Print

Generalsekretær Lars Seeberg kan huske, da han var fem år og hans hjemby Odense fejrede 150-året for H.C. Andersens fødsel. Blandt andet ved at den amerikanske filmmand Danny Kaye kom til Odense og meget mediebevidst lagde sig i H.C. Andersens seng, der var stillet op specielt til lejligheden og ikke måtte røres. En begivenhed Lars Seebergs far dækkede som lokal kulturjournalist, og som skabte en kolossal skandale i 50'ernes Odense.

Danny Kaye havde på det tidspunkt lige lavet en fortolkning af H.C. Andersen som en musical-film, der siden har haft stor betydning for den vestlige verdens opfattelse af H.C. Andersen. En opfattelse vi ifølge Lars Seeberg tog kritikløst til os, og som for ham er indbegrebet af alt det, vi gerne skulle undgå med H.C. Andersen 2005. Dels fordi filmen er en dårlig en fortolkning af H.C. Andersen, dels fordi den for Lars Seeberg er indbegrebet af en sentimental, bonert, seksualforskrækket og sort/hvid tid, som i virkeligheden slet ikke var klar til at beskæftige sig med den kompleksitet og indre dæmoni, der er i H.C. Andersen.

"Jeg er overbevist om, at vores tid er mere parat til at tage hul på H.C. Andersen over en bred front end nogensinde før. At vi i vores komplekse tidsalder er meget mere åbne over for Andersens dybder, og den utrolige humor han rummer. Det er fantastisk at opleve hvilken indsigt H.C. Andersen havde i den menneskelige psykologi og de menneskelige vilkår, når man sammenholder det med, hvor ringe en evne han havde til at få styr på sig selv. De sammenhænge har vi langt mere forståelse for i dag end ved fejringen i 1955," siger Lars Seeberg.

Det var dengang de første Anders And blade kom på markedet, og sammen med tidens populære drengebøger, som for eksempel kostskolebøgerne, og de illustrerede klassikere, var det noget den unge Lars Seeberg dykkede dybt ned i. Især Anders And var hans store favorit.

"Jeg tror, jeg har fået H.C. Andersen ind under huden på en for min generation helt tidstypisk måde. Altså ved at få det fortalt af mine bedsteforældre, læst op af mine forældre, og da jeg selv bliver ældre ved selv at læse bearbejdede udgaver af eventyrerne. Derudover har jeg som ung ikke beskæftiget mig mere med det, end at jeg i skolen, gymnasiet og på universitetet hvor jeg læste litteraturvidenskab, har læst de rigtige tekster. Men det har ikke været et centralt forfatterskab, hvor jeg har læst det hele eller sådan noget," siger Lars Seeberg.

Fantastisk frækt
Han tilføjer, at det derfor er så interessant for ham at stå i spidsen for H.C. Andersen 2005, fordi projektet også er blevet omdrejningspunkt for hans egen genopdagelse af H.C. Andersen. De forskellige tiltag inspirerer simpelthen Lars Seeberg til hver dag at finde nye sider af eventyrdigteren, og han håber på, at projektet vil få samme indflydelse på publikum, når jubilæumsåret er afviklet. Ikke mindst fordi formålet med H.C. Andersen 2005 er at bruge nutidens største kunstneriske formåen som afsæt for hele verdens genopdagelse af H.C. Andersen.

"Jeg har altid påstået, at dansk kultur har brug for en heftig dialog med omverdenen, fordi vi er et lille land med et for snævert og homogent publikum. Det er vigtigt, at vi hele tiden udfordrer omverdenen og det er også det princip, vi arbejder efter i det her projekt. Det ville være en absurditet andet. Vi kan jo ikke føre os frem, som om H.C. Andersen tilhører os. Han tilhører verden, og det synes verden også. Mange ved jo ikke, at han er dansk, og i virkeligheden skal vi kun lave den danske kobling til Andersen af turismemæssige hensyn. Andersen var verdensborger, og det er sådan, vi ønsker er fremstille ham."

Hvad er det H.C. Andersen kan?

"For mig handler H.C. Andersen primært om et sprogligt raffinement, der er fuldstændig unikt. Hans eventyr drejer sig egentlig ikke så meget om fortællingen i sig selv, men mere om kombinationen af det etiske potentiale, og at sproget er så fantastisk frækt, at han lige får vendt tingene med et enkelt ord eller nogle prikker, så situationen dementeres samtidig med den fastholdes. Det synes jeg, er det fantastiske ved H.C. Andersen. At man bliver overrasket over, hvordan han vender og drejer sine egne synspunkter og veksler umærkeligt mellem det komiske og det tragiske, det sentimentale og det distancerende."

Tror du han har været bevidst om det, da han skrev eventyrene?

