|
 
H.C. Andersen og børnene Er det virkeligt sandt, at H.C. Andersen slet ikke brød sig om børn? Nej, fremgår det af ny bog om eventyrdigterens forhold til børn. H.C. Andersen var glad for børn - især hvis de var velopdragne og interesseret i hans forfatterskab. Af ms - H.C. Andersen 2005 - 18 Februar 2004 "Børnene kyssede mig kærligt". "Børnene jubler, når jeg kommer". "Børnene græd, da jeg rejste". Sådan skrev forfatteren H.C. Andersen ofte i breve og dagbøger. Overalt hvor han viste sig, ønskede børn at høre hans eventyr, og i fortællingerne spillede børn ofte en hovedrolle. I 'Kejserens nye Klæder' er det som bekendt et barn - ikke en voksen - der afslører det falske bedrag, og i 'Den standhaftige Tinsoldat', 'Ole Lukøie' og 'Pengegrisen' spiller børns legetøj en betydelige rolle. Vibeke Stybe har beskæftiget sig med børnelitteratur i mere end 40 år. Med bogen 'Børnene kyssede mig kærligt - H.C. Andersen og børnene', der udkommer på Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, har hun skrevet den første bog om H.C. Andersen og hans forhold til børn. Udgangspunktet for bogen har været at undersøge påstanden om, at H.C. Andersen egentlig ikke brød sig om børn. H.C. Andersen selv var ikke i tvivl om, at han var en børneven. På et tidspunkt opstillede han 28 punkter over sine egenskaber og anlæg, og som nummer 1 skrev han: "Børnekjærlighed - stor". Børnenes beundring Og ifølge Vibeke Stybe havde H.C. Andersen en stor kærlighed til nogle børn - men langt fra til alle. De skulle helst være velopdragne, interesseret i hans forfatterskab og ikke være for aktive og støjende. Han anglede efter børnenes beundring, og han blev skuffet, hvis de ikke kendte hans eventyr og viste ham interesse. I sine dagbøger og breve lagde han ikke skjul på, at børnenes kærlighed og interesse glædede ham lige så meget som de voksnes. Ifølge Vibeke Stybe havde H.C. Andersen uden tvivl børnetække, især mens han var ung. For små børn kunne han være en spændende legeonkel. Men når de blev større, opstod der let problemer, fordi han kunne være selvoptaget, aparte og naragtig. H.C. Andersen hadede, at børn lo ad ham. Ambivalent Dette gjorde han som regel kun af egen fri vilje, eller måske for at behage forældrene. Lige som månen iagttog H.C. Andersen ofte børnene udefra, og gerne i passende afstand. Han lagde mærke til deres sprog og bemærkninger, deres lege og legetøj, og han brugte sine iagttagelser overalt i sin produktion. Med titlen "Børnene kyssede mig kærligt" henviser Vibeke Stybe til, at H.C. Andersen strør om sig med kys, både til voksne og børn. Han kysser et brev, der gør ham glad - ja, han kunne også kysse selveste Vorherre, hvis han var i det humør. I eventyrene kysses der også på enhver tænkelig måde: Fingerkys, håndkys, pandekys, ømme moderlige kys, lidenskabelige kys - og iskolde kys. Svinedrengen vil kun sælge sine vidunderlige ting til prinsessen for kys, og i 'Fyrtøiet' stjæler soldaten kys fra den dejlige prinsesse, som hundene henter til ham. I sine dagbøger og breve dvæler H.C. Andersen gerne ved kysset, især dem, han får af små piger, og han vil gerne høre, at de vil være hans kæreste. Allerede i Odense skriver han, at en lille pige kysser ham og siger, at hun vil være hans kæreste. Men han kyssede aldrig igen, og det var kun hende, der fik lov til at kysse ham.
Bogen udgives af Center for Børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet med støtte fra H.C. Andersen 2005. Bogen er rigt illustreret og udkommer 16. februar 2004 på Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Vibeke Stybe: 'Børnene kyssede mig kærligt - H.C. Andersen og børnene' er udgivet på Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Bogen koster 165 kroner + forsendelse. Danmarks Pædagogiske Bibliotek Bogen kan også bestilles via forlagets hjemmeside: www.dpu.dk/forlag  Tilbage |
|
|
Print
