Print

I forbindelse med den verdensomspændende fejring af H.C. Andersens 200 års fødselsdag i 2005 blev H.C. Andersen-året i Egypten lanceret ved et arrangement på Bibliotheca Alexandrina i Alexandria den 13. januar 2005 kl. 11.30 med deltagelse af HKH Prins Joachim.

Ved arrangementet blev Det Kongelige Biblioteks arabiske oversættelse af H.C. Andersen præsenteret af bibliotekets direktør, Erland Kolding Nielsen. Oversættelsen udgives først i en paperback-udgave med et udvalg på 23 eventyr, der vil blive distribueret gratis med ni arabiske aviser i otte arabiske lande. Oplaget vil være på mere end 100.000 eksemplarer. Senere udgives en langt mere omfattende udgave. Det er forlaget Dâr al-Mâda i Damaskus, der i nært samarbejde med Det Kongelige Bibliotek i København står bag udgivelserne.

Sammen med lanceringen af den arabiske oversættelse af Andersen udnævnte HKH Prins Joachim den egyptiske førstedame Suzanne Mubarak til H.C. Andersen Æresambassadør. Suzanne Mubarak har gennem en årrække deltaget i arbejdet for at forbedre kvinders og børns rettigheder og har i den forbindelse gjort en stor indsats for at sikre børn adgang til litteratur. Suzanne Mubarak er desuden protektor for Bibliotheca Alexandrina.

Derudover blev direktøren for Bibliotheca Alexandrina, Ismail Serageldin, udnævnt til H.C. Andersen-ambassadør. Forlagsdirektøren for forlaget Dâr al-Madâ i Damaskus, Fakhrî Karîm, har også takket ja til udnævnelsen, men havde desværre ikke mulighed for at være til stede ved arrangementet for at modtage den officielle udnævnelse.

De vil alle være med til at udbrede kendskabet til H.C. Andersen i Egypten og i de arabiske lande såvel som i resten af verden. H.C. Andersen Æresambassadøren Suzanne Mubarak samt H.C. Andersen-ambassadørerne Ismail Serageldin og Fakhrî Karîm vil ligeledes repræsentere den humanitære fond HCA-abc Fonden, der er stiftet i H.C. Andersens navn til bekæmpelse af analfabetisme globalt.

Ved arrangementet bød direktøren for Bibliotheca Alexandrina, Ismail Serageldin, velkommen. Herefter talte Suzanne Mubarak, hvorefter den danske ambassadør i Kairo, Bjarne Sørensen, også bød velkommen. På vegne af H.C. Andersen 2005 Fonden præsenterede Christian Have, som er kommunikationsansvarlig for H.C. Andersen 2005, den verdensomspændende fejring af H.C. Andersens 200 års fødselsdag. Christian Have præsenterede desuden H.C. Andersen-udstillingen "At skrive er en kærlighedshandling", der planlægges at blive vist på Bibliotheca Alexandrina. Derefter talte Kirkeminister Tove Fergo, hvorefter den arabiske oversættelse af H.C. Andersen blev præsenteret af direktøren for Det Kgl. Bibliotek, Erland Kolding Nielsen. Arrangementet sluttede med HKH Prins Joachims udnævnelse af H.C. Andersen-ambassadørerne.

Der var efterfølgende pressekonference i Alexandria Club, som blev afrundet med en reception, hvor Lars Bo Kujahns dansk-egyptiske band "Kuhjan & Friends/ Oriental Mood" spillede en  rap/hip hop-version inspireret af H.C. Andersen. Bandet, som også bestod af Raeed Zaeed, Kadry Surour, Yaki Youssef og Yasar Tas, var i sin musik inspireret af at kombinere orientalsk og dansk musik. Den danske ambassadør i Egypten, Bjarne Sørensen, og den danske generalkonsul i Alexandria, Amr Abdel Kader El Naggar, var værter ved receptionen.

