JYLLAND


Kilde: hcandersen-homepage
Se stort billede i galleriet







Nørre Wosborg.
Herregård nær Lemvig, hvor H.C. Andersen opholdt sig sommeren 1859.
Ubekendt kunstner.


Den 20 juni 1859 drog H.C. Andersen ud på sin store Jyllandsrejse. Resultaterne var bl.a. Jyllands "nationalsang", Jylland mellem tvende Have, og En Historie fra Klitterne; En Historie fra Klitterne tager godt nok sin begyndelse i Spanien - også et af Andersens rejsemål - men den egentlige handling foregår ved Huusby Klitter i Vestjylland.

På sin Jyllandsrejse besøgte Andersen bl.a. Silkeborg, Aalborg, Skagen og Viborg inden han den 13. september vendte tilbage til København.

Selv om Jylland mellem tvende Have behandler de emner, der typisk behandles i en nationalsang - historie, landskab, fremtid - så undlader Andersen ikke at ride en af sine kæpheste: den moderne teknologi. Han nævner omlægningen af heden til landbrugsland og damptoget, der så småt var på vej.


Klik på punkterne Tekst og Arbejdsopgaver i menuen for at arbejde med teksten.