HCA NYHEDER H.C. Andersen 2005 i Sverige

De svenske H.C. Andersen-projekter blev præsenteret ved et pressemøde i Stockholm og i denne forbindelse udnævnte HKH Prins Joachim fire svenske H.C. Andersen-ambassadører.

Af ms - H.C. Andersen 2005 - 23 November 2004

De svenske H.C. Andersen-projekter blev lanceret ved pressemødet. Dermed tager Sverige del i den verdensomspændende fejring af H.C. Andersens 200 års fødselsdag. En lang række H.C. Andersen-projekter vil finde sted i Sverige i løbet af 2005, herunder musik, undervisningsprojekter, teater, forlystelser m.m.

Pressemødet var arrangeret af Den Kgl. Danske Ambassade i Stockholm og Danmarks Turistråd i Stockholm i tæt samarbejde med H.C. Andersen 2005 Fonden.

Ved presselanceringen udnævnte HKH Prins Joachim fire svenske H.C. Andersen-ambassadører. De fire svenske H.C. Andersen-ambassadører er skuespilleren Tuva Novotny, forfatteren Per Olov Enquist, sangeren og performeren Peter Jöback og forfatteren og programlederen Mark Levengood.

De har alle stærke forbindelser til H.C. Andersen og vil som H.C. Andersen-ambassadører bidrage til at udbrede kendskabet til H.C. Andersen og hans 200 års fødselsdag i Sverige. Desuden skal de svenske H.C. Andersen-ambassadører være repræsentanter for den humanitære fond, HCA-abc Fonden, som er oprettet i H.C. Andersens navn til bekæmpelse af analfabetisme i verden.

Ved pressemødet fremførte den svenske skuespiller Per Ragnar en dramatisering af Den lille pige med svovlstikkerne.

Generalsekretæren for H.C. Andersen 2005 Fonden, Lars Seeberg, udtaler:

"I 2005 vil H.C. Andersens hjemland Danmark fejre sin nationaldigter med et stort og bredt udbud af arrangementer inden for kunst, kultur, uddannelse og turisme. Men for os er Andersen mere end en søn af Danmark. Vi har derfor indbudt hele verden til at tage del i og være med til at bidrage med nye fortolkninger af H.C. Andersens liv og værk. Vores indbydelse er blevet vel modtaget, også i Sverige. Det er mit håb, at mange mennesker i Sverige vil genopdage den Andersen, de troede, de kendte så godt."


De svenske H.C. Andersen-projekter

H.C. Andersen i Malmø Koncerthus med Malmø Symfoniorkester
Malmø Symfoniorkester fejrer 200 års fødselsdagen i Koncerthuset med to forskellige koncerter i løbet af foråret.

Nallekoncert® - H.C. Andersen og eventyrene
En Nallekoncert for de alleryngste. Familiekoncerterne henvender sig til et stort publikum. Sangeren og entertaineren Mikael Neumann tager os med til eventyrenes verden sammen med det store orkester og de dramatiske symfoniske klange.

Lørdag d. 30. april kl. 12.00 & 14.00 & 16.00
Malmø Symfoniorkester
Jerker Johansson, dirigent
Mikael Neumann, sang og fortælling

Eventyr med MSO - H.C. Andersen i silhuet
Når H.C. Andersen ikke skrev eventyr, var på rejse eller kurtiserede i de borgerlige saloner, klippede han silhuetter. Kan man ved hjælp af hans eventyr, bøger og musik skabe en silhuet af forfatteren selv? Sammen med skuespilleren Philip Zandén tegner vi H.C. Andersens portræt i en spændende musikalsk rejse, hvor H.C. Andersens person og gerning inspirerer mange kunstnere og komponister. Et anderledes oplæg med en ukonventionel programkonstellation på tematisk baggrund, en såkaldt eventyrkoncert.

Torsdag d. 12. maj kl. 19.30
Malmø Symfoniorkester
Josep Caballé Domenech, dirigent
Philip Zandén, fortæller

Kontaktperson: Eva Claeson, marketingchef MSO, tlf. 040-630 45 18

Den lille havfrue oppe i luften
Et dybsindigt og intensivt bombardement af sindene for at fejre 200 års fødselsdagen for H.C. Andersen. Af og med Kalejdoskop og Cirkus Cirkör.

