HCA NYHEDER Andersen under træet

I det nye år vil der ikke findes et barn i Danmark, som ikke ved, hvem H.C. Andersen er, skriver JP København.

Af ms - H.C. Andersen 2005 - 20 December 2004

Andersen ville have elsket det. Have knebet en tåre af bare betagelse og rørelse. Når festfyrværkeriet lægger sine tunge tåger over landet nytårsnat, går samtidig startskuddet til én af de største kulturelle satsninger i landets historie. Et trecifret millionbeløb fyres af i digterens forfængelige navn. Og kreativiteten har været stor for at få del i de dejlige kulturkroner.

Anledningen er naturligvis 200-året for den store digters fødsel. Og lur mig, om ikke børnene nok skal møde indtil flere af HC's eventyrfigurer i de film, det teater og tv og den musik, de bliver præsenteret for i det nye år.

Derfor er det en god idé at klæde dem godt på og sætte dem ind i eventyrene, inden det hele går løs. Genkendelsens glæde er som bekendt høj, især hos de små. Og så kan vi voksne naturligvis gribe en kærkommen lejlighed til at nyde eventyrdigterens univers endnu engang.

Læs mere her:
www.jp.dk


Tilbage