Dagens arrangement var planlagt af Den Kgl. Danske Ambassade i Egypten, Bibliotheca Alexandrina, Det Danske Generalkonsulat i Alexandria og Det Kongelige Bibliotek i samarbejde med H.C. Andersen 2005 Fonden.


H.C. Andersen på arabisk
Den arabiske oversættelse af H.C. Andersens eventyr og fortællinger forestås af Det Kongelige Bibliotek i København og udgives gennem forlaget Dâr al-Mâda i Damaskus, hvor H.C. Andersen-ambassadør Fakhrî Karîm er forlagsdirektør. Oversættelsen er økonomisk muliggjort af H.C. Andersen 2005 Fonden. Eventyrene er oversat af den irakisk-fødte forfatterinde Duna Ghali, der bor i Danmark, i samarbejde med Stig T. Rasmussen, som er specialist i arabisk sprog og litteratur og leder af Det Kongelige Biblioteks Orientalske og Judaistiske Afdeling.

Den arabiske oversættelse udgives i to udgaver. En med et udvalg på 23 eventyr, som bliver distribueret gratis i mere end 100.000 eksemplarer med ni arabiske aviser i otte arabiske lande i januar 2005 som led i projektet "Bogen gratis ud til alle". De ni aviser er: al-Safîr i Libanon, al-Hayât i Saudi-Arabien, al-Thawrah i Syrien, al-Qâhirah i Egypten, al-Bayân i De Forenede Emirater, al-Ayyâm i Bahrain, al-Qabas i Kuwait, al-Madâ al-Yawmiyyah og al-Ittihâd i Irak.

Senere vil der blive trykt en udgave, der omfatter langt flere af H.C. Andersens eventyr og fortællinger. Denne udgave vil ud over eventyrene indeholde dyberegående præsentationer af H.C. Andersens kunst og analyser af enkelte eventyr. Denne eksklusive og smukt udstyrede udgave vil blive udgivet direkte fra Fakhrî Karîms forlag Dâr al-Madâ i Damaskus i et oplag på 2000 eksemplarer i løbet af 2005.

Det er første gang, at H.C. Andersen oversættes direkte fra dansk til arabisk i så nuanceret og tekstnært et sprog. Der er i denne nye oversættelse brugt mange ressourcer på at genspejle H.C. Andersens sproglige særegenhed og højt raffinerede leg med sproget.

Nedenfor følger et uddrag af indledningen til den første udgave af den arabiske oversættelse af H.C. Andersen.

Hans Christian Andersen levede 1805-1875 og blev en af Danmarks største digtere, af mange kaldet Danmarks nationaldigter. Han skrev romaner, teaterstykker og digte, men hans mest originale bidrag til verdenslitteraturen blev eventyrene. De har formen tilfælles med folkefortællingerne, og nogle få af dem tager udspring i folkeeventyr, digteren har hørt som barn; men indholdet i H.C. Andersens eventyr er langt mere komplekst. De foregår på flere planer samtidig, og når eventyrene er bedst, kan de med lige stor glæde høres af børn og forstås dybere af den voksne, der læser dem op for børnene.

Digteren siger selv: "...mine Eventyr vare lige saa meget for de Ældre som for Børnene, disse forstode kun Staffagen og som modne Folk saae og fornam de først det Hele. At det Naive var kun en Deel af mine Eventyr, at Humoret var egentligt Saltet i dem"; og "Man skulde i Stilen høre Fortælleren, Sproget maatte derfor nærme sig det mundtlige Foredrag; der fortaltes for Børn, men ogsaa den Ældre skulde kunne høre derpaa". I selvbiografien Mit Livs Eventyr, 1855, opsummerer han: "Jeg havde i det først udkomne Hefte [...] paa min egen Maade, givet gamle Eventyr, hvilke jeg havde hørt som Barn; den Tone hvori de endnu klang for mig, var mig den naturligste, men jeg vidste nok, at den lærde Critik vilde dadle dette Sprog; for altsaa at stille Læseren paa et Standpunkt, kaldte jeg dem Eventyr, fortalte for Børn, uagtet min Mening var, at de skulde være baade for Børn og Ældre".