19. maj 2005 har det danske teater Kaleidoskop og det svenske Cirkus Cirkör premiere på Katrine Wiedemann og Tilde Björfors iscenesættelse af H.C. Andersens verdensberømte eventyr Den lille havfrue i Kedelsmedien i København. Med cirkusartister, dansere og performance bliver Den lille havfrue en ægte international forestilling. I mødet mellem et stærkt visuelt, dramatisk teater og forbløffende moderne cirkus bliver verdenspublikummet præsenteret for et helt nyt scenesprog.
 
Det her er den virkelige lille havfrue. Den sukkersøde idyllisering og den forfladigede fortælling er væk. Tilbage er Andersens poetiske, forunderlige og uendeligt smukke beretning om den lille, ulykkelige havfrue, som vil have prinsen og en udødelig menneskelig sjæl.

Den lille havfrue er skabt til et internationalt publikum og vil blive vist i hele verden efter premieren i København. Forestillingen vil blive vist i Stockholm i sensommeren 2005.

Forestillingen produceres af Kaleidoskop og Cirkus Cirkör i samarbejde med Theater der Welt i Stuttgart med støtte fra H.C. Andersen 2005 Fonden, Det Danske Kunstråd, Københavns Kommune, Wilhem Hansen Fonden, Statens Kulturråd og Stockholms Stad.

Kontaktperson: Ida Burén, Cirkus Cirkör, tlf. +46 8-531 998 36 eller +46 70-734 42 31, e-mail ,  www.cirkor.se

H.C. Andersen på Kulturen i Lund
 
Eventyr, silhuetter og kollage
H.C. Andersens eventyr, silhuetklip og kollager vil blive anvendt i aktiviteter for at stimulere og inspirere børn.
Finder sted d. 22. - 25. februar.

H.C. Andersens vidunderlige rejser i Sverige
Festforelæsninger i anledning af 200 års fødselsdagen. Kantaten Studenten fra Lund, med tekst af H.C. Andersen og musik af Jacob Hägg, fremføres af Förenade Nationskören. Dette er et sam-arrangement med Centrum for Danmarksstudier.
Finder sted d. 10. april.

Jeg er student fra Lund
Udstillingen, Jeg er student fra Lund, handler om H.C. Andersens dage i Lund i 1840 og et senere besøg i 1865. Udstillingen vil blandt andet belyse, hvordan H.C. Andersen blev opvartet af de studerende med sang og taler på en måde, som han aldrig kom til at glemme. Nogle år senere skrev Andersen et digt om dette; Jeg er student fra Lund. Dette digt er senere blevet sat i musik og sunget af studenterkoret. Udstillingen viser også, hvordan Lund så ud dengang, og hvad der skete i årene 1840-65.
Udstillingen åbner 29. maj og varer til og med 28. august.

I fødselsdagsåret vil H.C. Andersens eventyr blive brugt ude i museets friluftsmiljø. Her bliver de fortalt af skuespillere. Dramaturg Jan Mark er med i forarbejdet.

Kontaktperson: Karolina Falkheimer, Informationsansvarlig Kulturen, tlf. +46 46-35 04 41
eller +46 70-6959268, e-mail , www.kulturen.com

H.C. Andersen i skolerne
I samarbejde med H.C. Andersen 2005 Fonden har Center for Dansk Børnelitteratur udviklet et inspirerende undervisningsmateriale, som lærere kan anvende til undervisning af børn i alderen 6-16 år.

Undervisningsmaterialet indeholder: Artikler om H.C. Andersens liv og værker, om de forskellige udgaver af hans fortællinger samt artikler, som diskuterer, hvorvidt han skrev for børn eller for voksne. Derudover findes der flere forslag til nye og kreative måder at nærme sig hans fortællinger. Der er desuden mulighed for at downloade en H.C. Andersen-udstilling direkte fra den officielle hjemmeside hca2005.com. Til udstillingen er der lærervejledning med forslag til undervisningsoplæg. Undervisningsmaterialet er tilgængeligt på svensk, og det er gratis.

Besøg hca2005.com

H.C. Andersen i Göteborg 2005
I Göteborg arbejdes der intensivt på at realisere projektet, men det ligger ikke klart - der vendes tilbage med definitivt besked herom.
"Mulighedernes lærende ABC" - tre dynamiske scener viser nye stilgreb, vægten af samarbejde, og hvordan man forvandler nytte til underholdning. Det handler om vores elskede børn - vores unge.
 
