AF EN ENDNU LEVENDES PAPIRER


© Det Kongelige Bibliotek

Af en endnu Levendes Papirer er titlen på Søren Kierkegaards bog fra 1838, som er en kritik af H.C. Andersens første roman Kun en Spillemand.







P.C. Klæstrup: Tegning af Søren Kierkegaard.
Se større billede i Galleri.


I 1837 udgav Andersen Kun en Spillemand. Original Roman i tre Dele.

Romanen er baseret på kontrasten mellem hovedpersonerne Christian og Naomi. I Christian kan man genfinde træk fra Andersens barndom og opvækst i Odense, men det er ikke direkte en selvbiografisk roman, han har skrevet. I slutningen af romanen går det Christian ilde - han slår ikke til.

Romanens hovedtema er jagten på lykken, dels centreret omkring frihed og frigørelse dels omkring modsætningen mellem det passive og det kæmpende menneske. Et undertema er geniet, et tema Andersen også tager op i sin sidste roman "Lykke-Peer" fra 1870.

Forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaard, der i 1837 endnu var ret ukendt, kritiserer i sin første bog Af en endnu Levendes Papirer (1838) voldsomt Andersens roman for at mangle livsanskuelse og filosofi. Han kritiserer især Andersens skildring af geniet Christian som en svag og flæbende person, hvor et geni efter Kierkegaards opfattelse er stærk som en ildebrand "som Stormen blot udæsker".

I sin Kierkegaard-biografi SAK (2001) fortæller lektor på Søren Kierkegaard Forskningscenteret, Joakim Garff, om Kierkegaards kritik og Andersens reaktion. Teksten her er et uddrag derfra.


Klik dig videre til Tekst og Arbejdsopgaver i menuen for at arbejde med teksten.