H.C. Andersen skriver for det indre barn i os alle, den kerne, der har umiddelbar adgang til personlighedens oftest skjulte, men altid virkende lag; og samtidig for den modne voksnes eftertanke. Hans værk handler om enhvers personlighed, med lyse og mørke sider, positive og negative egenskaber; om tilværelsens vilkår, overgangen fra barn til voksen, ægthed og uægthed; og om sociale kræfter, modgang og opstigen, uretfærdighed og - undertiden - retfærdighed; han gennemlyser i sine bedste eventyr både individ og samfund kritisk, men med stor humor.

H.C. Andersen på arabisk
I arabisk litteratur kunne man måske sammenligne H.C. Andersens eventyr med 1001 Nat og Kalîlah wa-Dimnah, tilsat undertoner af den tidlige arabiske ørkendigtnings fintmærkende naturbeskrivelser og maqâmât al-Harîrî's eller al-Mutanabbî's begavet-muntre leg med ordenes dobbeltbetydninger. 1001 Nats sprog er præget af middelarabisk talesprog, og 1001 Nat har aldrig rigtig været anerkendt som lødig litteratur i den arabiske verden - ganske som folkeeventyrene ikke regnedes med til den danske skønlitteratur; men de blev en del af grundlaget for H.C. Andersens fortællekunst, og det lykkedes ham i de bedste eventyr at lade det enkle talesprog bære en kunstnerisk dybde, der sjældent genfindes i den skriftsprogligt prægede litteratur.

Heri ligger også den særlige vanskelighed ved at oversætte H.C. Andersen til arabisk. Oversætter man ham til regelret klassisk sprog, mister man fornemmelsen af den uformelle sammenhæng, sproget afspejler: en voksen fortæller for børn - og for sig selv samtidig. Oversætter man til talesprog får man ganske vist meget lettere ved at gengive en lang række småord, udbrud og dagligdags vendinger, der findes i de enkelte arabiske talesprog, men ikke i standardarabisk; til gengæld mister man kunstnerisk elegance. Løsningen har været at holde fast i standardarabisk som grundmedium, men give skriftsproget en talesprogsnær rytme og lejlighedsvis lade talesprogs-elementer og nyskabelser medvirke til at gengive H.C. Andersens stil.

Eventyrene i denne bog er udvalgt, så de omfatter tekster fra alle perioder i digterens produktion, de er fortrinsvis korte, og de kræver ikke særligt forhåndskendskab til danske forhold.

December 2004

Stig T. Rasmussen
Det Kongelige Bibliotek i København, Danmark

For yderligere information kontakt venligst Stig T. Rasmussen
Tlf. +45 33 47 48 90
E-mail:

Udstillingen "At skrive er en kærlighedshandling" på Bibliotheca Alexandrina
Ud over de egyptiske H.C. Andersen-ambassadører og den arabiske oversættelse af H.C. Andersen planlægges H.C. Andersen-udstillingen "At skrive er en kærlighedshandling" at blive vist på Bibliotheca Alexandrina sidst i 2005.
Nedenfor følger en beskrivelse af udstillingen.
 
En udstilling om H.C. Andersens erobring af skriften
I anledning af fejringen af 200-året for H.C. Andersens fødsel præsenterer Thorvaldsens Museum i samarbejde med H.C. Andersen 2005 Fonden, UNESCO og Undervisningsministeriet en udstilling, der tager udgangspunkt i et udvalg af H.C. Andersens dagbøger og almanakker.

Med udstillingen ønsker H.C. Andersen 2005 Fonden at markere stiftelsen af HCA-abc Fonden, som i H.C. Andersens navn skal bekæmpe analfabetisme i verden. Derudover ønsker Thorvaldsens Museum at belyse den betydning, som den verdensberømte danske billedhugger Bertel Thorvaldsen havde for H.C. Andersen.