A: Opgivelsesgymnasiet
Teater, sang, dans og musik er ikke kun kunstudtryk, men også kraftfulde værktøjer til at forvandle stoffer og sociale problemer til fremgangsrig skolegang. Teaterforestillingen, Forandringskraft, baseret på virkelig hændelser, viser hvordan man kan gå fra problemer til muligheder, mobilisere mod stoffer, kriminalitet og ødelæggende gruppepres. Unge skriver manuskriptet og sætter forestillingen op sammen med etablerede skuespillere. Tv-indspilningen, Kreativt værksted, bygger på at komme igen mod alle "følte" odds, hvor uforbeholdent afgørende vores gensidige afhængighed af samspil, forståelse og engagement er. Teaterstykket, Forandringskraft, er planlagt til 4.-10. september 2005.

Tv-indspilning af fem afsnit af Kreativt værksted er planlagt til foråret 2005.
 
B: Brew House
Det nyetablerede Brew House bliver den kunstneriske base, hvor de unge har en scene, hvor de kan vise deres evne til at skabe koncerter og stemningsfulde H.C Andersen-aftener. Etablerede kunstnere bakker op bag de unge, ukendte talenter. Arrangementet vil resultere i en CD-indspilning.
Aktiviteterne omkring Brew House er planlagt til august-september 2005.
 
C: Celebrering
MOLNET, i Lindholmsdokken gennemføres et interaktivt rollespil, som bygger på Den grimme ælling. Tilskuerne deltager i forestillingen, alle har hovedrollen og kommer i sin rolle ikke kun til at møde kendte skuespillere - men også H.C. Andersens visdom og livskraft. MOLNET, som er et 20.000 kubikmeter stort rum, er både scene, kunstværk og symbol for den store mand, som H.C. Andersen var.

Sidste aften kulminerer i Manifestationsfesten Grande Finale. Symbolik og dramatik med verdenskunstnere, som deler scenen med unge endnu ukendte. I en funklende afslutning løftes MOLNET og flyver hjem til sine rødder i Odense igen.
Rollespillet Den grimme ælling er planlagt til 1.-7. august 2005.

Kontaktperson: Tina Lundberg, projektleder på H.C. Andersen i Göteborg 2005, tlf. +46 736- 22 22 24, e-mail

Operaværkstedet/ Malmø Opera og Musikteater
Skyggespil er en rædselskabinetopera i et akt efter H.C. Andersens novelle Skyggen.

Operaværkstedet/ Malmö Opera og Musikteater har i anledning af H.C. Andersen 2005 bestilt en nyskrevet opera af komponisten Hans Gefors og librettoforfatteren Maria Sundquist. Elisabeth Linton instruerer forestillingen. Operaen handler om Den lærde, hvis skygge frigør sig fra ham og tager over, og  lidt efter lidt tilintetgør hans liv. Andersens novelle Skyggen fra 1847 har mange lighedspunkter med værker af f.eks. Dostojevskij, Edgar Allan Poe eller hvorfor ikke Stephen King. Handlingen kan opfattes som en klassisk thriller, men den kan også tolkes på et mere psykologisk plan; hvordan det onde - hvis det fortrænges - altid vender tilbage, forfølger og spøger.

Skyggespil er en samproduktion mellem Operaverkstan/ Malmø Opera og Musikteater og Theater Lübeck. Efter urpremieren i Malmø vil det blive fremført på tysk i Lübeck i løbet af november måned. I december 2005 gæster Skyggespil Det Kongeliges nye hus på Holmen i København.

Hans Gefors, musik
Maria Sundqvist, libretto
Elisabeth Linton, regi

Kontaktperson: Catarina Ek, Presseansvarlig, tlf. 040-208422/ 0703-589071 eller projektleder Christine Thoulouis 040-208408/ 0703-584854. www.malmoopera.se

Symphonic Fairytales
Symphonic Fairytales er H.C. Andersen 2005's store projekt inden for klassisk musik, som indgår i den internationale del af 200 års fødselsdagen. De 10 nykomponerede danske orkesterværker er baseret på H.C. Andersens eventyr og digte. De bliver opført ved koncerter i hele verden fra ultimo februar og året ud.

