CFB





"Hvad ved jeg om H.C. Andersen?"

Citaterne skal illustrere, hvorledes eleverne i undersøgelsen valgte at besvare spørgsmålet og hvad det er de fokusere på i deres svar. De anførte citater er et bredt udsnit af de indkomne besvarelser.

Citater

"Historierne han har skrevet handler også lidt om, hvad han selv oplevede" (pige, 13 år).

"Der er en statue af ham ved Københavns Rådhus"
(pige, 13 år).

"Han ligger begravet i en gul kirkegård ved en Kvickly i København" (pige, 13 år).

"Han var ordblind, han var forfatter, han er død, hans historier er kendt mange steder i verden" (dreng, 14 år).

"Han blev født i Odense, flyttede senere til København, han ville gerne danse ballet, men han var for klodset. Hans bøger er den dag i dag oversat til mere end 80 sprog. Han var snild med sine fingre, han skrev også digte, han fløj i luftballon"
(pige, 13 år).

"Der er en statue af ham på Rådhuspladsen. Han boede i Odense/blev født der. Hans historier er kendt i hele verden. Hans historier er lavet til tegnefilm, og blevet skrevet om. Hans historier er blevet trykt i flere tusinde/millioner/billiarder. Hans historier er også lavet til teater, som stadig bliver vist i mange lande. Han boede også i København. Han skrev også romaner, men det var børnehistorierne han fik sit gennembrud med".
(pige, 14 år).

"Den lille havfrue på Langelinie er også et eventyr fra ham".
(pige, 13 år).

"Der er en forlystelse i Tivoli, hvor man kan se hans eventyr" (pige, 13 år).

"Blev født i Odense. Var en enspænder, kunne lide at læse. Var høj, ranglet, ville gå til ballet, men var for skævbenet. I alle hans eventyr er der en pointe, en morale så at sige. Rejste meget rundt i Europa og læste højt af sine digte"
(dreng, 14 år).

"H.C. Andersen er nok den mest berømte danske forfatter gennem tiden. Han opvoksede i Odense, og har skrevet eventyr lige siden han var meget ung. Hans eventyr afspejler tit hans eget liv, som fx "Den grimme ælling", der viser hvordan det er at være et udskud og hadet. Hans Christian Andersen er meget kendt i hele verden og der findes statuer af ham i fx Kbh. og New York. H.C. blev aldrig gift, og der er nogen der sågar mener, han var bøsse. H.C. Andersens eventyr er blevet oversat til mange sprog og læses stadig højt for børn overalt i verden"
(dreng, 14 år).

"At han er født i Odense i 1800 tallet, han var glad for te, han onanerede flere gange dagligt. Han var ensom og han var så bange for at blive begravet levende, så når han lagde sig til at sove, tog han et skilt, hvor der stod "Jeg er kun skindød" på og han havde altid et reb med sig, fordi at han var bange for at brænde inde og for resten står H.C. for Hans Christian".
(dreng, 14 år).

"Han var fattig og forfatter. Han er død. Han skrev eventyr" (dreng, 15 år).

"Han var fra Odense, han blev en berømt forfatter, han havde ikke for mange penge, han gik med en høj hat og han var og er stadig elsket af alle" (dreng, 15 år).

"Han kommer fra Odense, er født den 2. april, har skrevet mange eventyr og lavet digte og papirklip, der er lavet mange statuer af ham og figurerne fra hans eventyr. Når han var ude nogen steder bandt han en snor fra sin storetå til sin seng, fordi han ville vækkes hvis der kom brand. Han var enebarn og hans far var skomager, han tog til København for at blive skuespiller".(pige, 15 år).

"Han hedder Hans Christian Andersen. Han skrev kendte børnebøger. Han var en meget kendt forfatter og er det stadig. Han er død. Han startede i en tidlig alder med at skrive. Han er født i Odense. Hans' barndomshjem ligger tæt ved Magasin og bliver besøgt af mange. Der er mange statuer af ham og hans eventyr. Han havde altid høj hat og lang frakke på"
(pige, 14 år).

"Han er død. Han fylder snart 200 år. Han skrev eventyr. Han var homo. Han var kendt. Han er født i Odense"
(dreng, 14 år).

"Han var en af verdens største forfattere. Han blev født i 1805 og døde i 1875. Han var homoseksuel. Hans fødeby var Odense og hans hus ligger der stadig. Senere flyttede han til København, hvor han levede til sine dages ende"
(dreng, 13 år).

