CFB





Min oplevelse - Elverhøi
H. C. Andersen er en mærkelig størrelse som eftertiden har haft et temmelig skizofrent forhold til. Prøver man at flytte et komma i hans tekster eller at oversætte antikverede ord, kan man være sikker på at skulle løbe spidsrod mellem rasende litterater.
Samtidig er han jo nok én af verdens mest skamridte forfattere overhovedet.

Der findes ikke det medie som ikke har forsøgt at vride lidt skillinger ud af ikonet - vent blot og se til jubelåret 2005! Set i det lys er det da heller ikke den store ærefrygt, der har fyldt mig ved at stille op i den meget brogede skare af folk, som har prøvet kræfter med
Andersens tekster.

Jeg prøver altid at undgå de billeder, som teksten forærer læseren. Det smukke billede af de flygtende fisk under isen var fristende at kaste sig over - det behøver netop ingen illustration. Indledningen på min tekstbid, hvor Trold-Gubben fra Dovre beskrives, tiltalte mig umiddelbart. Derfor valgte jeg at lægge tyngden i illustrationen af ham.

Det morer mig at propfylde billedet med en stor massiv ryg, som spærrer for udsynet til det smukke alfelandskab, der angiveligt ligger i teksten. Det tvinger mig ud i nogle løsninger, som ikke ligger lige for, og derfor ikke kommer til at virke kedsommelige på mig - hvilket jeg håber smitter af på beskuerens oplevelse.

Teknik
Jeg plejer at arbejde med oliekridt. Men i dette tilfælde var jeg bange for at det ville virke for bastant i forhold til den alfestemning der er i eventyret. Derfor blev det akvarel.

Tilbage