Fyrtøjet
Bent Lorentzens Fyrtøjet opføres i Stockholm d. 11. maj 2005 i Stockholms Koncerthus. Værket er skrevet for orkester, kor, børnekor, børnevisesangere og fortællere. Ud over De kongelige filharmonikere under ledelse af Tobias Ringborg, medvirker Stina Ekblad som fortæller og børnekoret fra Adolf Frederiks Musikskole og Bach-koret.

Komponisten Bent Lorentzen fortæller om sin moderne fortolkning af Fyrtøjet:

Den fantasifulde og dramatiske handling i H.C. Andersens eventyr Fyrtøjet flytter os i min musikdramatiske bearbejdning til vore dages Mellemøsten. Her bliver soldaten en illustration af de politiske omvæltninger. Ved hjælp af den overnaturlige hund vælter soldaten det gamle styre over ende og bliver selv den nye konge. Et værk, hvor unge og gamle, børn og voksne, amatører og professionelle mødes i et dramatisk og musikalsk fællesskab.

Svinedrengen
Svend E. Nielsens Svinedrengen bliver opført i Helsingborg d. 8. oktober 2005 på Koncerthuset i Helsingborg. Værket er skrevet til orkester, pigekor, solister og fortællere. Medvirkende er Helsingborgs Symfoniorkester samt medlemmer af Helsingborgs Koncerthuskor under ledelse af dirigenten Mats Pålsson.

Svend E. Nielsen fortæller om sit arbejde med Svinedrengen:

Det interessante ved H.C. Andersen er først og fremmest sproget, som er dybt personligt og underfundigt.

Kontaktperson: Lotta Bjelkeborn, Stockholms Koncerthus, tlf. 08-786 02 19, e-mail , www.konserthuset.se

Kontaktperson: Hans Bodin, Helsingborgs Koncerthus, tlf. 042-10 42 73, e-mail , www.helsingborgssymfoniorkester.se


Øvrige H.C. Andersen-projekter


Junibacken
Junibacken i Stockholm vil afholde temauger om H.C. Andersen i løbet af foråret 2005.
I disse temauger vil der være en række aktiviteter for børn samt forestillinger med skuespillere, som dramatiserer H.C. Andersens eventyr.

Kontaktperson: Lena Törner Markeds- og PR-ansvarlig hos Junibacken, tlf. 08-587 230 15 eller 070-646 22 12, e-mail , www.junibacken.se

H.C. Andersen - en opera på Höörs Sommeropera 2005
Höörs Sommeropera 2005 vil handle om H.C. Andersen. Musikken til operaen er skrevet af Viggo Edén, musikalsk leder af Höörs Sommeropera, og librettoen af Tord Nihlén, regissør og projektleder for Höörs Sommeropera.

Operaen bygger på H.C. Andersens liv fra opvæksten i Odense til hans debut med En fodrejse. I handlingen indgår episoder fra hans eventyr og andre fortællinger.
Operaen er i to akter på hver 55 minutter. Forestillingen har premiere i Höör d. 6. august 2005.

Efter forestillingerne i Höör er der planlagt et gæstespil på Bramstrups Festivalscene lige uden for Odense.

Kontaktperson: Tord Nihlén, tlf. 0413-25262, e-mail , www.kulturhoor.nu

Byteatret - Kalmar Läns teater
I anledning af 200 års fødselsdagen og på publikums opfordring vil Byteatrets kritikerroste forestilling om H.C. Andersen, En stor lille mand, turnere rundt i det sydlige Sverige i løbet af foråret 2005. Forestillingen leveres både i børne- og voksenversion.

H.C. Andersen var en genial bytosse, en gåde og en af vor tids mest kendte forfattere. Publikum vil møde ham i en poetisk og musikalsk forestilling, hvor eventyr og virkelighed vil blive blandet på burlesk byteatervis.

Oplysninger om turnéprogrammet finder du på www.byteatern.se.

Livet, døden og kærligheden
For knap ti år siden havde Per Ragnar stor succes med et stykke om H.C Andersen i Rigsteatrets regi. I fødselsdagsåret 2005 producerer studenterforeningen Sensus et ettimesprogram med Per Ragnar til biblioteker og museer med titlen Livet, døden og kærligheden. Her møder publikum Andersens stadigt aktuelle eventyr, som handler om etik og moral, om mobning og sladder, om tro og længsel.

Kontaktperson: Kerstin Selén, tlf. 08-727 17 62, e-mail , www.sensus.se

Norden i Fokus
Temauger med H.C. Andersen på Junibacken. For børn mellem 3 - 8 år og deres forældre. Foregår i samarbejde med Lego.