Udstillingen vises på Thorvaldsens Museum i København samt andre steder, der måtte have interesse for at vise den. Der er foreløbig truffet aftale om at vise udstillingen i UNESCO's bygning i Paris, og det planlægges, at den vises på Bibliotheca Alexandrina.

Ansvarlig for udstillingen: Museumsdirektør Stig Miss, Thorvaldsens Museum, København

Initiativ: H.C. Andersen 2005 Fonden og ambassadør ved OECD og UNESCO, Peter Brückner

Kurator: Annesofie Becker

Produktionsleder: Martin Christiansen

Udstillingsarkitekter: Alexander Haslund Damsbo og Henrik Ingemann Nielsen.

Producent af udstillingsmøbler: Källemo, Sverige

Ideen bag udstillingen
Det er kendt, at H.C. Andersen levede for at skrive, men han skrev også for at leve. Og så skrev han dagbog om det at skrive og at leve.

Nogle udvalgte eksempler på disse dagbøger og skrivekalendere (almanakker), som dækker perioden 1825-1875, er hjertet i denne udstilling, der handler om H.C. Andersens erobring af skriften og om, hvordan han forvaltede sin erobring.

H.C. Andersens manuskripter, herunder dagbøgerne, er i dag optaget i UNESCO's "Memory of the World" register. H.C. Andersen selv er blandt de mest læste forfattere i verden. Han er desuden den næste mest oversatte.

Dagbøgerne er skrevet af en mand, der forholdsvis sent i livet lærte at læse og skrive, en mand der som ung i enhver forstand måtte kæmpe for at tilegne sig disse færdigheder, men som så meget desto mere vidste, at han måtte lære at mestre læsningens og skrivningens kunst for at overleve - og blive sig selv. Betydningen af at kende og genkende skriftsproget, samt retten til at tilegne sig det, var Andersen aldrig i tvivl om.

Dagbøgerne er, set i dette lys, en mægtig registrant over Andersens erobring af skriften. De er også nøglen til at forstå hans erkendelse af skriftens betydning som vejen til verden udenfor ham selv.

Den verden som H.C. Andersens store forbillede og læremester, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, allerede havde indtaget på det tidspunkt, hvor H.C. Andersen endnu kun var undervejs.

Andersens mange refleksioner over betydningen af at kende og genkende skriftsproget for at skabe dialog og gensidighed personificerer således udstillingens grundidé, nemlig det forhold, at læsning og skrivning er udtryk for en vilje til at nå den Anden, medmennesket. Dette vil være udstillingens omdrejningspunkt.

Udstillingens titel er et citat af forfatteren Paul Auster, som - inspireret af den franske poet Jean Cocteau - siger: "Jeg har altid følt at alt det, jeg har skrevet, retter sig mod nogen. Det er dele af en dialog. Det er ikke skrevet i vakuum. Det er noget, som er skrevet for andre. En bog eksisterer ikke, hvis den ikke bliver læst. Den er altid et forhold. At skrive er en kærlighedshandling" (Paul Auster, interview, Politiken 12. maj 2002).

H.C. Andersen demonstrerer på eksemplarisk vis Auster's udsagn; at al litteratur er dialog. Andersen skriver om nogen altid til nogen. Han samler på sine læsere; intet kan gøre ham så "ret oppe i humøret", som når han møder en fremmed, der viser sig at kende til - og holde af - hans skrifter.

Udstillingen
Udstillingen bliver det sted, hvor man i 200-året for H.C. Andersens fødsel kan stifte bekendtskab med et udvalg af hans dagbøger og almanakker, som findes i Håndskriftssamlingen i Det Kongelige Bibliotek.