"Ja, ja, ja, ja, ja!!! Sådan har han været, når han skrev, men sikkert kun, når han skrev. Det kan vi også se på manuskripterne, der jo er rettet igen og igen. Selvfølgelig er nogle af historierne kommet nemmere til ham end andre. I den sammenhæng er der stor forskel. Men der er ikke forskel på, hvor meget han har rettet i dem. Så han har haft den der troldsplint i sjælen. En elegant, let og næsten umærkelig måde at få dobbeltheden frem i teksten på."

Kan du give et eksempel på det?

"For eksempel i Kejserens Nye Klæder, for at tage et af de mest kendte, hvor barnet til sidst vender hele historien. Eller i Natergalen, hvor der er en scenisk slutning med hoffolkene, der står og venter udenfor og regner med, at kejseren er død inde i værelset, men hvor han så bare kommer ud til dem og ikke begynder skælde ud eller hovere, men bare siger godmorgen. Et fantastisk velvalgt replik som siger det hele."

Og det er essensen af H.C. Andersen?

"For mig er det. Der er mange eventyr, der er blevet skrevet ned gennem tiderne, men i de fleste tilfælde handler det mest om fablen. Altså kernehistorien i sig selv. Der er i og for sig ikke den store sproglige bevidsthed eller leg med indholdet. Med H.C. Andersen er kunsten, at han leger med etikken og fortællingen og i det hele taget er den der fantastiske sprogkunstner. Samtidig med han også er en meget stor dramaturg og vanvittig god til at iscenesætte sin pointe."

Praktisk og professionel
Det virker som om din tilgang til H.C. Andersen er meget akademisk. Er det forkert?

"Jeg tror ikke, man kan undgå at læse på en anden måde, når man er magister i litteratur, end hvis man bare er en glad læser. Men de sidste mange år har jeg primært beskæftiget mig med dramatik, og det har ikke har været specielt akademisk, men derimod på en meget praktisk måde. Jeg skulle læse stykker og diskutere dem med skuespillere og instruktører, og det var hele tiden ud fra fundamentale spørgsmål om, hvorfor vi skulle beskæftige os med stykket, og hvad vi kunne bruge det til."

"Men selvfølgelig kommer man slæbende med sin viden og analystiske redskaber, så jeg er akademiker i den forstand, at jeg er uddannet akademiker, men jeg har udelukkende brugt mit akademiske håndværk i forbindelse med noget, som skulle stå og leve på en scene i forhold til et publikum."

Hvordan bruger du så det i H.C. Andersen 2005-regi?

"Vi tager spørgsmålet om, hvad vi skal bruge H.C. Andersen til alvorligt.Vi er ikke groupies eller kendere af H.C. Andersen. Vi repræsenterer det brede publikums synsvinkel på forfatterskabet og tør hele tiden stille os selv spørgsmålet om, hvorfor vi skal fejre ham, for vi skal ikke bare gøre det for at gøre det. Siger han for eksempel noget i vore dage, og hvis han gør, hvordan kan vi så få flere sider med af ham, end vi hidtil har oplevet."

"Vores job er at gøre H.C. Andersen interessant for dem, der i virkeligheden har samme halv-banale forhold til ham, som jeg selv har. Altså hvor han bliver læst samtidig med vi beskæftiger os med alt muligt andet. Det er det, vi tager udgangspunkt i."

Der må være nogle indfaldsvinkler til H.C. Andersen i det her projekt, som ikke falder i din personlige smag. Hvordan tackler du du det?

"Du kan både være privat og professionel, og en del af privatmanden Lars Seeberg er at læse på en måde, der har mange referencer i forfatterskabet, litterære perioder og sådan noget. En anden er at være professionel. Med så stort et projekt som det her, er det selvfølgelig nødvendigt, at det ikke handler om mig og min smag, men at jeg indtager forskellige synsvinkler for publikum. Det gør jeg ved at ansætte nogle medarbejdere, som har andre synsvinkler end mig, og hvis forhold til projektet måske er bredere end mit eget. For eksempel en Christian Have, som har arbejdet meget med populære og brede genrer såsom Det Internationale Melodi Grand Prix og lignende."

"Så lytter man til det, og når dagen er omme, vil der stadigvæk være noget, som er meget tæt på min smag, men som ikke er et udtryk for, at jeg har gennemtrumfet noget, jeg rent privat er begejstret for. I projektet her er det helt afgørende, at vi både har kunsten, populær-kulturen, journalistikken, pædagogikken, turismen og så videre med os hele vejen. På mange måder laver vi derfor noget, som er overraskende for mig selv og dermed også en del af min egen måde at genopdage H.C. Andersen på."

Du føler dig aldrig stødt af nogle af de mere kontroversielle indfaldsvinkler til H.C. Andersen?

"Jeg holder selv af det kontroversielle, jo værre desto bedre. Men der er sikkert noget af det, vi laver, som vil støde andre. Ikke at vi går efter det, men der findes jo nogen, som har forholdsvis snævre synsvinkler på H.C. Andersen."

