HCA NYHEDER Andersen skal skue over Moskva

Myndighederne i Moskva har besluttet, at der skal opstilles en skulptur af H.C. Andersen i byen.

Af Fie Sandfeld - H.C. Andersen 2005 - 01 November 2002

H.C. Andersen er en af de mest læste forfattere i Rusland, og den kommende skulptur "rejses til ære for eventyrforfatteren, som mange generationer af russiske børn er opdraget med," som det står i pressemeddelelsen fra Byrådets Komite for Monumental Kunst.

Andersen-skulpturen skal stå i parken Marino, der er en forlystelsespark for børn. Der er udskrevet en konkurrence om, hvem der skal lave skulpturen, og planen er, at kunstværket skal afsløres i år 2005 på H.C. Andersens fødselsdag.


Tilbage