Fra den 10. til den 14. juli 1830 havde Andersen besøgt herregården Hoffmansgave på Fyn; herregårdens ejer, Niels Hofman Bang, var meget interesseret i naturvidenskab og havde studeret især botanik og agronomi både i København og i udlandet. Omkring 1820 havde Niels Hofman Bang taget et solmikroskop med hjem til Hofmansgave fra England, og i juli 1830 fik Andersen lejlighed til at se "infusionsdyr" (= encellede organismer der i dag kaldes ciliater) i dette mikroskop.

I et brev til sin ven Ludvig Læssøe skriver Andersen nogle dage senere: "Den sidste Dag, jeg var paa Hoffmansgave, havde jeg en sand Nydelse, nemlig: jeg saa Infusions-Dyr: tænk Dem: en lille Vanddraabe kun, paa Glas, og det var en heel Verden med Skabninger, hvor de største præsenterede sig som Græshopper, de mindste som Knappenaalshoveder; nogle lignede virkelige Græshopper, andre havde de meest monstreuse Skikkelser, og alle tumlede de sig imellem hverandre, og de større slugte de mindre".

Andersen var i det hele taget begejstret for alle de eksempler på ny teknologi, han mødte i sit liv: telegrafen, damptoget, fotografiapparatet og mikroskopet for blot at nævne nogle. Andersen siger selv: "Man vil ikke misforstaae mig, som om jeg tænkte at virke for Videnskaben i Videnskabens Betydning, nei som Digter at hente Stof fra de der lidet søgte Gruber, fra en saadan derinde er F.eks. Eventyret Vanddraaben, hvilket ogsaa Ørsted i sin Bog Aanden i Naturen nævner, idet han fremhæver videnskabelige Opdagelser, der alt have fundet Indgang i Digterverdenen".

Ny teknologi var et tema i mange af Andersens fortællinger og eventyr. Han beskriver med begejstring sin første togtur i rejseskildringen En Digters Bazar, og i eventyret Om Aartusinder leger han med tanken om, at det bliver muligt at flyve i luftballon fra Amerika til Europa.