|
|
Vikingerne har efterladt sig mange spor i det danske land. Arkæologiske fund giver et detaljeret billede af huse og gårde, skibe og vogne, dragter og smykker, husgeråd og madvarer, våben og værktøj, som kan studeres nærmere på en række af landets museer.
I fri luft kan opleves gravmæler, runesten og forsvarsanlæg, som vidner om en rig og selvbevidst overklasse med en stærk og centraliseret (konge)magt. På skrift eller i overleveret form kendes skjaldekvad og en mytologi rig på personkarakterer samt en veludviklet begrebsverden.
 Plyndringer fra søen
Historisk sættes vikingetiden til perioden ca. 800-1050, startende traditionelt med skandinaviske vikingers (viking = en der kæmper til søs) overraskelsesangreb på det engelske kloster Lindisfarne, og sluttende med Hardeknuds død, den sidste danske konge over England.
Vikingetiden var præget af en kraftig ekspansion både i øst og vest: plyndringstogter, handelstogter, landerobringer og blandinger af disse. Det var især de nordatlantiske øgrupper inkl. Færøerne, Island, Grønland, de Britiske Øer og det nord-vest europæiske kystområde foruden Østersøens syd- og østkyst langs de store russiske floder, der blev hjemsøgt. De ældste skandinaviske byer bl.a. Hedeby, Ribe, Aarhus, Birka og Lund går tilbage til vikingetiden eller tiden lige før.
Kristne vikinger
Altafgørende for vikingetidens ekspansion og handelsamkvem med deraf følgende kulturudveksling, var vikingeskibet, der med sin strømlinede, klinkbyggede form med lethed transporterede krigere (krigs- eller rejseskibet) og varer (handels- og fragtskibet) over store afstande.
I vikingetiden gik Danmark officielt over til kristendommen, efter alt at dømme med en vis skepsis. Man har i hvert fald i en periode satset på to heste, som det ses af den berømte støbeform, der har plads til såvel en Thorshammer som et kors - et dansk særkende?! Det var også i vikingetiden, de første mønter blev præget efter vesteuropæiske forbilleder.
|
|
|
|
|
Print
