HCA NYHEDER Charlotte Sparre lancerer H.C. Andersen-kollektion

Kollektionen præsenteres onsdag d. 10. november 2004 kl. 14-16 i Restaurant Ultimo i Tivoli

Af on - H.C. Andersen 2005 - 05 November 2004

Charlotte Sparre har indgået et samarbejde med H.C. Andersen 2005 Fonden og HCA-abc Fonden og har i denne anledning designet en H.C. Andersen-kollektion bestående af tørklæder, tasker, slips og T-shirts. Kollektionen, som vil blive lanceret internationalt, er Charlotte Sparres markering af H.C. Andersens 200 års fødselsdag. Charlotte Sparre har i sit design ladet sig inspirere af portrætter af H.C. Andersen samt af H.C. Andersens papirklip og tegninger.

I forbindelse med samarbejdet vil en del af salget gå til den humanitære fond HCA-abc Fonden, som er stiftet i H.C. Andersens navn til bekæmpelse af analfabetisme globalt.

Der vil på præsentationen blive serveret vin og vand samt lidt sødt og sundt.

For tilmelding til præsentationen og eventuelle spørgsmål kontakt venligst:

Charlotte Sparre
Telefon 45 89 40 40


Tilbage