CFB





Det er ganske vist! : lærerens bog om H.C. Andersen
1. udgave. - Frederiksberg : Roskilde Universitetsforlag, 2004. - 106 sider : ill. i farver

Faustnr.: 2 542 659 2

Ni kompetente skribenter belyser med stor entusiasme og indsigt H.C. Andersens forfatterskab i ni artikler.

Der er udgivet og udgives stadig megen litteratur om H.C. Andersen, inden jubelåret for alvor sætter ind. Man spørger uvægerligt sig selv, om det er muligt stadig at skrive nyt?
Svaret er et klingende JA.

Det er denne interessante udgivelse et bevis på. Artiklernes spændvidde er stor og indfaldsvinklerne mangfoldige. Det er fx en fornøjelse at læse Jørn Lunds artikel om H.C.A.´s sproglige udvikling. Inspirerende at læse Anne Karlskov Skyggebjergs betragtninger om H.C.A. i undervisningen, hvorfor og hvordan.

Overraskende at læse om H.C.A. med Ole Laursens "naturfaglige" øjne. Inspirerende at få kendskab til Torben Weinreichs bud på, hvad vi skal og kan med 1800-tallets børnelitteratur i skolen i dag. Og sådan kunne man blive ved.

Bogen afsluttes med nyskabte illustrationer fra vandreudstillingen "H.C. Andersen på ny" skabt af Center for Børnelitteratur. Den let vemodige forsideillustration er en af disse. Udgivelsen er et væsentligt bidrag til inspiration og egen refleksion for enhver dansklærer Kanon!

2004/44
Bodil Pedersen 
 
Copyright 1998 - 2004 Dansk Biblioteks Center.