HCA NYHEDER HCA-opera i gammel lade

Fynsk dirigent vil opsætte H.C. Andersen-opera i en gammel lade på Fyn.

Af ms - H.C. Andersen 2005 - 26 Maj 2003

Den fynske dirigent Peter Hanke fra selskabet Contemporary Opera Denmark har planer om at sætte en H.C. Andersen-opera med musik af Carl Nielsen op i en gammel lade på Fyn.

Laden har nemlig en ganske særlig akustik, der kan sammenlignes med en kirkes, og der har inspireret Peter Hanke til at gøre laden til rammen om adskillige opsætninger skabt specielt til den.

"Nogen har da sagt, at det er et håbløst projekt, men jeg synes, at det er meget appetitvækkende med noget nytænkning i provinsen," siger Peter Hanke til Fyens Stiftstidende.

Laden ligger på Bramstrup herregård syd for Odense og er ifølge Peter Hanke unik, fordi den består af et meget frit rum, som ikke er begrænset af en bestemt æstetik eller anvendelse. Eksempelvis er det ikke sådan, at orkestret kun kan sidde i det ene hjørne, og det vil Peter Hanke udnytte, så vidt det er muligt.


Tilbage