Dagbøgerne og almanakkerne er endnu ikke blevet folkeeje. De er H.C. Andersens mindst læste. Men de er en gave, som det er oplagt at give videre. Underholdningsværdien er høj, og de rummer nøglen til H.C. Andersens liv og værk. Dagbøgerne blev udgivet 1971-1977, og deres navne-, værk-, sag - og stedregistre er naturligvis en uvurderlig indgang til forståelse af Andersens tid.

Udstillingen skal således fortælle dagbøgernes egen historie, deres brug og betydning for Andersen selv, såvel som deres publikations-historie. Det vil ske i kataloget til udstillingen.

Udstillingen vil som udstilling betragtet skabe et andet nedslag og en anden vinkling på det samme stof, der her, i form af nedslag i hans skrifter, omsættes i en fortælling om og en perspektivering af:

- Hvordan H.C. Andersen erobrede skriften

- Hvilke tanker H.C. Andersen gjorde sig om at læse og skrive

- Hvilken betydning Thorvaldsen havde for H.C. Andersens tro på sig selv som skrivende        

- H.C. Andersens erkendelse af skriften som vejen til verden udenfor ham selv

Udstillingen vil skifte fokus fra udstillingssted til udstillingssted, i den forstand at der vil blive lagt vægt på forskellige sider af dagbogsmaterialet.

Dagbøgerne er alle steder "hovedbudskabet" i udstillingen, men idet udvalget skifter, vil udstillingen dels kunne imødekomme de forskelligartede omstændigheder og kontekster, dagbøgerne vises i, dels undgå at udsætte de følsomme manuskripter for alt for langvarige strabadser.

I København vil det således primært komme til at handle om H.C. Andersens forbindelse med billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (suppleret af deres brevveksling). Thorvaldsen forløste Andersen som forfatter under dennes ophold i Rom 1833-1834. Det var Thorvaldsen, der hjalp Andersen gennem dennes første, oprivende skrivekrise, og det var Thorvaldsen, der åbnede Andersens øjne for billedkunstens arbejde. Thorvaldsens betydning som mentor, læser, ven og maestro eksemplificerer dét, udstillingens titel siger. Der har været mange omkring H.C. Andersen, som har støttet og båret, men Thorvaldsens forståelse for Andersens sind gav ham en særlig status i Andersens bevidsthed og var afgørende for hans produktion.

I Paris og i Alexandria er det vigtigt - med H.C. Andersen selv som eksempel og hans dagbogsoptegnelser som prisme - at betone nødvendigheden af og retten til at læse og skrive, set i lyset af skriftens erkendelsesmæssige betydning som et forhold mellem mennesker.

Arkitektonisk idé/ rumlig disponering
Udstillingen vises på Thorvaldsens Museum i museets store forhal. Et monumentalt rum, tegnet af den danske arkitekt M.G. Bindesbøll (bygget mellem 1839 og 1848). Forhallen indeholder nogle af Thorvaldsens største arbejder fra 1820'erne og fra 1830'erne, da Thorvaldsen var på højden af sin berømmelse. H.C. Andersens grænseløse beundring for Thorvaldsen og hans univers gav sig udslag i en voldsom interesse for den klassiske kunst, samt endeløse besøg i museer, samlinger og kunstnerværksteder hvor i verden, han end færdedes.

Dagbogsmontre
Udstillingen består af en ca. 4 meter lang, forkromet montre, hvis langsider er konvekse, et smykkeskrin, hvori juvelen og kernen i udstillingen, nemlig et udvalg af H.C. Andersens uvurderlige dagbogsblade og almanakker, er placeret. Montreglasset er omgærdet af en stålkappe, som er udskåret med et filigranagtigt mønster inspireret af H.C. Andersens papirklip. På hver side af montren brydes mønsteret af Andersens mærkelige "møllemænd": klippede figurer, som har form af mænd med to hjerter og en stige, der fører op til deres, i øvrigt kasseformede, underliv. Således gemmer skrifterne sig bag et eventyrligt mønster; et slør, der er med til at understrege deres hemmelighedsfulde, dobbelttydige karakter, og dermed værdi som nøgle til H.C. Andersens liv og forfatterskab. I eventyret Prinsessen på Ærten, ender den berømte ært på Kunstkammeret "...hvor den endnu er at see, dersom Ingen har taget den...". I denne udstilling er det H.C. Andersens egne, også temmelig undseelige, skrifter, der kommer på museum og hvis betydning, ligesom ærten, kun forstås, hvis man kender deres historie.  Dagbogsmontren bliver sit eget æstetiske, kulturhistoriske og pædagogiske univers, et symbol for betydningen af det at skrive.

