Klasseinteriør med rektor Simon Meisling fra Helsingør Latinskole. Tegnet af C. Quaade, der var elev på skolen i Helsingør samtidig med H.C. Andersen. Kilde: hcandersen-homepage.dk

Et geni på skolebænken handler om Andersens både medfødte og tillærte evner.

Temaet er delt i to undervisningsforløb:

At studere til digter
Dette forløb handler om, hvad Andersen fik med sig ved at gå i den lærde skole. Hvad lærte han i timerne, hvad lærte han ved at skrive dansk stil? Var han et naturtalent, eller studerede han sig til at blive digter? Forløbet, hvor Andersen bogstaveligt talt kommer på skole-bænken, tager udgangspunkt i eventyret "Hvad man kan hitte paa", hvor Andersen selv problematiserer konflikten mellem at kunne hitte paa og at ville studere sig til denne evne. Hans digtervirksomhed i årene før latinskolen og konflikten mellem evner og studiet af andres værker belyses ud fra udvalgte klip. Hvilken dannelse skulle han opnå, og hvordan kolliderede den med trangen til at digte?

Imitation og stileskrivning
I det andet forløb, 'Imitation og stileskrivning', kan man ved nærlæsning af nogle af H.C. Andersens stile danne sig et indtryk af, hvilke redskaber og hvilken viden om samtiden han allerede dengang gjorde brug af. Imitation af store forfattere betragtedes dengang som en naturlig måde for elever at blive dygtige skribenter på.


Bemærk venligst
'Andersen og naturvidenskaben' er flyttet til punktet 'Tro og Videnskab' i 'Rejsen gennem livet'.



Klik videre til et af undervisningsforløbene i menuen.