INTERVIEWS Manden med den runde hånd

Det handler ikke om penge for Kay Dam Steffensen, der er direktør for Bikubenfonden. Fokus bør altid være på projektet og de samfundsmæssige perspektiver, der er forbundet med det, mener han. Men helt uden om pengene kommer han dog aldrig.

Af Mikkel Stjernberg - - 01 Oktober 2002

Kay Dam Steffensen kan ikke lide at blive kaldt for manden med pengene. Det fjerner fokus fra det, det virkelig handler om, og som administrerende direktør for Bikubenfonden taler han hellere om de forskellige projekter, fonden engagerer sig i, end de checks, den udskriver.

»Formålet med Bikubenfonden er at gå over i historiebøgerne. Så enkelt er det. Vi er ikke interesseret i at puge penge sammen i al evighed. Hele ideen med fonden er, at den skal æde sig selv op over de næste 15-20 år ved netop at sætte gang i nogle projekter, der kan være med til at forandre og udvikle samfundet til det bedre«, siger han.

Projekterne er en hjertesag for den 63-årige direktør, og Bikubenfonden gør meget ud af at gå langt ud over den økonomiske interesse. Blandt andet ved selv at tage initiativer til projekter, hvilket ikke er så almindeligt blandt fonde.

Eksempelvis er det Bikubenfonden, der for godt fire år siden tog initiativet til Årets Reumert, scenekunstens pris i Danmark, som allerede nu er blevet en etableret størrelse blandt både kunstnere og befolkning. Kay Dam Steffensen sad selv ved tastaturet, da både de indledende og afsluttende tanker om prisen skulle nedfældes, og Årets Reumert illustrerer i det hele taget meget godt, hvordan Bikubenfonden arbejder. Der bliver lagt sjæl og arbejdsomhed i alle dens aktiviteter.

Ikke altid checks
Blandt andet derfor behøver det heller ikke altid være sådan, at folk altid går fra Bikubenfondens hovedkvarter i Fiolstræde i København med en check. Faktisk bruger Kay Dam Steffensen en del tid på ganske almindelige samtaler med mange af de kunstnere, som Bikubenfonden har engageret sig i.

»De kigger forbi med jævne mellemrum. For eksempel hvis de trænger til en snak om, hvor de er i deres karriere, og hvordan de kommer videre. Det skal ikke forstås sådan, at jeg agerer socialrådgiver. Vi taler bare om tingene som almindelige mennesker, og jeg synes, det er fantastisk berigende, at de kan bruge mig på den måde «, siger Kay Dam Steffensen.

Omvendt erkender han, at det er umuligt at komme uden om pengene, da det trods alt er dem, der giver projekterne det store løft ud i virkeligheden. Som gammel bankmand taler han da også lige ud af posen, når talen falder på kroner og øre.

»Pengene er et nødvendigt onde for at kunne gennemføre projekterne, og selvfølgelig kigger vi på, hvordan vi bruger dem. Vi er som alle andre finansielle selskaber interesseret i at sikre vores investering«, siger han.

H.C. Andersen 2005
Dermed er det også uundgåeligt, at Kay Dam Steffensen må påtage sig rollen som manden med pengene i en lang række sammenhænge, og det har han accepteret som en naturlig del af arbejdet.

Det er ikke mindst tilfældet i H.C. Andersen 2005-projektet, hvor han i maj 2002 havde fornøjelsen af at skrive en check på 80 millioner kroner med direkte henblik på, at de skulle bruges og ikke give nogen form for økonomisk afkast.

»Vi er ikke interesseret i at holde på pengene for enhver pris, hvis de kan være med til at sætte en sund og kreativ samfundsudvikling igang. Her har kulturlivet en særlig plads i Bikubenfonden. Et samfund kan jo ikke fungere uden kulturliv. Den er det, der gør os til hele mennesker og binder tingene sammen, og måden kulturlivet gror på er, at der en gang imellem er nogen, der forærer talenterne en række muligheder, som de ellers ikke havde.«

Med sin massive millionstøtte til H.C. Andersen 2005 håber Bikubenfonden at have skabt platformen for en række kunstneriske produktioner og eksperimenter, der virkelig kan blive de store kulturelle omdrejningspunkter, som kan få fejringen af H.C. Andersen til at give international genlyd. De 80 millioner kroner er da også viet til kunstneriske projekter.

»H.C. Andersen har den her universelle magi, der taler til hele verden, og det ligger i kortene, at vi skal prøve at vende og dreje ham og forsøge at se ham i sin helhed med både klassiske og moderne øjne. At bruge H.C. Andersen som løftestang og inspiration for nulevende kunstnere, er for os en naturlig måde at gøre det på.«

Den gamle Andersen
Selv ønsker Kay Dam Steffensen sig, at det bliver den gode gamle og hyggelige H.C. Andersen, der kommer på banen i projektet. Måske klædt lidt moderne på, men i bund og grund en H.C. Andersen, der fastholder nostalgien omkring ham.

»Jeg har det fint nok med, at nogle sætter spot på hans seksualliv og andre sider af ham, som ikke er så kendte, men for mig er det ret ligegyldigt, om han var det ene eller det andet, og jeg ville blive meget ked af det, hvis sådanne indfaldsvinkler kommer til at præge H.C. Andersen 2005 for meget. Det er forfatteren og eventyrdigteren, vi skal have fat i og værne om.«

Kay Dam Steffensen siger det især, fordi han i kraft af projektet er blevet opmærksom på, hvor stort et forfatterskab H.C. Andersen egentlig lagde bag sig, og hvor mange forskellige kunstneriske og filosofiske facetter, der findes i hans værker.

»H.C. Andersen ville have været lykkelig for den her fejring af ham, og er uden tvivl stolt af al den opmærksomhed han får i løbet af de næste tre-fire år. Derfor er det også så vigtigt, at vi gennemfører projektet i hans ånd og kommer hele vejen rundt om ham på en måde, som han selv ville have nikket anerkendende til. Èn ting er i hvert fald sikker: Det skal ikke skorte på velvilje fra vores side for at nå målet.«
Tilbage