"Født 1805 - Odense. Forfatter. Digter. Klippede mange smukke gækkebreve/pynt. Ville gerne være balletdanser. Verdensberømt. Det Kongelige teater. Flyttede til København, ville opnå noget stort" (pige, 13 år).

"Født i fattige vilkår i Odense på Fyn 1805-1875. Noget sær som barn. Hans mor var vaskekone. Optrådte for folk som barn. Flyttede fra Odense til København som 14-årig. Ville søge ind på Det Kongelige Teater, men det lykkedes ikke. Startede karriere som forfatter. Fik støtte af Collin-familien. Fik størst succes med "Den grimme ælling", som afspejlede hans eget liv. Var forelsket mange gange, men måske alligevel homoseksuel. Meget melodramatisk. Kunne godt lide at rejse og sagde: "At rejse er at leve". Efter hans død blev han anerkendt som en af verdens største forfattere nogensinde" (dreng, 14 år).

"Hans eventyr bliver spillet nede i den fynskelandsby om sommeren" (pige, 14 år).

"Der er bygget et kulturhus om H.C. Andersen, Fyrtøjet"
(pige, 13 år).

"Han er/var en verdenskendt forfatter som var meget stor i Japan. Han onanerede mange gange og satte et kryds hver gang han onanerede. Han er død. Og han har boet i Odense".
(ikke angivet køn og alder, 8. klasse).

"Født i Odense i år 1805. Han var forfatter. Er kendt i hele verden. Nogle lærer dansk for at læse hans eventyr på originalsproget" (pige, 14 år).

"Født i Odense 1805. Moren var vaskekone og drak for at få varmen om vinteren. Faren var skomager og lavede dukketeater med Hans Christian. Moren sørgede for at han kom i skole og blev klog. Som ganske ung rejser han til København. Han søger ind på teatret, men de sagde niks. Han skrev også stykker. Han ville også gerne danse ballet. Der var en eller anden han blev forelsket i, men hun ville ikke trods de mange digte og kærestebreve" (dreng, 15 år).

"Der er blevet oprettet mange steder for at mindes ham, blandt andet Fyrtøjet og H.C: Andersens Hus. Der ligger en god restaurant lige over for Fyrtøjet, som hedder Den grimme ælling. Han havde en stor sort hat" (dreng, 13 år).

"Han hed Hans Christian Andersen. Han var forfatter og skrev rigtig mange eventyr. De fleste er blevet trykt i eventyrbøger, men enkelte eventyr er aldrig blevet kendte. Der er lavet en film om H.C. Andersen og hans liv og jeg mener også at nogle eventyr er blevet lavet til film. Han boede i Odense, men er kendt i rigtig mange lande" (pige, 14 år).

"Hans navn er trykt i mange bøger og så var han også god til at skrive eventyr og også en god forfatter" (dreng, 14 år).

"Jeg synes, at hans fortællinger er gode og har en skjult point. Han var god, efter min mening. Og han er bestemt ikke glemt" (pige, 14 år).

"Den lille havfrue er hvad mange forbinder med Danmark".
(pige, 13 år).

"Han skrev historier til store og små, men mest til de små. Han er dansker og blev aldrig gift og fik aldrig børn. Det er hans skyld, vi har Den lille havfrue i København" (pige, 15 år).

"Han var en mand. Og han havde det svært med kærligheden. Han rejste også meget rundt i Europa. Han er også kendt i hele verden, hans bøger er oversat til mange sprog"
(dreng, 14 år).

"Han var homo. Han er forfatter, født i Odense. Han er død" (dreng, 14 år).

"Pelé er ambassadør for H.C. Andersen"
(dreng, 15 år).

"Født/opvokset i Odense, forfatter, død, flyttede til Kbh. Muligvis homoseksuel, bange for at blive begravet levende. Ville gerne være balletdanser. Født 1805, død 1875. Stor næse, fattig, faren sindssyg" (dreng, 15 år).

"VAR mærkelig, måske bøsse eller "bare" problemer med damerne. Nogle af hans eventyr er bare andres eventyr skrevet om!" (dreng, 14 år).

"Hans Christian havde en uægte storesøster han aldrig så eller omtalte. Rejste til København som 14-årig i 1819 med 13 rigsdaler på lommen. Kierkegaard hånede ham og HC blev stødt. Blev trøstet af Grundtvig" (pige, 15 år).

Tilbage