"Her er min egen synsvinkel i virkeligheden enormt bred. Efter min mening er en af definitionerne på klassikergenren, at en klassiker kan tåle næsten ethvert misbrug. At uanset hvad man gør ved det, så skal værket nok overleve. Hvad enten det er Shakespeare, Mozart eller H.C. Andersen."

"Det har erfaringerne da også vist. Andersen har overlevet blandt andet Danny Kaye, elendige oversættelser og sentimentaliserende møgtegninger, og derfor vil han også overleve alt, hvad vi gør ved ham. Men forhåbentlig vil det, som vi gør, få ham til at overleve endnu længere, fordi vi bringer nogle mennesker i kontakt med ham, som ellers ikke ville komme det. Det er hele pointen ved projektet."

Nej tak, til det jordstrygende
Så der er slet ikke noget i projektet, som kan støde dig?

"Nej, jeg vil ikke sige støde, men vi vil selvfølgelig komme ud for, at noget af det, vi laver mislykkes. At det bliver et dårligt møde mellem en kunstner og H.C. Andersen. Det kan vi desværre ikke vaccinere os imod. Der vil simpelthen være noget af det vi laver, som vil være for banalt i forhold til Andersens potentiale, og det er mest det, jeg er bange for. Altså at stå med noget, der befinder sig i fjerde division i forhold til superligaen. Hvis vi skal undgå noget overhovedet, er det at lave noget, der er for jordstrygende i forhold til Andersen. Men lad os for alt i verden gå efter noget, der er på samme niveau, men kommer fra en helt anden planet."

Hvor tror du, vi ender henne med H.C. Andersen 2005?

"Vi kommer for det første med noget materiale, som har manglet i mange år. Samlede værker i ægte forstand, bedre undervisningsbøger, bedre oversættelser og oversættelser til lande, der aldrig har haft dem før og så videre. Derudover kommer vi med en række kunstneriske fortolkninger af H.C. Andersen i form af teater- og danseforestillinger af forskellig karakter, musicals, spillefilm, tv-serier med videre."

"Allesammen på et meget højt niveau i en international sammenhæng, og de vil åbne folks øjne for, hvad Andersen er for en størrelse. Frem for alt at han ikke kun er for børn. Det vil ganske enkelt være en åbenbaring for menigmand at opleve nogle tekster, de aldrig har hørt om, lige som det vil være en åbenbaring at opleve det at sætte en kineser sammen med en new yorker for at skabe en underlig musisk fusion, der stadigvæk er H.C. Andersen, men også er lige her og nu."

Er der noget af programindholdet i projektet, som står dit private hjerte særligt nær?

"Jeg vil sige, at meget af den "high art", der er i det her projekt, det vil sige mange af de store produktioner, er præget af min smag. Primært inden for dans og teater i store opsætninger. Men så har vi jo medarbejdere, der har nogle andre ideer, og som har sikret os, at vi får bredden med. For eksempel inden for tv og film og musicals."

Ja tak, til kunstens spørgsmål
Tror du, at du kan få for meget af H.C. Andersen?

"Det kan jeg sikkert godt, for jeg skal jo rundt og se det hele i modsætning til de fleste andre, der nok vil nøjes med et par ting. Men jeg har ikke nået mæthedspunktet endnu, og hvis jeg havde, ville jeg heller ikke indrømme det."

Hvad tænker du egentlig, når du møder på arbejde i Det Adelige Jomfrukloster hver morgen?

"At jeg aldrig har haft et job, som jeg har været så glad for, og at uanset hvor meget modstand og irritation der kommer, kan det ikke ryste noget i forhold til det, der for mig er et "once in a lifetime-job". Det er både fantastisk i dansk sammenhæng, og det er samtidig et af de få jobs inden for kulturlivet, som med udspring i Danmark nærmest af sig selv bliver verdensomspændende, fordi det handler om H.C. Andersen. Det er der ikke så meget andet, der kan blive."

Hvis du skulle give os andre en universal-nøgle til H.C. Andersen, hvad ville du så sige?

"Det er meget svært, men han er som alle andre store kunstnere det åbnende i stedet for det lukkede. Det sammensatte, svævende og udefinerlige. Stor kunst giver ikke svar, men stiller spørgsmål. Du kan ikke sige, at det betyder sådan og sådan. Kun at det åbner for flere mulige tolkninger på én gang. Der er heller ikke noget så kedsommeligt som at få svar. Det er jo religion. Religion er svar, og kunst er spørgsmål, og det er spørgsmålene, der er de mest interessante. Svarene kan man altid selv komme med," siger Lars Seeberg.

Lars Seeberg fratrådte som generalsekretær den 31. maj 2005.

Print

Tilbage