H.C. Andersen var ustandselig på farten. Det begyndte med hans rejse fra Odense til København i 1819, da han var 14 år. Og det blev ved, rejse efter rejse, indtil sommeren 1873, hvor han for sidste gang var i Tyskland og Schweiz. Da han døde i København i 1875, var han i gang med at planlægge endnu en rejse til Sydeuropa.


Én rejse var særlig vigtig, den første til Italien i 1833-34. Her oplevede han Sydens natur og folkeliv.
Det frigjorde for alvor hans kreativitet, og han vendte hjem til Danmark med det halvt færdige manuskript til sin første roman Improvisatoren.





H.C. Andersen:
"Possylypgrotten seet
fra modsatte Side".
Napoli 1834


© Odense Bys Museer


Kort tid efter udkom også de første eventyr. Senere fulgte flere rejser til Italien. Forløbet prøver at indkredse, hvad der var kilden til den ekstraordinære inspiration, der syntes at udgå fra dette land.


I dette undervisningsforløb finder man en række tekster af H.C. Andersen, som danner udgangspunkt for hver deres arbejdsopgaver, baggrundsstof mv. Klik på de enkelte tekster i menuen for at arbejde med dem.

Teksterne kan studeres særskilt eller i sammenhæng med andre af teksterne, alt efter hvilken konkret undervisningssammenhæng de skal indgå i.