Lyttestole
Dagbogsmontren er omgivet af ti store hvide lyttestole, hvori der er indlagt lydspor i øreklapperne.

Her fortælles udstillingens centrale pointe ved oplæsninger af eventyr og dagbogsnotater. En række oplæsere vil blive udvalgt fra rækken af udpegede H.C. Andersen-ambassadører, og oplæsningerne foregår på FN-sprogene engelsk, fransk, spansk, russisk, tysk, arabisk, kinesisk og dansk.

Således får hver stol sin egen fortælling: Et eventyr i den ene øreklap og en dag i dagbogen i den anden. Stolen bliver det redskab, hvormed udstillingen fortæller sin historie. Den danner rum for fordybelse og skaber lydhørhed for udstillingens fortolkning af dens tema og stof. Her modtager den besøgende skriften omsat i fortælling og bliver derved delagtig i det, som udstillingens titel udsiger. I stolens armlæn er der rum til bøger, og her ligger udstillingens katalog til yderligere fordybelse. Når man sætter sig i stolen, bringes man et andet sted hen. Dette rejsetema understreges af, at stolen, når den klappes sammen, giver associationer til H.C. Andersens eventyr, Den flyvende Kuffert. Stolen fungerer således som både stol, bord og skammel. Samtidig fremkalder stolens hvide farve og formmæssige udtryk af noget på én gang klodset og elegant tanken om det for udstillingen så centrale eventyr, Den grimme Ælling, der som bekendt forvandlede sig til en vidunderlig svane.

Afskærmning
Dagbogsmontren og stolene er omkranset af et gardin, et slør, der er åbent i begge ender. Herved skabes en tilsløret tidslomme, og yderligere en intimsfære opbygges. Ligesom H.C. Andersen omkranser sine budskaber med fiktionens slør, må man her ind bag gardinet for at opdage, hvad udstillingen indeholder.

Omstændighederne omkring udstillingen
I anledning af H.C. Andersen-fejringen har Bikubenfonden, der er ene private sponsor for projektet, stiftet den humanitære fond, HCA-abc Fonden, der i H.C. Andersens navn skal bidrage til at bekæmpe analfabetisme i verden.

Ideen har vakt stor interesse i UNESCO. Når FN's milleniummål "Education for all" er på programmet under UNESCO's 33. Generalkonference i Paris i efteråret 2005, bliver det, forhåbentlig, i H.C. Andersens navn. Udstillingen skal derfor vises i UNESCO-bygningen i Paris som optakt til Generalkonferencen, herunder på den internationale analfabetismedag den 8. september 2005.

Udstillingen foreslås at slutte i Alexandria, hvor den, som led i den danske regerings nyligt vedtagne plan om at skabe bedre forståelse imellem vesten og den arabiske verden, efter en egentlig udstillingsperiode (endnu ikke fastlagt på dato) vil få permanent ophold i det ny verdensbibliotek, Bibliotheca Alexandrina, i et dertil indrettet H.C. Andersen-rum. Originalmaterialet vil således indgå i udstillingerne i København og Paris samt i den første periode af udstillingen i Alexandria. Derefter vil materialet blive erstattet af faksimiler.

