H.C. Andersens liv var fyldt med musik. Allerede som barn i Odense var hans smukke sangstemme kendt af mange, og med tilnavnet "den lille, fynske nattergal" fik han adgang til flere borgerhjem, hvor han underholdt med sang og recitation. Succesen bl.a. herfra drev ham til at søge sin lykke ved Det kongelige Teater i København, og det lykkedes ham også i "prøvelsernes år" 1819-22 først at blive elev af teatrets syngemester, Giuseppe Siboni, og senere at blive både korelev og optaget på teatrets syngeskole. Glæden ved at synge og underholde med sang holdt ved, og H.C. Andersen optrådte gerne med sine såkaldte "paradeheste", der bl.a. omfattede den italienske vise "Te voglio bene".

H.C. Andersens libretto til Hartmanns opera "Ravnen" (1832) med dedikation til H.C. Ørsteds datter, Mathilde.

Som forfatter udarbejdede han otte opera-libretti, hvoraf især fremhæves "Liden Kirsten" med musik af hans gode ven, I.P.E. Hartmann (1805-1900), som efter premieren i 1846 blev Det kongelige Teaters største opera-succes. Herudover skrev han tekster til syngestykker og vaudeviller, ligesom mange af hans digte blev sat i musik af tidens komponister. Flere af disse står stadig centralt i dansk sangtradition, undertiden også med yngre melodier, f.eks. "I Danmark er jeg født", som Poul

Endnu flere komponister har skrevet musik under inspiration af H.C. Andersen, hvadenten der har været tale om musik uden ord, f.eks. Erik Kongolds "Prinsessen på ærten" eller om de talrige, musikalske dramatiseringer af såvel eventyr som digterens eget liv. I denne henseende spænder repertoiret fra Strawinsky's opera "Nattergalen" (1914) til f.eks. Sebastians musical "Hans Christian Andersen" (1995).

Fra www.odmus.dk/andersen/musik kan man søge i en database med flere hundrede musikværker med tilknytning til H.C. Andersen. Databasen bliver fortløbende udbygget, og vi vil være taknemmelige for information, der kan korrigere eller supplere indholdet. Kontakt evt. .

H.C. Andersens manuskript til "Danmark, mit Fædreland" (1850).