HCA NYHEDER Dronningen fik HCA-ærespris

HM Dronning Margrethe II fik fredag tildelt Hans Christian Andersen Priskomitéens ærespris sammen med den italienske oversætter Bruno Berni og den brasilianske professor Dr. Ana Maria da Costa Santos Menin. Det skete på Odense Teater i anledning af 199-års-dagen for H.C. Andersens fødsel.

Af Mikkel Stjernberg - H.C. Andersen 2005 - 02 April 2004

HM Dronning Margrethe modtog fredag Hans Christian Andersen Priskomitéens ærespris i forbindelse med fejringen af den danske digters 199-års fødselsdag på Odense Teater. Dronningen fik prisen for sit mangeårige engagement i H.C. Andersen og tog imod den med ordene:

"Det føles som en meget stor ære at modtage prisen. Jeg vil gerne takke komitéen for at have fået denne sindssyge ide!"

Ved samme lejlighed fik den italienske oversætter af dansk litteratur, Bruni Berni, en tilsvarende pris for sine sublime oversættelser af H.C. Andersens eventyr til italiensk. Ligeledes modtog den brasilianske professor Dr. Ana Maria da Costa Santos Menin en ærespris for sit store arbejde med en doktordisputats over eventyret "Den Grimme Ælling", der siden er blevet bragt ud til hele det brasilianske undervisnings-system.

Ved den traditionsrige prisuddeling på Odense Teater modtog samtidig den canadiske teaterinstruktør Robert Lepage Odense Bys Hans Christian Andersen Pris på 50.000 EURO. Pengene ved prisen bliver givet til hans kommende arbejde med at fortolke H.C. Andersen i forbindelse med en større teaterforestilling, der får premiere i 2005.

Danske H.C. Andersen-ambassadører
Endvidere blev de første fem danske H.C. Andersen-ambassadører udnævnt under store applaus fra publikum, da skuespillerne Bodil Udsen, Ghita Nørby, Susse Wold og kunsteren Per Arnoldi gik på scenen for at modtage en H.C. Andersen-ambassadørnår i 24 karats guld og en
eksempel på det spisestel, som kunsthåndværker Lin Utzon har designet for designfirmaet Rosendahl. Stellet vandt i februar verdens mest prestigefyldte designpris, DESIGN PLUS-prisen, på Den Internationale Designmesse i Frankfurt.

Lin Utzon blev i øvrigt også selv udnævnt til H.C. Andersen-ambassadør, men kunne desværre ikke selv være til stede på Odense Teater for at modtage prisen.

 


Tilbage