Theodor Collin, København, 1862.

De første amatørfotografer dukkede op. For dem var udendørs optagelser mere naturlige, fordi de sjældent havde atelierfaciliteter til rådighed, og der ikke var lys nok til indendørs optagelser i almindelige stuer. Lægen Theodor Collin, som var bror til Edvard Collin, havde fantasi til at afprøve Andersen i hele to roller: Den gode, rare familieven efter en afslappet spadseretur, og - med hånden på hjertet - den store, beåndede digter. Andersen, som bruge flittigt løs også af disse to billeder, gjorde ingen forskel på dem og omtalte dem altid som "de Photographier, hvor Theodor har stillet mig som Gaardsanger."
Foto af: Theodor Collin, København, 1862.



Rudolph Striegler, København, 1861.

Visitkortfotografiets førstemand i Danmark var H.C. Andersens bysbarn fra Odense, Rudolph Striegler, som tilførte genren en dimension af portrætkunst. Striegler anbragte Andersen i en ydmygt, bedende positur med blikket rettet mod noget uden for rummet, og det lykkedes ham på denne måde inden for rammerne af det konventionelle visitkortfotografi at afsløre en side af Andersen han havde set og forstået: Det er manden, der trods al accept, anerkendelse, hyldest og virak alligevel hele livet følte sig uden for, et portræt af H.C. Andersen i al hans nagende ensomhed.
Foto af: Rudolph Striegler, København, 1861.



Erwin Hanfstaengl, Paris, 1863.

Under en Frankrigsrejse i foråret 1863 skrev H.C. Andersen til sin ven, Edvard Collin, som nu ligefrem var begyndt at samle på fotografier af Andersen: "Een af de første Photographer har bedet mig sidde for at mit Billede ogsaa kan komme i Handelen her. Det er meget smukt opfattet, jeg synes særdeles om det." Fotografiet var taget af en søn af Franz Hanfstaengl i München, Erwin Hanfstaengl, som havde slået sig op som modefotograf i Paris, hvor han opererede under kælenavnet Monsieur Erwin. Billedet viser en nyekviperet og spytkrøllet H.C. Andersen som parisisk modelaps med et forførerisk udtryk i ansigtet - H.C. Andersen som kvindebedårer. Det var der ikke megen dækning for i virkelighedens verden.
Foto af: Erwin Hanfstaengl, Paris, 1863.



Georg E. Hansen, København, 1865.

H.C. Andersen havde lige siden Franz Hanfstaengls smigrende optagelse af ham i 1860 som den geniale digter anset sin høje profil for den fordelagtigste, og gjorde sig de alvorligste anstrengelser for at gentage successen. Resultatet blev oftest det modsatte. Edvard Collin skrev senere i sine erindringer: "Han havde selv med elskværdig Aabenhed tilstaaet, at han bestræbte sig for at see genial ud; det kunde da heller ikke skjules for os, der ved hvert nyt Photograhpi af ham kunde see, at han havde sat et genialt Ansigt op."
Foto af: Georg E. Hansen, København, 1865.



Original påtegning: H.C. Andersen 1872.

Andersen har efterhånden godt selv kunnet se forskel på resultaterne af sine anstrengelser for at fremkalde et genialt udtryk på et fotografi. I 1872, da han var blevet alvorligt syg, signerede han det, han anså for det mest vellykkede af disse portrætter, og indsatte det i de sider af sit eget fotoalbum, der var reserveret billeder af ham selv.
Foto af: Georg E. Hansen, København, 1865.



Budtz Müller, København, 1863 og 1865.

Fotografen Budtz Müller evnede i højere grad end sin kollega Georg E. Hansen at bløde den meget bevidste model op og få ham til at sidde afslappet og naturligt. Og samtidig med, at han kom ham tættere ind på livet, lykkedes det ham også efterhånden at dreje ham, så man ikke hele tiden skulle se ham direkte i den højre profil. Det kom der nogle smukke, hverdagsagtige billeder ud af, men ikke den store portrætkunst.
Foto af: Budtz Müller, København, 1863 og 1865.



Budtz Müller, København, 1863.

Da Budtz Müller ved en lejlighed fik held til at fotografere H.C. Andersen forfra, gik det helt galt. Det lodrette ovenlys kom til at afsløre samtlige uheldige træk i Andersens ansigt: Den grove mund, den gevaldige næse, de små, dybtliggende øjne, det ene af dem vindt, håret ud til begge sider. H.C. Andersen lod sig aldrig siden fotografere lige forfra.
Foto af: Budtz Müller, København, 1863.



H.C. Andersen med grevinde Frijs og hendes døtre.

H.C. Andersen opholdt sig regelmæssigt som gæst på de store godser rundt omkring i Danmark. På et af disse, Frijsenborg i Jylland, var godsforvalteren Henrik Tilemann en usædvanligt begavet og opfindsom amatørfotograf. Og grevinde Frijs forstod at værdsætte dette efter fortjeneste.
Foto af: H. Tilemann, Frijsenborg, juli 1863.



H.C. Andersen med Andrea Haffner og Agnes Frijs.

Tilemann havde indrettet sig med et nødtørftigt, men forholdsvis velfungerende atelier på et af slottets lofter, og da mange af de gamle glasplader er bevaret endnu, kan man få lejlighed til at se, hvordan det fungerede, og til at komme tættere på Andersen.
Foto af: Henrik Tilemann, Frijsenborg, 17. juni 1865.



Henrik Tilemann, Frijsenborg, 17. juni 1865.

H.C. Andersens sommerophold på Frijsenborg i 1865 strakte sig over flere uger og gav anledning til en række enestående fotografiske optagelser af digteren. Først to konventionelle billeder af slottets nyankomne gæst til at indsætte i det lensgrevelige familiealbum - af hvilke det ene gik hen og blev det mest indtagende portræt af Andersen, der var taget i lange tider. Det er ikke svært at forestille sig, at grevinden med dette billede i hånden har bedt Tilemann om at fortsætte.
Foto af: Henrik Tilemann, Frijsenborg, 17. juni 1865.



< Pages: 1 2 3 4 5 >