HCA NYHEDER Ny H.C. Andersen kunstkalender

Kunstkalender med billeder fra H.C. Andersens eventyr og med støtte til Unicef fra salget. Initiativet kommer fra Holbæk.

Af ms - H.C. Andersen 2005 - 10 November 2004

En ny kunstkalender inspireret af H.C.Andersens eventyr støtter Unicef med 25 kroner for hver solgte kalender.

Det er billedkunstneren Henrik Ipsen, der har udført kalenderens illustrationer, som også kan fås i form af postkort. Illustrationerne forestiller blandt andet Lille Claus og Store Claus, Prinsessen på Ærten, Den lille Havfrue, Tommelise og Den standhaftige Tinsoldat.

Holbæk Vandrerhjem står bag kalenderen sammen med Æglageret og Holbæk Amts Bogtrykkeri. Kalenderen og postkortene kan købes på Holbæk Vandrerhjem, Æglageret, turistkontoret i Holbæk, Holbæk Museum og på Holbæk Kommune. Den koster 110,- kroner.


Tilbage