Se alle billederne i galleriet.

Man får let det indtryk, at H.C. Andersen var den eneste dansker i 1800-tallet, der steg fra folkedybet til berømmelsens tinder. Men det var ikke helt ualmindeligt, at begavede drenge fra beskedne sociale lag avancerede til de dannedes rækker.

De to største skikkelser i dansk litteratur i århundredets begyndelse var Jens Baggesen (1764-1826) og Adam Oehlenschlæger (1779-1850). Baggesens far var kornskriver i Korsør, Oehlenschlæger var ud af en familie af organister.

Den danske malerkunsts "fader", C.W. Eckersberg (1783-1853), kom fra en sønderjysk håndværkerfamilie, og den verdensberømte billedhugger Bertel Thorvaldsen (1768-1844) var formentlig født uden for ægteskab. Hans officielle far var billedskærer, og Bertel fik stort set ingen skoleuddannelse.

Digteren Carl Bagger (1807-1846), Andersens fynske ven, var også født uden for ægteskab, hans far var af det finere selskab, men hans mor ekspederede i en tobaksforretning. Sprogforskeren Rasmus Rask (1787-1832), der deltog i arbejdet med at etablere en sproghistorie for de indoeuropæiske sprog, stammede fra en landsby på Fyn, hvor hans far var skrædder, husmand og 'klog mand'. Selv Andersens 'plageånd', rektor Simon Meisling (1787-1856), kom fra en københavnsk familie af butiksfolk. Endda en enkelt kvinde steg fra et værtshusmiljø på Nørrebro til at være Danmarks til dato mest feterede skuespiller: Johanne Louise Heiberg (1812-1890). Alle var de afhængige af andres støtte for at komme frem i verden.