HCA programbog i butikkerne

Forlaget World Pictures har i samarbejde med H.C. Andersen 2005 Fonden udgivet den officielle programbog for fejringen af H.C. Andersen. Bogen sælges i hele verden og vil i den kommende tid kunne købes i kiosker og boghandlere samt online på www.worldpictures.com

Af on - H.C. Andersen 2005 - 16 Marts 2005

Den officielle, rigt illustrerede H.C. Andersen 2005 programbog viser gennem tekst og billeder et udpluk af aktiviteter, som H.C. Andersen 2005 Fonden har været med til at igangsætte i 2005. Bogen er en inspirationskilde til alle dem, der har lyst til at gå på opdagelse i H.C. Andersen-årets væsentligste begivenheder. Programbogen indeholder således beskrivelser af både de danske og internationale H.C. Andersen 2005 arrangementer.

H.C. Andersen 2005 fejringen er en international fejring, der med Danmark som centrum samler hele verden i Andersens ånd. Derfor er programbogen også udgivet i to udgaver. En på dansk, engelsk og tysk og en med dansk, engelsk og japansk tekst.

Ud over beskrivelser af de forskellige projekter indeholder programbogen også et forord af HM Dronning Margrethe, der er protektor for H.C. Andersen 2005 arrangementerne, ligeså er baggrundsartikler af blandt andre forfatteren Jens Andersen og journalisten Per Theil. Bogen er også spækket med personlige udtalelser fra de mange nationale og internationale kunstnere, der i samarbejde med H.C. Andersen 2005 Fonden bidrager til festlighederne i 2005.

Yderligere oplysninger om den officielle H.C. Andersen 2005 programbog samt forhandlere kan fås ved henvendelse til Birgitte Bjerregaard på World Pictures, tlf. 3313 0404, e-mail. , yderligere information kan også findes på www.worldpictures.com

Venlig hilsen

Have PR og kommunikation A/S
Tlf. 3325 2107
E-mail.

Projektleder: Camilla Jensen, tlf. 2486 0172, e-mail.


Fakta om den officielle H.C. Andersen 2005 programbog:



Format: Stort Format, 320 x 235

Sideantal: 160

Antal farveillustrationer: 500

Sprog: Bogen udkommer i to udgaver, der hver indeholder tre sprog. Engelsk-dansk-tysk og engelsk-dansk-japansk

Vejl. udsalgspris: kr. 100,-

Udgiver: World Pictures i samarbejde med H.C. Andersen 2005 Fonden

Der tages forbehold for eventuelle ændringer i stillingsbetegnelser med mere, der er forekommet efter redaktionens afslutning d. 1. januar 2005.


Tilbage