Budtz Müller, København, 13. oktober 1867.
H.C. Andersen bevarede godt op i årene et temmelig ungdommeligt udseende, hans hårpragt beholdt stort set farve og tæthed, hans ansigtsudtryk sit liv. Men efterhånden begyndte alderen at sætte sine mærker også i Andersens ansigt. Det var heller ingen hemmelighed, at frisørens krøllejern og "det Bramsenske Tandgebis" rådede bod på tab af henholdsvis hår og tænder. Lyssætningen i det fotografiske atelier og en udglattende retouchering bagefter kunne bøde på andre skavanker.
Foto af: Budtz Müller, København, 13. oktober 1867.
Georg E. Hansen, Holsteinborg, 30. juni 1870.
Under et ophold på Holsteinborg i sommeren 1870 blev Andersen fotograferet i slottets havestue. Andersens værter havde indforskrevet Georg E. Hansen fra København, og grevinde Mimi Holstein-Holsteinborg var den, der havde arrangeret tableauet. Det hårde sidelys og fraværet af en professionel frisør blev bestemmende for denne afslørende optagelse. Grevindens og Andersens senere korrespondance om billedet viser, at man var klar over noget af problematikken: "Kan De see, hvor det hjalp ypperlig, at vi piuskede op i Haaret!," skrev grevinden. Andersen selv så mere nøgternt på det: "Hos Photographen Hansen saae jeg mit eget Portræt, lidt tyndhaaret, glat paa Hovedet som efter et Bad; men udtrykket var godt... "Jeg giver Dem ingen," sagde Photographen, "Grevinden sender Dem ganke vist." Troer Deres Naade at jeg tør tro der på?"
Foto af: Georg E. Hansen, Holsteinborg, 30. juni 1870.
Georg E. Hansen, København, 27. juni 1872.
Om det nu skyldes alderdomstegnene eller almindelig træthed, så kom H.C. Andersens besøg hos fotograferne efterhånden noget i aftagende. Men i året 1872 skulle begge hans foretrukne fotografer i København deltage i verdensudstillingen i Wien, og begge ønskede at demonstrere deres evner på den berømte model. Og Andersen sagde ikke nej, selvom det nu også var begyndt at gå ned ad bakke med hans helbred. "Torsdag 27. Føler mig søvnig, træt og angrebet, maatte dog til Byen igjen som igaar, for at krølles og friseres, var lidt over elleve hos Hofphotograph Hansen som tog mit Portræt til Udstillingen, og endnu tre andre Portrætter af mig, der syntes at lykkedes."
Foto af: Georg E. Hansen, København, 27. juni 1872.
Budtz Müller, København, 15. oktober 1872.
"Onsdag 15. Solskins Morgen, senere graat... Sad for Budtz Müller til et Billede af mig for Udstillingen i Wien. - Føler mig angrebet og med en gammel Krop, stærk Hovedpine." Kort efter denne optagelse blev Andersen overfaldet af den leverlidelse, som havde været undervejs, og et langt og strengt sygeleje fulgte.
Foto af: Budtz Müller, København, 15. oktober 1872.
C. Weller, København, 21. maj 1874.
Andersen kom kun nogenlunde på benene igen efter sit voldsomme sygdomsanfald og var herefter det meste af tiden bundet til sine to stuer i Nyhavn nr. 18. Og nu skulle man egentlig tro, det var slut med fotograferingen. Den fotografiske teknik havde imidlertid udviklet sig så meget, at den nu tillod almindelige indendørs optagelser, og dette benyttede fotograf Weller i Østergade sig af og fik en aftale i stand med den aldrende og svagelige digter om at fotografere ham hjemme.
Foto af: C. Weller, København, 21. maj 1874.
C. Weller, København, 21. maj 1874.
"Torsdag 21. Spadserede lidt, men var meget svimmel... Klokken eet kom Photographen jeg sad til halv fire, Veiret var mørkt og Lyset ikke godt i min Stue han tog mig fem Gange med Værelsets Omgivelse, første Gang var det ikke heldigt, med de fire andre var han tilfreds jeg blev imidlertid saa ødelagt at jeg ikke kunde staae paa mine Been."
Foto af: C. Weller, København, 21. maj 1874.
C. Weller, København, 21. maj 1874.
Andersen modtog fotografierne fra Weller med posten, og den 27. maj 1874 kommenterede han dem i et brev: "Fra Photograph Weller har jeg modtaget 5 forskjellige Aftryk af de Photographier han tog af mig i min Stue; Omgivelserne der træde smukt frem og give et malerisk Skue, men selv seer jeg meget gammel, affældig og tandløs ud, det ene Portræt er nu aldeles hæslig, de fire andre finde jeg mig i, thi ligne gjør de vist; jeg er tilvisse i det sidste Aar blevet gammel uden paa..." Ja, gammel, affældig og tandløs var han blevet at se på, og det ville han vedkende sig, i hvert fald så længe det lignede. Men Andersen kviede sig alligevel ved at give væk af disse billeder; de manglede noget.
Foto af: C. Weller, København, 21. maj 1874.
Georg E. Hansen, København, 26. september 1874.
Endnu en sidste gang, i september 1874, opsøgte H.C. Andersen en fotograf: "Torsdag 24. Kjørte med Sporvogn til Fotografen Hansen, for hvem jeg skal sidde Lørdag Kl 11. Lørdag 26. Solskin. Gik Klokken elleve til Hoffotograf Hansen og blev der, tandløs som jeg er fotograferet i Cabinets og i enkelt Kort-Format... Onsdag 30. ... Gik til Torvet og kjørte saa med Sporvogn til Fotograf Hansen hvor jeg fik to smukke Portrætbilleder af mig som gammel Mand." Smukke skulle fotografierne være, og smukke blev de hos fotograf Hansen.
Foto af: Georg E. Hansen, København, 26. september 1874.
Georg E. Hansen, København, 26. september 1874.
Og der sidder han så, gammel og tandløs ganske vist, men med ynde og anstand: han ville vise, at han alligevel ikke var mere affældig, end at han også kunne præsentere sig med maner her til sidst. Et eksemplar af dette billede forærede han til en af sine venner af den unge generation nogle få uger før sin død. På bagsiden kan man læse hans sidste kommentar på et fotografi: "Alt farer hen som Vinden, Her er ej blivende Sted. Snart svinder Rosen paa Kinden, Smilet - og Taarerne med. Hvorfor være bedrøvet? Hen farer Sorg og Fortræd. Alt farer hen som Vinden, Tiden og Mennesket med! Alt er Forsvinden - Forsvinden, Ungdom, dit Haab og din Ven. Alt farer hen som Vinden, Og kommer aldrig igjen. Min unge Ven Robert Henriques, en venlig Erindring. H.C. Andersen 1875."
Foto af: Georg E. Hansen, København, 26. september 1874.
Print)
)
)
)
)
){kind=link}
){kind=link}
){kind=link}
){kind=link}