Fakta om H.C. Andersen Æresambassadøren og H.C. Andersen-ambassadørerne

H.C. Andersen Æresambassadør Suzanne Mubarak
Suzanne Mubarak er Egyptens førstedame og gift med Egyptens præsident Hosni Mubarak. Suzanne Mubarak har en Mastergrad i Sociology of Education og har deltaget i en lang række af internationale aktiviteter og konferencer i FN, WHO, UNESCO og UNICEF, som har tematiseret kvinders og børns rettigheder og freds-, sundheds- og udviklingsproblematikker. Suzanne Mubarak er stifter af "The Integrated Care Society", som støtter sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige aktiviteter for børn og unge. Organisationen arbejder desuden for at etablere biblioteker for børn i Egypten. Derudover arbejder Suzanne Mubarak for at udgive børnebøger i Egypten og er stifter af et litteraturcenter for børn. Suzanne Mubarak er særdeles anerkendt for sit engagement i sociale spørgsmål og for at promovere og fremme læsning i Egypten. Suzanne Mubarak er desuden protektor for Bibliotheca Alexandrina.

H.C. Andersen-ambassadør Ismail Serageldin
Ismail Serageldin er direktør for det nye Bibliotheca Alexandrina - den moderne version af det antikke Bibliotheca Alexandrina. Ismail Serageldin har en ph.d. fra Harvard University og har i sin karriere arbejdet med mange forskellige projekter i Verdensbanken, bl.a. som præsident og vicepræsident for projekter i Europa, Mellemøsten og Nordafrika. Ismail Serageldin er udnævnt til æresdoktor ved flere universiteter i verden og er tilknyttet kulturelle råd og kunstakademier i både Egypten og udlandet. Han har været redaktør og forfatter på over 50 publikationer og 200 artikler, kapitler og tekniske rapporter. Som direktør for Bibliotheca Alexandrina arbejder han for at fremme videnskab og humaniora, og samtidig fokuserer Ismail Serageldin på humanitært udviklingsarbejde.

H.C. Andersen-ambassadør Fakhrî Karîm
Fakhrî Karîm er forlagsdirektør på forlaget Dâr al-Madâ i Damaskus, som udgiver den arabiske oversættelse af H.C. Andersen. Forlaget blev grundlagt i 1990 med det formål at berige den arabiske verden med udenlandsk litteratur, som forlaget satte sig for at oversætte. Forlaget udgiver bl.a. Nobelserien, der omfatter oversættelser af alle forfattere, som har modtaget Nobelprisen. Desuden har forlaget udgivet serier med kvinde- og børnelitteratur og serier om store tænkere, om politik, kunst og kultur. Forlaget har taget initiativ til projektet "Bogen gratis ud til alle med avisen". I løbet af projektets første tre år er der udgivet 36 bøger, hvor H.C. Andersen er en af dem. al-Mâda Fonden, for hvilken Fakhrî Karîm er præsident, står desuden bag opførelsen af arabiske kunst- og kulturhuse, en tv-kanal og en årlig kulturfestival, der omfatter en lang række kulturelle arrangementer.

Fakta om Bibliotheca Alexandrina i Alexandria
Protektor: Førstedame af Egypten Suzanne Mubarak
Direktør: Ismail Serageldin
Det nye bibliotek i Alexandria er opført af den egyptiske stat med støtte fra UNESCO og åbnede i 2002. Det ligger ved Middelhavskysten meget nær ved stedet for det antikke bibliotek i Alexandria. Ud over bibliotek med plads til 8 millioner bøger huser Bibliotheca Alexandrina 6 specialbiblioteker, 3 museer, 2 permanente udstillinger, planetarium, eksperimentarium, 6 kunstgallerier til skiftende udstillinger, konferencecenter og 7 forskningsinstitutter.
Bibliotheca Alexandrina har over 800.000 besøgende om året.
Det antikke bibliotek i Alexandria havde sin storhedstid fra 300 f.Kr. til 300 e.Kr., hvor biblioteket menes at have haft en samling på flere hundrede tusinde papyrus- og pergamentruller. Biblioteket blev ødelagt af romerske tropper i 272 e.Kr.

Print

Tilbage