HCA NYHEDER Kinesisk rigsadvokat i Odense

Den kinesiske rigsadvokat på officielt besøg i Odense for at se H.C. Andersens Hus.

Af ms - H.C. Andersen 2005 - 17 September 2003

Den kinesiske rigsadvokat, Hr. Jia Chunwang, har netop aflagt H.C. Andersens fødeby Odense et officielt besøg. Jia Chunwang kom til Odense med delegation for at få en omvisning i sin barndoms forfatters hjem - H.C. Andersens Hus.

Digterens barndomshjem fungerer i dag som museum under Odense Bys Museer, og Jia Chunwang besøgte det sammen med sin danske kollega, rigsadvokat Henning Fode, der officielt har inviteret Jia Chunwang til at besøge Danmark.

For H.C. Andersens Hus var besøget en kærkommen lejlighed til at understrege museets betydning som samarbejdspartner i HCA2005-projektet.

Ifølge Fyens STiftstidende ser leder af Odense Bys Museer, Claus Koch, museet som en unik platform at formidle både kultur, turisme og erhvervsliv fra de kommende 2-3 år.

"Vi er utroligt glade for de mange VIP-besøg, der er med til at minde os om den store betydning, H.C. Andersen har for mennesker over hele kloden, og at hans betydning er universel. Det er især bemærkelsesværdigt med den aldrig svigtende interesse fra kinesisk side," siger Claus Koch, der tog imod Jia Chunwang under hans besøg i Odense.

Tilbage