Tekst




TRO OG VIDENSKAB


Kilde: hcandersen-homepage.dk
Se større billede i galleriet


"Tro og Videnskab. Prædiken i Naturen" er fra rejseskildringen I Sverrig, der blev udgivet første gang 19. maj 1851.



Selve rejsen til Sverige - hans fjerde til netop det rejsemål - foretog Andersen i 1849, og den varede cirka tre måneder fra maj til august.

Andersen rejste meget i sit liv og har skrevet 5 rejsebøger, hvor han fortæller om sine indtryk fra rejser i bl.a. Tyskland, Spanien, Italien og altså Sverige.

Den aktuelle tekst "Tro og Videnskab" handler ikke om selve rejsen til Sverige, men om de tanker om sammenhængen mellem tro og videnskab Andersen gør sig ved mødet med den svenske natur. Tankerne er i høj grad inspireret af Andersens ven naturvidenskabsmanden H.C. Ørsted, der i sin bog Aanden i Naturen fra 1849/50 havde præsenteret sit syn på sammenhængen mellem det sande, det gode og det skønne.