HCA NYHEDER Nyt udvalg af H.C. Andersens eventyr på svensk

Corona förlag i Malmö, Sverige, har udgivet en ny samling af H.C. Andersens eventyr.

Af ms - H.C. Andersen 2005 - 09 April 2003

Det svenske forlag Corona förlag med base i Malmö har netop udgivet en ny samling af H.C. Andersens eventyr. Der er tale om de mest kendte af dem, og de er blevet nænsomt bearbejdet til det svenske sprog og suppleret med de klassiske illustrationer, som tidligere har ledsaget H.C. Andersen-udgivelser på forlaget.

Om udgaven skrev den svenske professor C.H. Svenstedt i avisen "Boken":

"Jeg har, som sikkert mange andre forældre, længe ledt i boghandlerne efter en svensk H.C. Andersen-samling, som hverken er dyster eller Disney-præget. Her er den, endda til en rimelig pris, og med et udseende, der virker mere luftigt og moderne end de fleste danske udgaver, som jeg også har bladret i. Omslaget af Pedersens & Frölichs originale illustrationer passer perfekt til det nye kostume."

Fra forordet til bogen, som er skrevet af Lars Werlinder, kan endvidere citeres:

"H.C. Andersen benyttede sig af tidens talesprog, da han lod sine eventyr trykke. Talesproget i dag er ikke, som det var i midten af 1800-tallet. Derfor har vi ikke bare oversat, men også varsomt bearbejdet, så det kan lyde naturligt, uden at originalens poetiske kraft må gå tabt."

Hans Christian Andersen, "Älskede Sagor", 207 sider, 20 eventyr. Bearbejdelse og udvalg af Lars Werlinder.
Tilbage