USA






























Peter Jöback er født i 1971. Peter er en anerkendt og berømt pladeudgiver og musicalartist. Han debuterede som musicalartist i 10 års-alderen i en opsætning af Sound of Music på Folkan (Folketeatret). Der havde han rollen som Kurt von Trapp. Efter en grundig musikuddannelse, som omfattede både Adolf Fredriks musikskole, Södra Latins gymnasium og Musikhøjskolen i Stockholm havde Peter en lang række roller i forskellige musicals. For sin indsats som Nick Piazza i den svenske opsætning af Fame blev han nomineret til en Guldmaske i 1993.

Det store gennembrud kom i 1995 med rollen som Robert i musicalen Kristina fra Duvemåla, hvor han også modtog en Guldmaske for sin rolle. Han har tilmed fået kritikerroser for sin præstation som Chris i West End-opsætningen af Miss Saigon samt for rollen som Michael i West end-opsætningen af Witches from Eastwick. Peter har også haft rollen som Emcee i den danske opsætning af Cabaret. Parallelt med sin meget fremtrædende musicaloptræden har Peter en lovende karriere som musik- og koncertartist med flere pladeudgivelser, bl.a. Personliga Val, Jag kommer hem igen till jul og Det här är platsen, der alle har indtjent guld- eller platinplader