Andersen var langt fra den eneste, der foretog en dannelses-rejse til Italien. I antikken kom der turister til Romerrigets hovedstad, i middelalderen kom pilgrimmene, fra 1600-tallet kom adelens sønner for at knytte kontakter til andre adelige og lære, hvordan man fører sig frem med stil.

Men dannelsesrejsernes glanstid var første halvdel af 1800-tallet, hvor velhavende borgere og kunstnere strømmede fra Nordeuropa for at få del i den klassiske dannelse, som man kunne se med sine egne øjne i Rom. Den såkaldte Guldalder i dansk kunst og litteratur er utænkelig uden inspirationen fra Italien.

De første danske kunstnere i Rom var maleren Eckersberg og billedhuggeren Thorvaldsen. Begge kom, ligesom Andersen, fra fattige familier. Eckersberg vendte hjem og blev lærer for næsten samtlige danske malere i starten af 1800-tallet. Thorvaldsen blev i Rom i over 40 år, modtog de besøgende danske kunstnere med stor venlighed, og da han endelig vendte hjem til København, satte han sit aftryk på byen.

Thorvaldsens Museum er fyldt til bristepunktet med hans egne værker og hans samlinger af antik kunst. Museet var med til at hæve Københavns status fra en lille by i udkanten af Europa til en storby i svøb. Thorvaldsens mest kendte værk er muligvis den Kristus-statue, som blev opstillet i Vor Frue Kirke i København, sammen med statuer af apostlene. Den blev masseproduceret i miniaturekopier, som fandtes i mange danske hjem. Dansk borgerlig-kristen kultur er dybt afhængig af den inspiration, som kunstnere fra ofte ikke-dannede befolkningslag sugede til sig i udlandet.

Se Thorvaldsens Kristus i Galleriet og litteraturhenvisninger i Perspektivering.

Se desuden om guldaldermalere på sitet guldalderens billedkunst.