Selv om Danmark er verdens ældste kongerige, er det alligevel imponerende at sådan et lille land rummer ca. 600 slotte og herregårde. Det er ikke så længe siden, at meterhøje mure and kunstfærdigt udformede smedejernslåger spærrede for almindelige menneskers adgang til disse pragtfulde bygningsværker.

I dag er det heldigvis anderledes - flere og flere slotte og herregårde har åbnet dørene for besøgende eller tilbyder endda overnatning. Mange steder kan måske ikke komme ind på selve slottet eller herregården, men så kan du slentre en tur i parken. I Guide Danmark finder du oplysninger om næsten 200 af Danmarks rige skat af slotte, herregårde og palæer.

Samarbejdet 'Danske Slotte og Herregårde'
Foreningens formål er at fremme en kvalitativ/kommerciel besøgsvirksomhed på slotte og herregårde. Som deltagere kan optages ejere af turistattraktioner, der enten har arkitektoniske, historiske, kulturelle eller naturmæssige kvaliteter. Samarbejdets primære arbejdsopgaver er fælles produktudvikling og aktivitetsformidling samt markedsføring af danske slotte og herregårde med høj kvalitet med henblik på en vedvarende turisterhvervmæssig kvalificering. Der arbejdes således med koordinering af priser, åbningstider, arrangement- virksomhed samt fælles kampagnedeltagelse.

Foreningen tæller foreløbig 57 medlemmer, hvoraf de 33 har åbent for besøg, mens de 24 andre tilbyder overnatning, hvor foreningens sekretariat fungerer som bookingformidlingskontor.

Følgende slotte og herregårde er åbne for besøg:
Amalienborg Slot, Christiansborg Slot, Rosenborg Slotshave, Frederiksberg Slotshave, Charlottenlund Slotshave, Bernstorff Slotshave, Sorgenfri Slotshave, Frederiksborg Slotshave, Fredensborg Slot og Slotshave, Kronborg Slot, Aalholm Automobil Museum, Holckenhavn, Gråsten Slotshave, Højriis Slot og Gods, Aggersborggård, Clausholm Slot, Sæbygaard Herregårdsmuseum, Museet på Sønderskov Hovedgård, Staarup Hovedgaard, Spøttrup Borgmuseum, Rosenholm Slot, Voergård Slot, Harridslevgaard, Krengerup, Knuthenborg, Ledreborg Slot og Lerchenborg, Egeskov, Grimmerhus, Brundland Slot, Gl. Estrup,
Jyllands Herregårdsmuseum, Børglum Kloster, Bangsbo.

Følgende af foreningens slotte og herregårde tilbyder overnatning, også via foreningens sekretariat:
Schackenborg Slotskro, Dragsholm Slot, Hvidkilde Slot, Gl. Vraa Slot, Hindsgavl Slot, Skarrildhus, Broholm, Lykkesholm Slot, Nedergaard Herregårdspension, Hegnsholt Bed & Breakfast, Nørre Wosborg, Dronninglund Slot, Steensgaard Herregårdspension, Merløsegaard Bed & Breakfast, Skjoldenæsholm Hotel og Golfcenter, Vitskøl Kloster, Kragerup Gods, Fuglsang, Gl.Avernæs, Sonnerupgaard Gods, Fredensborg Store Kro, Rysensteen.

Kontakt foreningen: 
 
Tlf.: 86 60 38 44,
Fax: 86 60 38 31.
E-mail:
Internet: www.slotte-herregaarde.dk