HCA NYHEDER H.C. Andersen på Super RTL

Den tyske tv-kanal Super RTL vil producere tv-film om H.C. Andersens eventyr.

Af Mikkel Stjernberg - H.C. Andersen 2005 - 06 November 2002

Den private, tyske tv-station i Köln, Super RTL er gået i gang med at producere en række tv-film om H.C. Andersen og hans eventyr med henblik på fejringen af den danske eventyrdigter i 2005.

I første omgang har tv-stationen sendt filmatiseringen af tre af H.C. Andersens eventyr i udbud. Det drejer sig om henholdsvis "Den grimme Ælling", "Kejserens nye Klæder" og "Den lille Havfrue".

På sigt er det dog intentionen at filmatisere flere af eventyrene samt en række udsendelser om H.C. Andersen selv og andre dele af hans kunstneriske produktion. Eksempelvis hans mange papirklip.


Tilbage