© Odense Bys Museer

Den rejsende
Andersens mest berømte udtalelse er sikkert "At rejse er at leve". I dette tema følger vi H.C. Andersens rejseaktiviteter.

Temaet er opdelt i to undervisningsforløb:
Rejsen til inspirationens land og I lykkens galocher. Klik dig ind på et af dem i menuen til venstre.


H.C. Andersen:
"Den smukkeste Eruption af Vesuv jeg saae". Napoli 1834.


I det første forløb, Rejsen til inspirationens land, følger vi Andersen i helt bogstavelig forstand fra sted til sted, særlig i Italien. I det andet forløb, I lykkens galocher, i mere overført forstand gennem en række sociale miljøer, særlig i Danmark.

Det er rejser i det ydre, men begge rejseformer er også forbundet med noget indre. Rejserne forandrer personen og kunstneren H.C. Andersen. Han skriver og skriver: romaner, eventyr, sange og skuespil, dagbøger, breve, og ind i mellem tegner han også.


At rejse er at leve
Citatet "At rejse er at leve" udtrykker en erfaring, som tidligere havde været forbeholdt overklassen. På Andersens tid fik også forfattere og kunstnere del i den. De accelererende teknologiske og sociale ændringer i 1800-tallet ændrede også livsfølelsen eller mentaliteten.

Nu bagefter kan man se, at den opgave, Andersen og de øvrige ivrigt rejsende forfattere og kunstnere i 1800-tallet påtog sig at løse, var at kortlægge de nye ydre og indre landskaber, der var ved at åbne sig for det moderne menneske. Der var nysgerrighed og fascination over for det nye. Men der var også angst og rastløshed. Billederne og teksterne er kort over hidtil ukendte mentale landskaber, samtidig med at værkerne bidrog til selv at skabe den virkelighed, de beskriver. Andersens berømte og berygtede nervøsitet og forfængelighed var både en følge af og en forudsætning for, at han, som en af de få danskere, kunne deltage i dette internationale kortlægningsprojekt på højeste kunstneriske niveau.


Klik dig videre til et af undervisningsforløbene i menuen.