HCA NYHEDER H.C. Andersen julemarked i december

I de to første weekender af december er der tilrettelagt et stort julemarked i den gamle bydel i Odense. På julemarkedets nyåbnede hjemmeside kan du få mere at vide om markedets omfattende aktivitetsprogram.

Af ms - H.C. Andersen 2005 - 18 Oktober 2004

H.C. Andersen Julemarkedet finder sted i den historiske bydel ved H.C. Andersens Hus og tager afsæt i eventyrdigterens tid og de kendte figure fra hans eventyr.  Markedets gæster vil kunne opleve besøget som et tidshop tilbage til tiden, hvor H.C. Andersen blev æresborger i Odense (1867). 

Hele området vil indgå som kulisse med udsmykning, levende lys, markedsboder og underholdning. I gader og stræder kan man gøre et godt køb ved en af de mange markedsboder, der sælger alt fra fynske delikatesser til julepynt og naturligvis glögg og julekager.
 
H.C. Andersen Julemarkedet finder sted de to første weekender af december kl. 10-18.

Julemarkedet bliver til med støtte fra H.C. Andersen 2005 Fonden.

For yderligere oplysninger se venligst:
www.hcajulemarkedet.dk


Tilbage