HCA NYHEDER HCA International fashion design competition

Fristen for tilmelding til designkonkurrencen om Årets eventyrkjole er nu blevet offentliggjort, og konkurrencebetingelserne er blevet udsendt til mere end 100 forskellige danske og internationale uddannelsesinstitutioner med Fashion på højt niveau.

Af on - H.C. Andersen 2005 - 04 November 2004

Over 100 uddannelseinstitutioner med Fashion som højt niveau (4-5 år), i 40 forskellige lande, på alle verdens kontinenter deltager i konkurrencen om at skabe Årets eventyrkjole 2005. Udgangspunktet for designet af kjolen skal tages i papirklip af H. C. Andersen. Konkurrencen gennemføres med støtte af H. C. Andersen 2005, Danmark & Bikubenfonden.

Fristen for indsendelse af konkurrencebidrag er den 15. januar 2005, hvor en udvælgelseskomité vælger 16 finalister, der skal deltage i den endelige konkurrence. Den finder sted i festsalen på Odense Rådhus den 23. september 2005. De 16 outfits udstilles på Fyns Kunstmuseum i perioden 30. september til 30. oktober 2005.

Finalisterne kommer til Odense i perioden 3. til 16. juli 2005, hvor de skal fremstille de endelige konkurrenceobjekter. I den første uge vil det blive muligt at følge de designstuderendes arbejder på Beklædningsfagskolen, hvorimod den sidste uge vil være lukket for publikum, der senere får mulighed for at se resultaterne på udstillingen i oktober 2005.

Udvælgelseskomiteen er:
Aico Dinkla, designer fra Holland/Columbia
Camilla Stærk, designer fra Danmark
Annette Meyer, designer fra Holland og projektleder for H. C. A. - International Fashion Design Competition 2005, Danmark.

Dommerkomiteen er:
Kentroy Yearwood, designer fra Belgien
Zandra Rhodes, designer fra England
Akiko Fukai, chefleder af Kyoto Costume Institute, Japan.

Dommerne vil på modeshowet den 23. september 2005 kåre vinderne, og 1. præmien på 5000 Euro og 2. præmien på 2.500 Euro vil blive uddelt. Derefter sælges de 16 outfits på en auktion. Indtægterne går ubeskåret til en fond, der skal stå for fremtidige internationale designkonkurrence i Odense.

Bag projektet står Beklædningsfagskolen i Odense ved rektor Karen Maigaard. Designer Annette Meyer er ansat som projektleder.

Yderligere oplysninger:
www.ifdc.dk
www.bekl.dk
www.annettemeyer.com


Tilbage