H.C. Andersen og mobning. Temaaktivitet for de 4 - 6-årige på ABF-huset i Stockholm. Torsdag d. 7. april.

H.C. Andersen og børnebøger. I samarbejde med Det svenske børnebogsinstitut. Foråret 2005.

Kontaktperson: Anna Sophie Liebst, informationsmedarbejder for Norden i Fokus, tlf. 08-506 113 35, e-mail
 

De fire svenske H.C. Andersen-ambassadører

Per Olov Enquist
Per Olov Enquist er født i 1934. Han er en meget beundret og værdsat forfatter. Per Olov voksede op i Västerbotten og studerede ved Uppsala Universitet i årene 1955 - 1964. Per Olov har boet i København og har blandt andet skrevet teaterstykket Søstrene til det danske Betty Nansen-teater i 2000 og Fra regnormenes liv, som blev spillet på danske teatre i 2003 - 2004. Han har desuden skrevet flere populære bøger og blev i 1999 belønnet med Augustprisen for bogen Livlægens besøg, som i lighed med de fleste af hans øvrige værker er udgivet på dansk. Per Olov Enquists værker er oversat til mere end 25 sprog. Fra regnormenes liv er oversat til og spillet på godt 30 forskellige sprog i hele verden. Han har desuden skrevet et utal af tv- og filmmanuskripter og har tilmed medvirket som regissør.

Mark Levengood
Mark Levengood er født i 1964. Han er forfatter, programleder i radio og tv samt en meget brugt foredragsholder. Mark blev født i USA og er opvokset i Helsingfors, Finland. Som 19-årig flyttede han til Sverige. I dag er Mark Levengood en af Sveriges mest populære programledere og en lige så eftertragtet foredragsholder. Flere af hans programmer er prisbelønnede i Sverige og udenlands.
Mark Levengood har skrevet Gamle damer lægger ikke æg i 2001 og Gud som har børnene kær har du noget uld? i 2003. Begge bøger bygger på samtaler med børn, og hvordan de oplever ting, som for os voksne er indlysende. Desuden har han sammen med Sven-David Sandström skrevet korværket Af og til er min vej så ensom.

Tuva Novotny
Tuva Novotny er født i 1979. Tuva er en af Sveriges mest populære unge skuespillere med stor erfaring fra teater og film. Hun har medvirket i flere udenlandske produktioner, blandt andet et antal danske.

Tuva studerede i en periode på en teaterhøjskole i Prag, inden hun debuterede som Nora i tv-serien Adskilte verdener i 1996. Derefter har hun medvirket i et stort antal film og teaterstykker. Tuva fik sit store, folkelige gennembrud med rollen som Lisa i filmen Jalla! Jalla! i 2000.

I øjeblikket er Tuva aktuel med rollen som Henriette i Rumle Hammerichs tv-serie Unge Andersen, som handler om H.C. Andersens ungdomsår. Tv-serien får premiere næste år.

Peter Jöback
Peter Jöback er født i 1971. Peter er en anerkendt og berømt pladeudgiver og musicalartist. Han debuterede som musicalartist i 10 års-alderen i en opsætning af Sound of Music på Folkan (Folketeatret). Der havde han rollen som Kurt von Trapp. Efter en grundig musikuddannelse, som omfattede både Adolf Fredriks musikskole, Södra Latins gymnasium og Musikhøjskolen i Stockholm havde Peter en lang række roller i forskellige musicals. For sin indsats som Nick Piazza i den svenske opsætning af Fame blev han nomineret til en Guldmaske i 1993.

Det store gennembrud kom i 1995 med rollen som Robert i musicalen Kristina fra Duvemåla, hvor han også modtog en Guldmaske for sin rolle. Han har tilmed fået kritikerroser for sin præstation som Chris i West End-opsætningen af Miss Saigon samt for rollen som Michael i West end-opsætningen af Witches from Eastwick. Peter har også haft rollen som Emcee i den danske opsætning af Cabaret. Parallelt med sin meget fremtrædende musicaloptræden har Peter en lovende karriere som musik- og koncertartist med flere pladeudgivelser, bl.a. Personliga Val, Jag kommer hem igen till jul og Det här är platsen, der alle har indtjent guld- eller platinplader.


Tilbage