Man kan følge Andersens oplevelser i Napoli-området tæt i hans dagbog. Han er turist og ser alle de berømte steder, men overalt forfølges han af "ruffianni", der tilbyder at sælge ham piger og drenge. Det væmmes han af, samtidig med at det bringer hans blod i kog.

"Mit Blod i stærk Bevægelse. Uhyre Sandselighed og Kamp med mig selv. Er det virkeligt en Synd at tilfredsstille denne mægtige Lyst da lad mig bekæmpe den; endnu er jeg uskyldig, men mit Blod brænder, i Drømme koger mit hele Indre. Syden kræver vist sin Ret! Jeg er halv syg." (23.2.1834)

Andersens rejsefæller undrede sig over ham. En af dem var digteren Henrik Hertz.

"Henimod Aften havde jeg Vesit af Herts, der vist havde faaet lidt for meget Viin, han kom fra Middagsbordet, var meget lystig, kaldte mig sin bedste Ven og fortalte mig at her vare Koner og Døttre til fals for Penge, men at han nok vidste at jeg var et afholdende Menneske." (10.3.1834)

Men Hertz selv?

"Gud ved hvad Herts havde for iaften da jeg var hjemme? Værelset var lukket af, og da jeg bankede paa kom han ud, undskyldte at jeg ikke kunde komme ind og underholdt sig med mig udenfor, han forekom mig forvirret." (19.2.1834)

Andersen måtte nøjes med synet af det ildspruttende Vesuv, den æteriske Blå Grotte og ærgrelser over rejsefællernes urimelige opførsel. Indtrykket af Napoli og dens omegn var dog rejsens absolutte højdepunkt, Da han nødtvungent måtte vende tilbage til Rom, var det som at vende tilbage til det stille og kedelige Odense!


Se nogle af ovenstående dagbogsoptegnelser i tekstantologien Af Andersen. Eller gå selv på opdagelse i Andersens dagbøger på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.

Læs "Vendepunktet" - et uddrag af Hans Edvard Nørregaard-Nielsens bog Jeg saae det Land, som ligger i Andersen PÅ TVÆRS' tekstantologi Af Andersen.

Se også punktet Litteratur og seksualitet.