HCA NYHEDER HCA fejres i Iran

Det Iranske Børnebogsselskab fejrer H.C. Andersen med en festival fra 4. til 6. april 2005 og en H.C. Andersen - malekonkurrence, hvor børn fra hele verden kan deltage.

Af tkr - H.C. Andersen 2005 - 09 Februar 2005

The Children's Book Council of Iran, CBC (Den iranske afdeling af det internationale børnebogsråd IBBY) har dannet en H.C. Andersen-komité, der skal stå for fejringen af hans 200 års fødselsdag i 2005. Programmet inkluderer en malekonkurrence for børn og unge fra hele verden og kulminerer i en tre dages Festival fra 4. til 6. april 2005 i De Iranske Kunstneres Forum.

Festivalprogrammet henvender sig til folk i alle aldre, hvilket betyder at så mange som muligt kan få et nærmere indblik i H.C. Andersens liv og værk.

Festivalprogrammet indeholder følgende:
- Udstilling af H.C. Andersen-fotografier og papirklip samt udvalgte tegninger af børn og unge, der er inspirerede af H.C. Andersen.
- Fremvisning af illustrationer til "Tommelise" lavet af den iranske illustrator Nasrin Khosravi
- Udstilling af mere end 50 persiske versioner af H.C. Andersens bøger
- Udstilling af 30 bøger fra verdens bedste illustratorer fra CBC's forskningsbibliotek
- Workshops for forskere, specialister og kritikere der vil diskutere H.C. Andersens liv, digte og fortællinger fra forskellige vinkler
- Workshops for børn og unge under ledelse af illustratorer, hvor H.C. Andersens fortællinger læses højt og illustreres.
- En daglig filmforevisning i Forumets biograf
- Produktion af H.C. Andersen plakater, postkort og brochurer.

Til dette formål vil CBC holde en malekonkurrence for børn og unge mellem 3 og 16 år. De vindende værker vil blive udstillet under festivalen, og vil også bliver publiceret i en bog.


Konkurrenceregler:
1. Konkurrencen er åben for børn og unge mellem 3 og 16 år. Hver deltager skal indsende et eller to malerier baseret på en H.C. Andersen-historie.
2. Alle størrelser og typer af kreationer bliver accepteret. Værkerne kan laves med vandfarve, oliemaling, farvekridt, som collager etc. Værker skal indsendes uden rammer.
3. Alle værker bliver CBC's ejendom, og kun vinderne vil blive offentliggjort. Ingen af billederne returneres. De vindende værker kan ses på CBC's hjemmeside og vil blive udstillet under festivalen. Udgivelsesrettighederne til malerierne tilfalder festivalarrangørerne.
4. 3 Hovedprisvindere vil modtage en H.C. Andersen buste, et indrammet vindercertifikat og omtale på CBC's engelske hjemmeside www.cbc.ir
5. Deltagerne skal vedlægge personlig information: det fulde navn, alder, køn, kontaktadresse (postadresse, e-mail adresse, telefon, fax etc.) og reference til den givne H.C. Andersen historie. Denne information skal skrives med blokbogstaver på et stykke papir, der hæftes bagpå maleriet/malerierne.
6. Frist: Bidrag skal være arrangørerne i hænde inden d. 25. februar 2005. Juryen består af professionelle indenfor billedkunst og personer med en interkulturel vision. Vinderne annonceres d. 10. marts 2005.
7. Malerierne skal sendes til CBC's sekretariat på følgende adresse:

The Children's Book Council of Iran (CBC)
Hans Christian Andersen Committee, Painting Contest,
P.O. Box 13145-133
Tehran, 13156
Iran

For yderligere oplysninger kontakt: eller


Tilbage