Keiserens nye Klæder handler om magthaverne, og H.C. Andersen oplevede i sin levetid at se Danmark udvikle sig fra enevælde til en demokratisk stat. Under Frederik den 6. (der levede 1768-1839 og regerede 1809-1839) og Christian den 8. (der levede 1786-1848, og regerede 1839-1848) svækkedes enevælden gradvist, og Danmark fik sin første demokratiske grundlov i 1849. Den Grundlovgivende Rigsforsamling vedtog loven, der havde 100 paragraffer. Grundloven i sin nuværende form er fra 1953, men ca. 60 af paragrafferne fra 1849 står uændrede.

Andersen var i store dele af sit liv afhængig af støtte fra samfundets top; bl.a. var det kongen, der via en fond betalte for hans skolegang op til studentereksamen, og Andersen var ofte gæst på adelens slotte og herregårde og i det bedre borgerskabs hjem i København. (Se mere herom i forløbet I lykkens galocher, især under punktet De to Baronesser I).

Ved Kong Frederik den 6. død i 1840 skrev Andersen en sørgekantate, som blev afsunget i Studenterforeningen; musikken blev skrevet af J.P.E. Hartmann.
Senere skrev han et hyldestdigt til Kong Christian den 8., der blev offentliggjort for første gang i 1879:

"Din Naade mod mig, Konge, blev det Fyr,
Mod hvilket Tankerne i Natten drage.
Du giver Solskin til en Digters Dage,
Og de forvandles til et Eventyr."

(H.C. Andersens Samlede Skrifter, bd. XII. Kbh.: Reitzels Forlag 1879 side 443).