagbøger.
Udgivelsen har været mulig takket være stor velvilje fra Gads forlag, der har stillet den trykte udgaves sats til rådighed, og takket være økonomisk støtte fra HCA2005 Fonden.
|
Print
