Andersens 199-års fejring på Odense Teater:

2. april 2004 blev H.C. Andersens 199-års fødselsdag fejret på Odense Teater i form af overrækkelsen af tre H.C. Andersen-respriser og Odense Bys Hans Christian Andersen Pris på 50.000 EURO.

Dronning Margrethe var en af modtagerne af Hans Christian Andersen Priskomitéens Ærespris, og hun modtog den med ordene:

"Jeg vil gerne takke komitéen for at have fået den sindssyge ide!"

Ud over dronningen modtog den italienske oversætter af dansk litteratur Bruno Berni en tilsvarende pris, og det samme gjorde sig gældende for den brasilianske professor Dr. Ana Maria da Costa Santos Menin.

Herudover gik Odense Bys Hans Christian Andersen Pris på 50.000 EURO til den canadiske teater-instruktør Robert Lepage med henblik på at støtte hans store arbejde det kommende år med at fortolke H.C. Andersens eventyr "Dryaden".

Endelig blev også de fem første danske H.C. Andersen-ambassadører udnævnt ved begivenheden. Henholdsvis skuespillerne Bodil Udsen, Ghita Nørby og Susse Wold samt billedkunstner Per Arnoldi og kunsthåndværker og designer Lin Utzon.

Produceret af: Localeyes.tv
Klip: Danny Liljeholm Wisborg



« Tilbage